De fleste har sikkert hørt om ufo-fænomenet i Hessdalen i Norge, men mangler et historisk overblik over sagen. Det får du her. Skrevet af norske Erling Strand, der har fulgt fænomenet lige siden starten.
Af Erling Strand
Fjeldkæden i øst går i nord-sydlig retning og består af Rognefjell helt mod nord, derefter Stordalshøgda og Ratvollfjellet. Disse er fra 917 meter til 995 meter høje.
Fjeldene i vest er noget højere, fra 1.063 meter til 1.088 meter. Helt mod syd i dalen ligger de to indsøer, Hessjøen og længere mod vest Øyungen.
Dalens indbyggertal er på omtrent 200. Folk bor hovedsageligt langs hovedvejen, som ligger på den østlige side af dalen, i ca. 700 meters højde. Midt i dalen er der en kirke, en dagligvarebutik og et kulturhus.
Hele området er rigt på mineraler. Der har tidligere været megen minedrift i området med udvinding af kobber, jern og svovl.
Ufo-fænomenet i Hessdalen
Der blev også rapporteret om få dagslysobservationer, hvor observatørerne beskrev et objekt. I mere end 80% af observationerne berettes dog om et stort intenst lys.
Ufo-bølgen varede til foråret 1984. Nu hvor bølgen er ovre, er der fortsat observationer i dalen. I dag ligger antallet på ca. 20 observationer om året.
Medierne fik kendskab til det, som foregik i Hessdalen, og mange aviser skrev om det. Det medførte, at mange personer rejste til området, og flere af dem så selv fænomenet.
Medieopmærksomheden medførte også, at der kom nogen lidt usaglige og „ufine“ artikler i aviserne. Dette betød, at lokalbefolkningen ikke ville rapportere om observationer længere. Man måtte nu gå direkte til observatørerne og spørge dem, om de havde haft nogen observationer. Tidligere kunne de fortælle dette selv.
I de senere år er det blevet bedre, specielt efter at videnskabsmænd har taget fænomenet alvorligt.
Ufo-fænomenets udseende varierer. I de fleste tilfælde ser folk et intenst lys. Når det har været muligt at anslå størrelsen på dette lys, har det været alt fra nogen centimeter stort til flere meter i diameter. Op til 20 meter er blevet rapporteret i Hessdalen.
Lyset er oftest gult eller hvidt. Nogle gange er det blåt, rødt eller grønt. Andre gange er der flere lyskilder på samme fænomen med forskellige farver. Et gult lys med et rødt lys over eller under, to gule lys med et rødt lys foran, eller en klynge af lys med forskellige farver.
I nogen få tilfælde er fænomenet set som „et sort felt“. Simpelthen bare noget sort, som kan virke som „et hul“ ind til et stort intet. Formen på dette sorte er forskellig. Nogle gange er det rektangulært. Det sorte felt kan også rumme lyskilder.
Nogle gange ligner ufo-fænomenet et objekt. Da ofte som et cigarformet eller tallerkenformet objekt. Det er specielt i disse tilfælde, at rumskibs-hypotesen kommer ind i billedet.
Imidlertid er det lysfænomenerne, som er i flertal, og som er bedst dokumenteret. Alle fotos af Hessdalsfænomenet viser et lysfænomen.
Ufo-fænomenet kan have uregelmæssige bevægelser, ofte med hurtige skift i bevægelsesretning. Andre gange har det svajende bevægelser, som om det flød på en bølge. I Hessdalen kan man også se, at det står stille nede i dalen i mange minutter, for derefter at bevæge sig lydløst omkring nede i dalen.
Project Hessdalen
Project Hessdalen kom først til at bestå af en arbejdsgruppe på fem personer og en rådgivende komité på seks personer. Projektet fik en flyvende start, da det blev præsenteret i London på BUFORA’s konference i august 1983.
I løbet af efteråret 1983 blev en feltaktion planlagt. Vi fik hjælp til dette arbejde af forskere fra bl.a. Forsvarets Forsknings Institutt i Norge (FFI) samt Universitetet i Oslo og Bergen. De hjalp os også med at skaffe instrumenter.
Den første feltaktion blev gennemført fra 21. januar til 28. februar 1984. I alt deltog 40 frivillige fra Norge og Sverige.
Selv om ufo-aktiviteten var mindre end i vintrene 81/82 og 82/83, blev der gjort ikke mindre end 53 observationer af Hessdalsfænomenet i løbet af denne feltaktion.
Der blev foretaget flere registreringer på instrumenterne. Fænomenet blev målt på radar. En gang målte radaren en hastighed på 30.000 km/t. Flere gange kunne vi følge en klar bane på radaren, uden at det var synligt for vore øjne. Radaren registrerede helt tydeligt noget, som var usynligt.
Andre gange var der støj i det elektromagnetiske spektrum. Det målte vi på spektrumanalysatoren. Magnetometeret registrerede magnetiske udsving, som var sammenfaldende med observationstidspunkterne.
En uge efter dette forsøg, blev der observeret et rødt lyspunkt, som bevægede sig rundt om benene på observatørerne. Noget andet, som vi synes var mærkeligt, var, at instrumenterne ofte holdt op med at virke lige før en observation, og virkede igen lige efter observationen var ovre. Da dette kun skete i forbindelse med observationer, fik man det indtryk, at det havde noget med observationerne at gøre. Dette medførte, at vi ikke fik måledata i forbindelse med den pågældende observation. Heldigvis skete dette ikke hver gang, så vi fik mange måledata alligevel.
Vi var ikke forberedt på dette, og en nøjagtig registrering af sådanne hændelser har vi desværre ikke.
Meget af ovennævnte kunne være tilfældigheder, men når det samme sker mange gange, får man en følelse af, at det ikke bare er tilfældigheder længere. Efter feltaktionen i 1984 fik vi en sådan følelse.
Der blev udgivet en engelsksproget rapport efter feltaktionen i 1984: »Project Hessdalen 1984 — Final Technical Report«.
En ny feltaktion blev gennemført i januar-februar 1985. Denne gang var der endda flere deltagere, også fra Finland. Aktionen blev gennemført i to 14 dages perioder.
Den første periode strakte sig fra 12. januar til 28. januar. Her blev der anvendt de samme slags instrumenter som året før. I de næste 14 dage blev der ikke anvendt nogen instrumenter, og der var kun tre personer på vagt. Denne opdeling blev foretaget for at tjekke, om observationshyppigheden blev „påvirket“ af antallet af instrumenter i brug.
Desværre var vejret meget dårligt i 1985. Desuden var observationshyppigheden faldet væsentligt i forhold til året før. Derfor blev der ikke set nogen fænomener i den første periode. I den anden periode blev der gjort nogle enkelte observationer, men da var vejret også bedre. Dermed fandt vi ikke ud af, om der var nogen sammenhæng.
Efter disse to feltaktioner har arbejdet i projektet hovedsageligt koncentreret sig om at informere om resultaterne fra dette arbejde, bl.a. for at få flere etablerede forskere til at forske i fænomenet. Resultatet af disse anstrengelser har været positive. Projektets resultater har været præsenteret på flere fysik-konferencer, bl.a. i Ungarn i 1990, i USA og Rusland i 1992, i Østrig i 1993 samt Norge og Skotland i 1994.
Det nye Project Hessdalen
Der blev først arrangeret en videnskabelig konference i Hessdalen i marts 1994. Den samlede 27 forskere fra otte lande. Efter konferencen blev der gennemført tre studieprojekter på høgskolen, som undersøgte, hvordan en sådan automatisk målestation skulle fungere.
Året efter, i 1995, blev der indkøbt en Silicon Graphics computer til målestationen. Der blev gennemført studieprojekter, der udviklede programmer til denne, både i 1995 og 1996. Først i 1998 var programmerne gode nok til, at målestationen kunne opstilles i dalen. Alt blev monteret i en container, som gør det lettere at flytte stationen, hvis andre aktuelle områder dukker op.
Den automatiske målestation
Den 25. april blev et egnet sted fundet. Det var ganske tæt ved både strøm og telefon, så installationsomkostningerne ikke skulle blive så store. Det var også i nærheden af Bjarne Lillevold, som vil holde øje med stationen. Aftalen blev indgået med Bjarne Lillevold, og en ansøgning blev sendt til kommunen.
I løbet af sommeren blev stedet klargjort inden opstillingen af containeren. Den 7. juli blev containeren hentet på Høgskolen i Østfold og kørt til Haltdalen. Dér stod den indtil mandag den 3. august. Derefter blev containeren kørt på plads.
Tirsdag den 4. august kørte jeg (Erling Strand) og studerende Martin Ranang Thorsen op til Hessdalen. Onsdag morgen blev strøm og ISDN telefon installeret, og vi påbegyndte monteringen.
Først måtte vi bære alt udstyret op til stationen. Ca. 200 meter med god stigning. De mange ture trættede. Heldigvis fik vi hjælp af Arnulf Løken, UFO-Norges repræsentant i Trøndelag, og Reidar Nordby, ingeniør på Høgskolen i Østfold.
Der var nogle startproblemer. Bl.a. røg strømforsyningen i den ene computer. Vi fik en ny tilsendt med luftfragt. Alle problemer kunne løses, og fredag klokken 22.00 var stationen i drift. Et stort øjeblik.
I målestationen er der to computere. Silicon Graphics computeren analyserer billeder fra et CCD-kamera hvert sekund. Hvis den opdager, at der har været noget interessant, starter den en video-optager, og derefter sender den billedet ud på Internet. Desuden tager den hver hele time et billede, som også sendes ud på Internet.
Den anden computer er en Linux PC, som registrerer den magnetiske aktivitet. Vi har opstillet et magnetometer, som sender signalerne til computeren. Hver time sender den målingerne af den magnetiske aktivitet, så de kan ses af alle.
Af alle de alarmbilleder, som hidtil er optaget, har vi udvalgt en række, som er interessante. De lægges ud på deres egen side på Internettet. De bliver specielt analyseret, ligesom der udfærdiges en rapport. Læs mere om dette på Internet-adressen: http://indy.hiof.no/~hessdalen/pictures/index_n.html Alarmbillederne findes på: http://indy.hiof.no/~hessdalen/ams/index_n.shtml
Der har været mange „falske“ alarmer. Det var vi imidlertid forberedt på, men ikke at der ville være så mange. Programmet er udfærdiget, så det reagerer på hurtige lysforandringer. Det ene problem opstod, når der kom en regndråbe på glasset foran CCD-kameraet. Dråben brød lyset, hvilket bevirkede en falsk alarm. Det var et større problem, end vi havde regnet med. Det har vi nå forsøgt at løse ved at montere en vifte, som blæser regn (og sne) væk.
Det andet problem var, at alle småveje i området ikke var filtreret bort. Det medførte, at der kom en falsk alarm, hver gang en bil kørte på en af småvejene. Det har vi løst ved at lave et nyt filtreringsbillede.
Som det næste vil vi opstille endnu et kamera, så vi kan få mulighed for at bedømme afstanden. Så vi skal købe og montere et CCD-kamera til. Derudover må vi have en lidt større computer, som kan analysere og beregne på to billeder samtidig. Vi vil så også få mulighed for at udarbejde en 3D beskrivelse af fænomenets bevægelse. Resultaterne vil blive lagt ud på Internet.
Vi ønsker også at montere et kamera med zoom, som kan rettes mod, og følge, et fænomen. Dette kan tage nærbilleder af det, som opdages. Også disse billeder lægges ud på Internet.
Ellers har vi et ønske om at få en video-buffer i computeren. Det har vist sig, at videomaskinen starter for sent. De 3–4 sekunder, den bruger på at starte, har nogen gange været for længe til, at fænomenet er kommet på båndet. Hvis vi havde et buffer, ville vi kunne lagre fra nogle sekunder før observationen blev gjort. Dette kræver også en større computer.
Selve analysen af observationerne tager lang tid. I dag udføres de i fritiden af undertegnede. Arbejdsmængden er nok til en fuldtidsstilling. På længere sigt håber vi, at sponsorindtægterne vil muliggøre etableringen af et lille forskningsinstitut. Det kunne udvikle flere tilsvarende målestationer, som kunne opstilles på steder med stor ufo-aktivitet.
For at kunne realisere dette behøver vi penge. Vi har i dag opbrugt alle de midler, som Høgskolen i Østfold har sponsoreret. Vores egne midler er også ved at være små. Jeg håber, at nogen af SUFOI’s læsere vil støtte vores projekt. Project Hessdalen har sit eget kontonummer i Norge: 0809 4022356. Stort eller lille beløb. Alt hjælper.
Oversættelse: Kim Møller Hansen
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
