5491 Blommenslyst — 1978–1980
For ca. 30 år siden havde jeg en underlig oplevelse. Jeg var dengang et barn på 8–10 år mener jeg. Det var sidst på sommeren, da der var høstet og hen under aften. Jeg husker desværre ikke så mange detaljer efter så mange år, men jeg vil prøve at fortælle det, jeg husker.
Jeg boede dengang ude ved Tommerup. Helt præsist Tommerupvej 224, hvor jeg er opvokset. En aften, hvor jeg havde været ude at lege, var jeg gået ned af vores grusvej imod vores nabo som lå ca. 100 m mod sydvest, — tror jeg. Jeg husker ikke helt, hvordan det hang sammen, men tror jeg var nede at kigge efter min storesøster, og idet jeg når et stykke ned mod nabohuset, kommer hun løbende op ad vejen. Hun virker bange og opskræmt. Jeg husker ikke, hvad hun siger, eller om jeg ser noget på dette tidspunkt, men jeg løber selv med tilbage til vores garage, som er under huset. På venstre side af garagen går en trappe op til selve huset. Da jeg går op ad trappen, vender jeg mig om for at se, hvad der egentlig var galt, og hvorfor vi løb op til vores hus, eller det er i hvert fald det, jeg husker nu. Nede foran garagen til vores nabohus ca. 3 m ude i kornmarken (som er høstet på dette tidspunkt) ser jeg en metalgrå genstand som meget ligner, det man ville betegne som en klassisk ufo idag. Rundt om fartøjet står nogle væsener. Jeg husker ikke, hvor mange, men mener 2–4. Væsenerne er såvidt jeg kan bedømme ikke særligt store og grålige. Jeg løber om bag hushjørnet, men kigger frem igen. Her føler jeg dog at det ene væsen bliver opmærksom på mig, og jeg bliver bange og løber ind i huset til mine forældre og fortæller, at der er noget mærkeligt nede på marken foran naboen garagen. De kigger ud af vinduet, men kan vist ikke se det store, da der er beplantning, og det er ved at blive mørkt.
Dagen efter spørger jeg naboens dreng, om han har set noget mærkeligt, da vi går ned til landevejen for at tage vores skoletaxa. Han siger, at han og hans familie sad og så det fra deres stuevindue, som var ca. 15 m. fra, hvor genstanden var landet. De havde fået at vide fra deres forældre, at det var djævle, og de ikke måtte kigge. Det skal hertil siges, at familien var Jehovas vidner. Da jeg kom fra skole, bemærkede jeg en stor rund plet i marken, som var afbrændt der, hvor genstanden havde stået. Den var ca. 3–4 meter i diameter, tror jeg. Jeg husker denne ring var der længe efter hændelsen.
Som sagt er det mange år siden, og jeg husker ikke detaljerne. Underligt nok har jeg interesseret mig for ufoer i mange år og læst mange bøger om ufoer, men først for nyligt er det som om denne hændelse igen er kommet op til overfladen. Jeg nævnte den for min søster, som kunne bekræfte, at hun havde oplevet hændelsen også, men egentlig ikke rigtig troede på det selv og derfor havde skudt det fra sig.
Jeg ved ikke, hvor meget I kan bruge den noget upræsise og gamle observasion til, men jeg har bare på det sidste følt trang til at komme frem med den, så det er hermed gjort. Jeg ved, at det for mange sikkert lyder som ren fantasi, men det er der jo egentlig så meget, der gør, indtil man finder ud af, hvad det er eller erkender, hvad det er.
Mange mennesker har en underlig tro på, at vi er de eneste intelligente væsener i universet, hvilket jeg personligt finder fuldstændig utopisk. Når man så selv har oplevet en sådan hændelse, bekræfter det jo kun en i, at vi absolut ikke er ene i universet og sandsyneligvis heller ikke særlig intelligente, samlignet med de væsener, som er i stand til at rejse hertil.
Mange gange kræver tingene blot, at man åbner sin horisont for at se det, som ligger lige for fødderne af os, men ofte skal vi desværre se det med egne øjne, og selv da kan det være svært at tro på det, man ser, og nogle gange endnu sværere at forholde sig til det.
1430 København K — 4. april 2009
Kl. ca. 22.30 var jeg gået ud i mit køkken, hvor der igennem stort vinduesparti er frit udsyn til Vor Frelser Kirketårn. Pludselig ser jeg først et stærkt organge gul lysende objekt rimelige højt op over toppen på Vor Frelser Kirketårn komme til syne nord fra og bevægende sig i noget som kunne minde om helikopter fart hen over himlen imod syd — ud imod Kastrup Lufthavn. Da vi jo er rimelig vandt til at se almindelige flyvemaskiner, hvis landingslys blinker, flyve forbi og passerer Vor Frelser Kirketårn her på Christianshavn, tænker jeg, at der må være tale om en flyvemaskine.
Det undrer mig dog, at man ikke kan høre nogen motor larm som normalt.
Et kort øjeblik efter kommer der pludselig nøjagtig 3 til i samme størrelse og med samme høje fart — og vinklen og højden taget i betragtning, må De have være været ret store. 10 sek. efter kommer der endnu en flok på måske 10 — 15 objekter af nøjagtige samme karakter glidende hen over himlen. Jeg griber min mobiltelefon og ringer til min moder, som bor i Voldboligerne 2 ved Christianshavns Vold og har en flot udsigt fra sin lejlighed udover volden og hele det sydlige Amager
.
Hun skynder sig ud i køkkenet og ser med det samme — nøjagtige de samme stærkt organge lysende objekter. Samtidig er det nu kommet endnu flere objekter til syne fra min synsvinkel — og de flyver så tæt sammen, at der umuligt kan være tale om flyvemaskiner/helikoptere. Jeg bliver enig med min moder om at ringe til politiet og ringer derfor 114 — og får fat efter at have talt med en omstillingsdame i station Amager og taler herefter med den vagthavende betjent.
Han lyder mildest talt forbløffet — og begynder at forklare et eller andet om nogle kinesiske papirlamper med lys i, som man har kunne købe i København inden for de sidste 14 dage.
Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg i forbindelse med et af mine engagementer for en del år siden i udlandet, faktisk har overværet en opsending af sådan nogle kinesiske papirlamper med lys i — og jeg kan roligt sige, at det kan der umuligt have været tale om her.
Når kinesiske åndelamper bliver sendt op, flyver de meget langsomt op — ligesom da man legede med papirdrager som barn på Kløvermarken — og de står som regel ret stille på himlen og ikke særligt højt — måske 10 — 50 meter op i luften for senere at gå ud og falde ned igen.
Her var der bestemt ikke tale om kinesiske åndelamper — tværtimod. Det var både mængden af objekter, højde over horisonten og ikke mindst hastigheden helt forkert til. Dertil var der absolut ingen lyd.
Min moder kunne også se dem, da de alle passerede med mellemrum over Voldboligerne og ud imod lufthaven, hvor De efterhånden forsvandt væk fra hendes synsafstand.
Vi antager, at der må have været mange flere mennesker i København end os, som må have set synet. Jeg bad i øvrigt betjenten om at gå uden for sit kontor og selv se efter, hvorefter han sagde noget om, at han ville ringe tilbage — det har han så ikke gjort endnu. Det samlede antal af objekter var formentlig på ca. 50 i alt — og de kom flyvende enten efter hinanden, hvorefter en kort pause, så atter end 3 — 4 stykker og derefter igen en pause på måske 2 — 3 min, hvorefter der dukkede en helt masse op på samme tid tæt ved siden af hinanden i hastig fart hen over himlen.
Hvis det skulle have været kinesiske åndlamper, som bevægede sig med en sådan fart — det samme som en flymaskine, så skulle der nærmest have været orkan udenfor — eller stærk blæst — og det var der jo som bekendt ikke, men helt roligt vejr og rimelig klar himmel.
Da den store klump af stærkt organgegule lysende objekter var passerede, gik der ca. 5 — 10 min, hvorefter der igen kom 3 objekter og så igen en pause på 2 — 3 min, hvorefter der kom en enkelt. Det hele varede ca. ½ time til 45 min. Hvorefter der ikke kom flere.
Nu er det ikke sådan, at jeg til dagligt løber rundt og ser UFO’er på himlen eller ser syner m.m.
Jeg kan godt ærge mig over, at jeg ikke tog et billede med mit mobiltelefonkamara, i stedet for at ringe til politiet.
Selvom jeg indtil i går ikke har troet på UFO’er eller liv fra det ydre rum — og det er mest et begreb som forefindes i amerikanske Sci-FI, action og spændningsfilm som CIG visual effekter — i Steven Spielberg film m.f., så kunne det være ret interessant at finde ud af, hvad der så var — for faktum var, at disse mange objekter viste sig på himlen over København i går.
8700 Horsens — 23. april 2009
Kl. ca. 16.30 den 23.04.2009 ringer min søn. Han står ude i sin have og ser på et underligt fænomen i sin håndkikkert. Jeg snupper hurtigt min egen kikkert og skynder mig udenfor. Med en mobiltelefon i den ene hånd og kikkerten i den anden, får jeg instruktioner fra min søn om, hvor jeg kan finde fænomenet. Jeg kan ikke se det med det blotte øje og søger med kikkerten. Himlen er blå og næsten skyfri. Efter et par misforståelser om øst og vest, får jeg et mælkehvidt objekt i kikkerten.
Ca. kl. 8 og kl. 5 i lidt afstand fra det mælkehvide objekt, står to metalskinnende noget mindre objekter. De små objekter står ikke helt stille, men virker „nervøse“. Det lille objekt, der står ca. kl. 8, foretager en pludselig bevægelse ind mod det store objekt og tilbage igen. Nærmest som et spring. Frem og tilbage på under et sekund. Nogle få sekunder senere forsvinder de to små objekter så hurtigt, at jeg ikke har en præcis fornemmelse af retningen. Måske mod nordvest.
Det store objekt bliver stående. Det står højt på himlen mod nord, omkring 70–80 gr. oppe. Solen står lavt ude til venstre (vest, sydvest), og det passer med at objektet oplyses af solen. Efter at have betragtet objektet i ca. 5 minutter uden nogen bevægelse eller aktivitet, ringer vi af, da det er lidt besværligt med kun en hånd til at holde kikkerten i så lang tid. Vi aftaler at vi ringes ved senere.
Efter yderligere nogle minutter begynder objektet langsomt at bevæge sig mod syd, altså endnu højere op på himlen. Jeg lægger mig på græsplænen med kikkerten for at holde den mere stabil. Bevægelsen er langsom, og efter et kort ophold begynder det at bevæge sig en smule mod sydsydvest (mod solen). Så drejer objektet skarpt mod nordvest (et drej på ca. 110–120 gr.). Farten er stadig langsom, men den drejer ikke i en bue, men i et „knæk“ uden at ændre hastigheden. Pludselig er objektet væk. Jeg ser ikke retningen, det er bare væk. Efter at have afsøgt det område af himlen, hvor det forsvandt, i ca. 5 min., opgiver jeg at finde det igen. Vores søn ringer igen. Han har også tabt objektet af syne.
Skal jeg bedømme objektets størrelse, vil jeg sammenligne det med, når jeg ser et passagerfly flyve over himlen i stor højde. Jeg havde ca. de samme rystelser i kikkerten pga. afstanden, så fornemmelsen var, at objektet var på størrelse med et passagerfly. Jeg vil også sige, at objektet var ganske tydeligt i kikkert, og der var ingen finner eller andet, der stak ud fra objektet. Det var helt glat. Når jeg vidste præcis, hvor det var på himlen, kunne jeg også se det med det blotte øje. Jeg fornemmede i starten, at det var et kuglerundt objekt, men mens jeg observerede objektet, ændrede det i starten en smule form. som om det ind imellem blev mere elliptisk i formen. Jeg begyndte derfor at fornemme, at jeg så en hvælvet underside at et objekt, der ikke var kuglerundt.
Observationen foregik i Horsens Syd og varede for mit vedkommende ca. 15 min. Det gav en usædvanlig underlig fornemmelse, at se et sådant objekt i dagslys. Jeg er vant til at se mange underlige lysfænomener om natten, da jeg har to spejlteleskoper, et stort og et lille transportabelt. Jeg har også ofte set mange forskellige fly i forskellige højder og afstande med min håndkikkert. Det var med sikkerhed ikke et fly, en ballon, en helikopter eller noget andet, jeg har set før. De to små objekter, jeg nåede at se et kort øjeblik, var også højst usædvanlige. Specielt deres meget pludselige bevægelser og helt anderledes måde at skinne på. Som om de selv lyste eller var helt blanke og af metal, hvorimod det store objekt var mælkehvidt og oplyst af solen.
8700 Horsens — 23. april 2009
Det var torsdag eftermiddag, jeg var lige kommet hjem fra arbejde, og ungerne legede udenfor i det gode vejr. Efter lidt tid, sad jeg og kiggede op på en næsten skyfri himmel, her får jeg øje på en stor ørn af en slags, jeg henter min hånd kikkert for at studere den nærmere, da der er en del turmult i luften fra en masse andre fugle.
Mens jeg står og kigger mod nord efter fuglen, får jeg øje på et hvidt objekt i kikkerten, først tror jeg det er et fly, da det ca. har samme størrelse. Klokken er ca. 16.15 og jeg står og kigger mod nord ca. 10 grader over horisonten. Objektet bevæger sig med ca. samme hastighed som et rutefly, fra nord mod syd. Efter lidt tid undrer det mig, at man ikke kan se vinger, men at det bare ligner en hvid skive. Da objektet når op ca. 30 grader over horisonten, stopper det op og står helt stille. Objektet står og wobler lidt, og det ser ud til, at det er en skive, der vender skiftevis den flade side til og står på højkant.
Det er svært at skyde på en størrelse, da det er umuligt at bedømme højden, men den har ca. samme størrelse som et rutefly. Efter at objektet har stået stille i et par minutter, begynder det at accelerere og flyve hurtigt længere op på himlen.
Pludselig kommer der 6 små objekter og indhenter det store objekt, disse objekter er helt metalblanke og skinner i solen, modsat hovedobjektet, som er hvidt. Disse små objekter er ca. ¼ størrelse af hovedobjektet. De „danser“ om hovedobjektet, som en bisværm, og hovedobjektet stopper nu helt op. Lige da hovedobjektet stopper, stiller alle de små blanke objekter sig rundt om det store med nøjagtig samme afstand til hinanden og til det store objekt, som på en urskive, hvor det store objekt er i midten. Sådan står de fuldstændig stille i ca. 5 min. Min kone når også at låne kikkerten og ser også både den store hvide og de små metal objekter.
Jeg ser min chance til at ringe til min far, som jeg ved også har en kikkert. Jeg får ringet ham op uden at miste dem af syne, hvis man kigger med det blotte øje, kan man kun lige ane dem. Efter en del forvirring om, hvor objekterne befinder sig, finder han dem endelig, og vi står nu begge og kigger på dem og snakker om, hvad det kan være. De små objekter begynder nu at bryde op og flyver alle sammen væk, undtagen 2. Disse 2 objekter følger nu det store, som igen er begyndt at flyve. Objektet flyver lidt frem og tilbage, og flyver til sidst langsomt tilbage mod nord. Her støder et par mere af de små objekter til så de nu er 1 stor hvid og 4 i blank metal. Nu vender den store om og flyver igen mod syd, da den er næsten over hovedet, ligger jeg mig ned på græsplænen for bedre at kunne se. Men jeg kan ikke finde den i kikkerten, og heller ikke med det blotte øje. Jeg ringer igen til min far, for at høre om han stadig kan se noget. Han fortæller, at han så objektet vende ca. 90 grader og flyve mod vest, hvorefter også han mister det af syne.
Jeg har absolut ingen forklaring på, hvad det kan være. Jeg diskuterede det selvfølgelig en del med min far. Vi snakkede om, det kunne være en ballon eller en helikopter. Der ligger en helikopterskole lige uden for Horsens, og vi er vant til at se dem flyve rundt. Men lige meget hvilken forklaring vi kom frem til, så kunne vi på ingen måde få det til at passe. Når de små metalobjekter fløj rundt, var det med meget høj hastighed, ca. 4 gange hurtigere end rutefly. Desværre kunne det hele kun lige skimtes med det blotte øje, så derfor er det jo ikke så sandsynligt, at andre har set noget, men det ville da være spændende at høre jeres forklaring på, hvad dette kan være.