7990 Vester Assels ?-1995

Jeg var hjem­me og besø­ge min mor og kør­te der­fra omkring kl. 22. Hun fulg­te mig ud til bilen, og vi fik øje på et kraf­tigt lys, nær­mest som en pro­jek­tør, der ret­tes mod him­len. Vi snak­ke­de kort om, hvem og hvor­for det­te kraf­ti­ge lys nær­mest nede ved fjor­den. Så kør­te jeg og undre­des sta­dig over lyset, som jeg reg­ne­de med vil­le bli­ve bor­te bag mig, når jeg kør­te for­bi ste­det, hvor pro­jek­tø­ren stod.
Men kort efter opda­ge­de jeg, at lys­strå­len nu var ble­vet til noget, der lig­ne­de en lysen­de kug­le, hvid med rød­ligt skær. Et kort øje­blik blev jeg nok en smu­le hed om øre­ne, men over­be­vi­ste så mig selv om, at hvis det var noget ukendt, over­na­tur­ligt så kun­ne jeg nok ikke gøre så meget alli­ge­vel! Jeg husker dog at jeg låste bil­dø­re­ne.
Fra Vester Assels, hvor min mor boe­de og sta­dig bor, og hjem på Øksen­dal, hvor jeg bor sam­men med min kone og vores 3 børn, som den­gang boe­de hjem­me, er der ca. 30 minut­ters kør­sel og omkring 20 km. Lyskug­len fulg­te mig i nøj­ag­tigt sam­me afstand på min høj­re side, uan­set at jeg dre­je­de og fulg­te vej­en hjem fle­re gan­ge. Natur­lig­vis gjor­de jeg mig man­ge tan­ker på turen, men var over­ho­ve­det ikke ban­ge, idet jeg den­gang som nu sat­te min lid til, at min Ska­ber vil­le tage vare på mig og sør­ge for, jeg nåe­de hjem til min fami­lie.
Da jeg nåe­de hjem på gårds­plad­sen, løb jeg ind efter min kone og vores børn og sag­de, at de skul­le skyn­de sig at kom­me ud. De så alle lyskug­len, som et kort øje­blik næsten stod stil­le, som om den vil­le sig tak for i aften eller sådan noget, — for der­ef­ter i høj fart at sæt­te kurs mod Sal­lings­und, og den var der­ef­ter ude af syne.
Fami­li­en var natur­lig­vis måben­de og for­bløf­fe­de, da jeg for­tal­te, at jeg var ble­vet fulgt hjem hele vej­en fra bed­ste­mor af lyskug­len. Vi blev eni­ge om, at den nok var kom­met for at pas­se på mig, så jeg kom sik­kert hjem. Vi blev også eni­ge om ikke at sige noget til nogen om epi­so­den, for­di vi natur­lig­vis vil­le bli­ve opfat­tet som nogen, der så syner, var små­tos­se­de eller hvad ved jeg. Ingen vil­le tro os.
Min kone og jeg har været inde på fæno­me­net og snak­ket om det en enkelt gang siden.
Hvad det var, ved jeg ikke og er næsten også ligeg­lad, men vi ved, hvad vi har set, og det er så det. Det der undrer mig mest er at fæno­me­net fulg­te mig i nøj­ag­tig sam­me afstand hele vej­en, ind­til jeg stop­pe­de på gårds­plad­sen der­hjem­me.
Jeg husker over­ho­ve­det ikke, hvor­når det var, men da alle 3 børn var hjem­me og den æld­ste flyt­te­de hjem­me­fra, da hun fyld­te 18 i 1978, må det jo have været før 1995.

3910 Søn­der Strøm­fjord Grøn­land sep­tem­ber 2006

Efter et muskosj­agt vend­te vi til­ba­ge til båden. Lige efter vi var kom­met ombord, duk­ke­de der et, som vi først tro­e­de var en fly­ver fra syd, fra den ret­ning, vi lige var kom­met ned fra (fjel­det). Da luft­hav­nen lig­ger ikke så langt fra, hvor vi var, obser­ve­re­de vi ikke emnet yder­li­ge­re.
Da der var gået ca. 10 min. kig­ge­de jeg til­fæl­digt lige op mod nord/nordøst. Og lige oppe kun­ne man se det­te objekt, som hav­de et kraf­tigt lys. Objek­tet holdt stil­le på én posi­tion og ikke et lyd kun­ne man høre. Lyset min­der om et ispro­jek­tør, og selv­om den var højt oppe (ca. 2–4 km), var den kraf­tig. Jeg tog min kik­kert op og prø­ve­de at kig­ge på lyset. Men grun­det bådens gyn­gen og måske lysets kraf­ti­ge lys, kun­ne jeg ikke se, hvad det var. Vi var 5 mand ombord på båden og alle så objek­tet. Men idet jeg kig­ge­de på den, begynd­te den plud­se­lig at bevæ­ge sig skråt opad. Nær­mest lidt til ven­stre, men bare opad mod him­len. Og meget hur­tigt. Hvis man fore­stil­ler sig, at den fløj 30 km op og efter det 30, så tog den end­nu mere fart på. For den var væk i løbet af meget kort tid. Ret op mod him­len. Det ene­ste, man kun­ne se bag­ef­ter, var noget brun­ligt. Måske røg.
Men jeg gæt­ter på, at (De) hav­de en mistan­ke om, at De blev obser­ve­ret. Der­for den hasti­ge flugt. Men iøvrigt en fan­ta­stisk ople­vel­se.

8464 Gal­ten 31. janu­ar 2008

Jeg kom­mer køren­de i bil og bemær­ker, at der på him­len 300–400 meter over hori­son­ten i nor­døst­lig ret­ning ses en gen­stand, og i hvil­ket før­ste omgang jeg opser­ve­re­de som et fly, ind­til jeg kort tid der­ef­ter undre­de mig over, hvor lang­somt gen­stan­den bevæ­ge­de sig henover him­len. Jeg stop­pe­de bilen midt på vej­en i frygt for at bilen vil­le sid­de fast i den blø­de rabat. Gri­ber mit kame­ra fra bag­sæ­det (Jeg er pres­se­fo­to­graf, og har altid værk­tø­jet tæt på, da det er bran­dær­ge­ligt, hvis der sker ulyk­ker, og udsty­ret så lig­ger der­hjem­me). Jeg rul­ler vin­du­et ned, og sky­der hur­tigt de før­ste bil­le­der, som ikke dur, da luk­ke­ti­den er alt for kort til at opfan­ge det ellers kla­re lys. Jeg støt­ter objek­ti­vet i kar­men i det ned­rul­le­de vin­due, tjek­ker bag på kame­ra­et om lyset er med på bil­le­det, og jeg sky­der en sti­be på 24 bil­le­der med for­skel­li­ge lan­ge luk­ke­ti­der, men ingen så kor­te, at var muligt at fast­fryse den 100 %. Jeg er der­i­mod 100 % sik­ker på, at fæno­me­net var totalt lyd­løst. (På lan­det er der stil­hed mel­lem støj). Des­u­den var lyset kon­stant i det kla­re hvi­de skær. Alt­så ingen blik­ken­de og far­ve­ri­ge lam­per, som ellers altid kan ses blik­ken­de langt ude i hori­son­ten.

7000 Fre­de­ri­cia 18. febru­ar 2008

Da jeg om afte­nen den 18/02 2008 klok­ken 20.40, vil­le luf­te min hund, fan­ge­de et under­ligt hvidt lys, der hang omtrent direk­te over mig, mine øjne. I før­ste omgang tog jeg det for at være en usæd­van­lig klar stjer­ne, men blev hur­tigt klar over, at gen­stan­den bevæ­ge­de sig.
Min logi­ske sans sag­de mig, at mine øjne spil­le­de mig et puds, at jeg højest sand­syn­lig bare bild­te mig ind, at der var en bevæ­gel­se, og at det måske i vir­ke­lig­he­den var mig der bevæ­ge­de mig og ikke gen­stan­den, da jeg ved, hvor let man kan lade sig sny­de af stjer­ner og lig­nen­de. Des­u­den kan det være svært at afgø­re, om noget bevæ­ger sig eller ej, når man ikke rig­tig har noget fix­punkt. Jeg kun­ne dog kon­sta­te­re, at gen­stan­den bevæ­ge­de sig, da jeg blev nødt til at dre­je mig for ikke at miste den af syne. Igen slog min hjer­ne til og sag­de mig, at det måt­te dre­je sig om et fly. Men selv den­ne tan­ke måt­te jeg opgi­ve, da gen­stan­den plud­se­lig acce­le­re­re­de meget hur­tigt, med kurs mod nord. Her kun­ne beret­nin­gen så godt ende, men sand­he­den er, at den først begyn­der her.
Før jeg fort­sæt­ter min beret­ning, er der lige et par ting jeg må have på det rene. Jeg bor et sted, hvor vi ofte ser fly, både pro­pel­ma­ski­ner, jager­fly, heli­kop­te­re og meget ofte rute­fly, på vej ind mod Bil­lund luft­havn, og vi har aldrig haft svært ved at iden­ti­fi­ce­re fly og anden luft­tra­fik for hvad de var.
Den­ne aften ske­te der dog noget, som hver­ken jeg eller min kone nogen­sin­de før hav­de set, eller ople­vet.
Som beskre­vet tid­li­ge­re, for­svandt den lysen­de gen­stand i nord­lig ret­ning med en hastig­hed, jeg aldrig tid­li­ge­re har set et fly bevæ­ge sig med. Natur­lig­vis var jeg over­ra­sket, men til­lag­de på davæ­ren­de tids­punkt ikke obser­va­tio­nen nogen sær­lig vægt. Det­te ændre­de sig dog, da jeg i det sam­me så fle­re lig­nen­de objek­ter kom­me fra sydøst og hastigt nær­me­de sig.
På det­te tids­punkt beslut­te­de jeg at kal­de på min kone, der var inde i huset. Gan­ske kort efter stod hun ude ved min side, og sam­men iagt­tog vi nu omkring 20 til 25 meget kla­re og hvi­de lys, kryd­se him­len omtrent lige over os. De holdt en ind­byr­des afstand og hastig­hed til hin­an­den, uden på noget tids­punkt at ændre for­ma­tion. Det skal lige til­fø­jes, at de ikke var i tæt for­ma­tion, men hav­de adskil­li­ge hund­re­de, eller måske end­da tusin­de meter mel­lem sig, (alt efter hvor højt oppe man vil­le vur­de­re, at gen­stan­de­ne befandt sig. Vores vur­de­ring var, at de var meget højt oppe!). Alli­ge­vel var det ikke svært at kon­sta­te­re, at de holdt sam­me hastig­hed og for­ma­tion. Vi fulg­te de lysen­de gen­stan­de fra deres opduk­ken­de i sydøst til, de for­svandt ud af vores syns­vid­de mod nord.
Jeg vil lige for god ordens­skyld for­sø­ge at beskri­ve vej­ret den­ne aften, som jeg vil­le beteg­ne som let­te­re over­sky­et, og med en smu­le vind. Jeg er fuldt ud klar over, at man let vil­le kun­ne for­veks­le stjer­ner, der til tider for­svin­der bag en sky, som væren­de en gen­stand i bevæ­gel­se. Jeg må her klart sige, at det på ingen måde kun­ne være til­fæl­det. (Selv om jeg i før­ste omgang var fri­stet til selv, at bru­ge den­ne for­kla­ring, i man­gel af bed­re.) Men bevæ­gel­ser­ne af dis­se gen­stan­de var så udpræ­get, at vi måt­te dre­je ca. 180 gra­der om vor egen akse, for at kun­ne føl­ge dis­se objek­ters flugt over him­len. Jeg vil lige­le­des poin­te­re, at efter dis­se „lysen­de gen­stan­de“ for­svandt uden for vores syns­vid­de, kun­ne vi kon­sta­te­re, at der ingen stjer­ner kun­ne ses på him­len. Det, jeg for­sø­get at illu­stre­re med det­te, er natur­lig­vis, at det vil­le være natur­ligt at anta­ge, at hvis vi fejl­ag­tigt skul­le hav­de taget stjer­ner for at være lysen­de objek­ter i bevæ­gel­se, så vil­le der nød­ven­dig­vis også være andre stjer­ner på him­len, hvil­ket der ikke var, og de vil­le næp­pe for­svin­de helt. Des­u­den kun­ne man tyde­ligt se objek­ter­nes bevæ­gel­se i for­hold til månen, som stod klar på him­len den­ne aften.
Inden jeg helt slut­ter min, lidt lan­ge for­tæl­ling, er der lige end­nu et par fak­ta, jeg må have med. For det før­ste var dis­se objek­ter, som jeg kal­der dem, helt kla­re og hvi­de. De hver­ken blin­ke­de eller på anden måde skif­te­de udse­en­de. Nor­ma­le fly, som vi, som tid­li­ge­re omtalt, tit ser, både om dagen, afte­nen og nat­ten, er altid udsty­ret med blin­ken­de lyg­ter, (røde og grøn­ne, styr­bors- og bag­bor­s­lys). Det­te var ikke til­fæl­det den­ne aften. Lige­le­des, nor­malt, når vi ser et fly med ind­flyv­ning til Bil­lund, benyt­ter dis­se næsten altid sam­me ind­flyv­nings­kor­ri­dor, eller hvad vi skal kal­de det. Dis­se objek­ter var end ikke i nær­he­den af, hvad vi vil­le anse for at være en ind­flyv­ning til Bil­lund.
For det tred­je. Når vi ser fly under ind­flyv­ning, eller fly i det hele taget, er obser­va­tio­nen stort set altid fulgt af tyde­lig motor­støj. Enten sam­ti­dig eller kort efter obser­va­tio­nen af et fly.
Den­ne aften var der abso­lut ingen motor­ly­de at høre af nogen art. Hver­ken før, under eller efter, obser­va­tio­nen. Alt fore­gik helt og alde­les lyd­løst.
En sid­ste infor­ma­tion, jeg end­nu ikke har været inde på, er, at obser­va­tio­nen stod på i omkring 10–15 minut­ter, taget fra det tids­punkt, hvor jeg bemær­ke­de det før­ste objekt, og ind­til vi miste­de det sid­ste af syne.
Min kone delt­og i obser­va­tio­nen fra det tids­punkt, hvor jeg kald­te hen­de ud. Det­te var ca. halvvejs, alt­så efter 5–7 minut­ter.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.