Nr. Søby, 5792 Års­lev 1974/1975.

Da jeg var dreng i midt 70’erne, var jeg sidst på efter­mid­da­gen, måske først på afte­nen, på vej hjem fra en lege­kam­me­rat på min cykel. Ude i hori­son­ten ser jeg en stor oran­ge lysen­de kug­le, som fan­ger min opmærk­som­hed. Det ser ud til, at den står stil­le på him­len. Jeg hav­de ikke den fjer­ne­ste ide om, hvad det var, jeg så. Først tænk­te jeg på om solen eller månen kun­ne se sådan ud.
Jeg var stop­pet på cyk­len for at iagt­ta­ge fæno­me­net. Plud­se­lig bevæ­ge­de den sig med enorm hastig­hed, og det vir­ke­de lige plud­se­lig som om, den var rela­tiv tæt på. Men jeg kun­ne sta­dig ikke se anden form end den oran­ge lysen­de kug­le. Kug­len var bare ble­vet væsent­lig stør­re at se på. Det er umu­ligt at vur­de­re afstand på him­len, når man rent fak­tisk ikke ved, hvad man ser, men det vir­ke­de som om, at den var ca. 3–400 meter væk.
I en tid stod jeg og iagt­tog det­te sce­na­ri­um. Den flyt­te­de sig frem og til­ba­ge over him­len med enorm hastig­hed uden nogen form for lyd over­ho­ve­det. Plud­se­lig duk­ke­de en til­sva­ren­de kug­le op på him­len, så nu var der alt­så 2 fæno­me­ner, der opt­rå­d­te på him­len. Jeg var i mel­lem­ti­den ble­vet klar over, at der natur­lig­vis hver­ken var tale om solen eller månen. Ime­dens at beg­ge sta­dig var syn­li­ge.
Så hop­pe­de jeg atter på min cykel og skynd­te mig hjem. Jeg tror også at jeg måske var lidt ban­ge — jeg var på det tids­punkt ca. 10–12 år. Vore for­æl­dre var ikke hjem­me, men min sto­re­bror var i huset. Jeg fik ham slæbt med ud i bag­ha­ven, så han ved selv­syn kun­ne se det sam­me som jeg. De var der sta­dig dis­se 2 oran­ge lysen­de fæno­me­ner på den midt­fyn­s­ke him­mel. Vi vid­ste, hvor vores for­æl­dre hav­de deres kame­ra lig­gen­de, så vi vil­le prø­ve at foto­gra­fe­re det, vi så. Men det vir­ke­de som om, at da vi hen­te­de kame­ra­et, for­svandt objek­ter­ne langt ud i hori­son­ten, så man knapt kun­ne skim­te dem. Så lag­de vi kame­ra­et ind igen, og så gik der ikke lang tid før, de beg­ge igen var meget tæt på. Det­te gen­tog sig fle­re gan­ge. Efter noget tid for­svandt de beg­ge med en enorm hastig­hed, men uden en lyd.
Da vore for­æl­dre kom hjem beret­te­de vi natur­lig­vis om vores iagt­ta­gel­ser, men de var nok en del skep­ti­ske ved vore beret­nin­ger.
Næste dag var der en stor arti­kel på for­si­den af Fyens Stift­s­ti­den­de, hvori de beskrev, at der hav­de været adskil­li­ge UFO obser­va­tio­ner på Midt­fyn.

8600 Sil­ke­borg november/december 1988.

Jeg kan ikke huske, om det var novem­ber eller decem­ber, men det var mørk aften og helt vindstil­le og stjer­ne­klart, i tids­rum­met fra 21–22. Det var i 1988. Jeg var på det tids­punkt 21 år og boe­de i Gød­vad ved Sil­ke­borg.
Min mor hen­te­de mig i sin bil (jeg hav­de ikke nogen bil selv), og vi skul­le til Resen­bro, der boe­de min mor den­gang, det lig­ger også ved Sil­ke­borg. Da vi kom­mer mod bro­en ved Resen­bro kro (som sta­dig­væk eksi­ste­re­de den­gang), siger jeg til mor, det er da mær­ke­ligt, der ple­jer da ikke kom­me nogen fly over åen, og så så langt nede. På det tids­punkt fløj den. Min mor sag­de, at det nok var fly­ve­ren til Grøn­land (den holt hun altid øje med, for­di min stor­bro­der næsten lige var rejst til Grøn­land), men så kig­ge­de vi igen, og nu stod den stil­le over åen. Den var ca. 2–3 meter over van­det og ca. 100 meter væk fra bro­en. Den var kug­ler­und og hav­de stør­rel­se som en bord­g­lo­bus, den lyste i et hvidt, meget skar­pt lys. Vi holdt stil­le på bro­en og stop­pe­de moto­ren og steg ud af bilen. I det sam­me kom der en bil fra den mod­sat­te ret­ning, de holdt også stil­le og sluk­ke­de for bilen. De blev i bilen i ca. et ½ minut.
Vi stod bare og kig­ge­de på den. Da de andre 2 stod ud af deres bil, for­svandt den så hur­tigt, at det ikke kan beskri­ves. Den fløj mod Gød­vad og kun lige over trætop­pe­ne. Der var ingen lyd, hver­ken da den holdt stil­le eller fløj. De andre steg ind i bilen igen og kør­te mod Gød­vad. Jeg vil­le, at vi skul­le ven­de bilen og også køre til Gød­vad igen, men mor vil­le ikke, for som hun sag­de, den er jo over alle bjer­ge nu. Så vi kør­te hjem til mor. Vi vil­le ellers ger­ne ha’ snak­ket med de andre 2 i den anden bil, men de skyn­te sig at køre væk. Vi for­tal­te det til min sted­far og min lil­le­bro­der.
Min lil­le­bro­der vil­le, at vi skul­le køre til Gød­vad, men mor vil­le ikke. Så det blev ved, at vi hav­de set den over åen.
Vi har snak­ket om det man­ge gan­ge siden, den­gang vi så en ufo over åen.
Jeg var vildt fasci­ne­ret af den. Jeg har altid tro­et på at de fin­des, så den var en bekræf­tel­se for mig på, at det gør de.
Hver­ken mor eller jeg har haft det frem­me offent­lig, men det er for­di, vi ikke hvid­ste hvor vi skul­le hend­ven­de os.
Det er en ople­vel­se jeg aldrig glem­mer. Jeg har desvær­re ikke set nogen ufo’er siden.

Gød­vad, 8600 Sil­ke­borg 1994.

Den­ne beret­ning jeg her vil for­tæl­le, og som jeg tit har tænkt på hænd­te i 1994. Min dat­ter var på det tids­punkt 5 år. Dato og klok­keslæt kan jeg desvær­re ikke huske. Vi bor i Sil­ke­borg ved Gød­vad.
En efter­mid­dag kl. ca. 13.00 kom­mer min dat­ter ind. Jeg spør­ger hen­de, hvad hun har lavet der­u­de.
„Jeg har været ude at fly­ve“, siger hun. Jeg går straks med på spø­gen. „Med hvem“ spør­ger jeg.
Så for­tæl­ler hun mig den­ne her beret­ning.
En kam­me­rat og min dat­ter lege­de over i sko­ven, som stød­te op til vores lej­lig­hed, og der var der kom­met en ufo og spurgt, om de vil­le med ud og fly­ve. Det vil­le de ger­ne. Jeg spurg­te, „hvor fløj i hen?“. Hun sva­re­re: „Vi fløj rundt oppe over sko­ven og vores hus. Jeg kun­ne se taget på huset“. Jeg spør­ger igen om de snak­ke­de med dem. „Nej ikke med mig kun med (M) nav­net på kam­me­ra­ten“. Jeg spurg­te, hvad snak­ke­de de om. „De vil­le vide, hvad blom­ster­ne hed“, sva­re­de hun.
I sin for­tæl­ling vir­ke­de hun meget over­be­vi­sen­de. Jeg var nys­ger­rig og spurg­te så igen: „Nå hvor­dan kom i så ned igen, og hvor er de nu?“. Hvor til hun sva­re­de. „De sat­te os af omme på engen. Og de er flø­jet, for da de lan­de­de kom mis­ser (vores kat) og snu­se­de til dem.“
Jeg fik min dat­ter til at teg­ne en teg­ning af hen­des ople­vel­se. Hun teg­ne­de en rund ufo, hvor der var en sti­ge, der gik ned. Hun for­tal­te, imens hun teg­ne­de, at det var en mand og en dame, som hjalp dem op i ufo­en, og ned igen. Jeg tal­te med kam­me­ra­tens for­æl­dre, om de hav­de hørt noget om en ufo, det hav­de de ikke. Jeg spur­te i bør­ne­ha­ven, om de hav­de haft nog­le lege med det­te emne, men nej. Jeg har tit tænk på, om det var en liv­lig fan­ta­si, elle om det var sandt. Teg­nin­gen gem­te jeg, men har ikke siden kun­ne fin­de den.

8983 Hald 1998.

Den­ne „ople­vel­se“ er fra 1998, lige efter mør­kets frem­brud, hvor jeg skul­le ud at luf­te hund­en og var gået ud i haven fra bag­dø­ren, hvor jeg mod syd, kun­ne se ind til Ran­ders (Gudenå­da­len).
Jeg fik straks øje på en van­dret ræk­ke blå lys med en rødor­an­ge kug­le lige under. Den kom hastigt nær­me­re. Jeg kald­te på konen, som kom ud og så med. Den var nu næsten lige over os. Da den pas­se­re­de os, kun­ne vi se dens blå lys for­an og hvi­de lys bag­på, ellers var alt sort. Den oran­ge kug­le kun­ne vi ikke se, hel­ler ikke bag­fra, da den med sin vand­ret­te ræk­ke hvi­de lys for­svandt i hori­son­ten mod nord. Den bevæ­ge­de sig hele tiden fuld­kom­men lyd­løst. Da vi så den lige nede­fra, vir­ke­de den fir­kan­tet. Jeg skal lige til­fø­je, at vi er vant til at se fly­ve­re her­u­de, det være sig små fly­ve­re fra Ran­ders Fly­ve­plads, sto­re pas­sa­ger­fly fra Køben­havn til Ålborg og mili­tæ­rets Jet­fly samt hel­li­kop­te­re, og de laver alle støj, hvor­i­mod den­ne var fuld­kom­men tavs. Det var hel­ler ikke et svæ­ve­fly, da hastig­he­den var som en jetj­a­ger, og stø­rel­sen må have været enorm. Hvis jeg hav­de taget min fir­kan­te­de teg­ne­bog og holdt op i strakt arm mod den, da den fløj hen over os, vil­le den ikke have kun­net dæk­ke den.
Den lig­ne­de hel­ler ikke nogen af de ufo­er, som jeg har set i bla­de, fjern­syn og lig­nen­de ste­der. Den var hver­ken en rund tal­ler­ken, diskos eller cigar­for­met, men vir­ke­de nær­mest fir­kan­tet.

3450 Alle­rød 23. juni 2005.

Jeg har læst artik­len på for­si­den af Alle­rød Nyt, og vil blot bidra­ge med at jeg Sankt Hans Aften for 2. gang så det­te fæno­men i luf­ten over Alle­rød og Sjæl­sø.…
Det mest besyn­der­li­ge er at hæn­del­sen er fuld­stæn­dig lyd­løs — at den varer meget lang tid — at den føl­ger vin­den i de abso­lut­te høje luft­lag.
Foto­et der er gen­gi­vet i avi­sen dæk­ker slet ikke over, hvor­dan fæno­me­net ser ud — for der er kun tale om en kon­stant lysen­de plet — væsent­ligt stør­re end en kraf­tigt lysen­de stjer­ne — og med et rime­ligt kraf­tigt lys.
Som skre­vet — så jeg den sid­ste gang Skt Hans Aften kl. ca. 21.45 — og ca. et kvar­ters tid var den om at kom­me over nat­te­him­len. Jeg tror ikke der er tale om en lil­le varm­lufts­bal­lon f.eks. med et fyr­fads­lys — men måske en mete­ro­lo­gisk vej­r­bal­lon (om de så har lys ombord ved jeg ikke). Jeg erin­drer sam­ti­dig for år til­ba­ge, at man kun­ne se for­skel­li­ge satel­lit­ter pas­se­re nat­te­him­len — især om afte­nen — og man der­med kun­ne føl­ge deres sva­ge genskin fra solen. Men der var da tale om mikrosko­pi­ske prik­ker der suse­de over him­len — og med en anden hastig­hed.
Jeg tror at høj­den for bemeld­te lys sag­tens kan være 12–15 km’s høj­de — ellers vil­le pas­sa­gen ikke være så sta­bil. For bil­le­det i Alle­rød er kun skabt med den lan­ge eks­po­ne­ring + rysten­de hånd. Fæno­me­net er en bomstil­le super­sta­bil lys­plet der går over him­len.

7260 Søn­der Omme 3. juli 2005.

Jeg kom køren­de omkring kl. 00.20 ad Tarm Lan­de­vej fra Sdr. Omme mod Hoven. Ca. 2 km. før Hoven ser jeg et kraf­tigt lys, som en eks­plo­sion bag nog­le træ­er nord for lan­de­vej­en. Jeg tænk­te på, om det kun­ne være en eks­plo­sion i en fabrik.
Jeg mener, at det­te lys var et par kilo­me­ter fra mig, men det var meget kraf­tigt. Efter­føl­gen­de kom et min­dre kraf­tigt lys, i den sam­me gul/orange nuan­ce. Mens jeg kør­te vide­re mod Hoven, så jeg efter lyset og ane­de det ind imel­lem. Jeg hør­te ingen lyde i for­bin­del­se med lyset.
I rund­kørs­len efter Hoven kør­te jeg mod Ølgod, og ca. 1 km. efter rund­kørs­len får jeg på vest­si­den af vej­en, inde over mar­ker­ne, øje på noget, der lig­ner en lil­le fly­ve­ma­ski­ne med ild i. Den har sam­me ret­ning, som jeg kører i, og ser ud til at være på vej til at lan­de. Jeg kører paral­lelt med den i et par minut­ter, hvor­ef­ter min vej svin­ger, og jeg ser det for­svin­de bag træ­er­ne. Jeg føler jeg var tæt på fæno­me­net, men nat­tens mør­ke gør det svært at vur­de­re afstan­de.

5900 Rud­kø­bing 3. juli 2005.

Vi var ude at luf­te hund­e­ne, og jeg hav­de en lyg­te med, som næsten mere eller min­dre ikke var ret meget bat­te­ri på, men lidt var der da. Vi gik mod nord og plud­se­lig fra øst ca. 20 meter inde i mar­ken og ca. 10 meter oppe over os, kom der et meget skapt hvidt lys, ikke blænd­ne, fly­ve­ne lige op over os og hen over trætop­pe­ne og for­sat­te mod (vest) van­det. Det nær­me­ste svæ­ve­de lang­somt og så lidt hur­ti­ger, så for­svandt det bag træ­er­ne. Jeg kun­ne ikke se det mere på grund af de træ­er, der var der og så tæt krat. Og så var jeg ved at dø af skræk til lige med. Har respekt for det ukend­te. Sam­ti­dig gik min lyg­te helt ud.
Så vi vend­te om. Da vi kom til­ba­ge, vir­ke­de min lyg­te plud­s­lig igen og med dob­belt power på, ved ikke om bat­te­ri­er kan gøre det en gang imel­lem. Men det vir­ke­de som om, gen­stan­den nær­mest hav­de stå­et stil­le lige ved siden af os med sluk­ke­de lys og plud­s­lig, da vi kom­mer, tæn­der det, næsten lige som en bil. Hvad var det vi så.
Der var ingen lyd, og den kom bare ud af det blå. Jeg ser nomalt altid nå det, som kom­mer oppe­fra, men det­te her var lige som bil, der lige plud­s­lig tænd­te lyg­ter­ne for at for­sæt­te med en fart fra ca 10 til 30 km, der­ef­ter kun­ne jeg ikke se mere, da på grund af træ­er mv.. Har haft en ople­ve­s­le i år, på den kant. Bare et andet lys.
3450 Alle­rød 14. juli 2005.
Kig­ger ud af mit tag­vin­due kl. 02.30. Der ser jeg hvad jeg først tro­e­de var et fly bevæ­ge sig fra syd mod nord i en ret linie med kon­stant hastig­hed. Efter et par sekun­der går det dog op for mig at det ikke kan være et fly da objek­tet plud­se­lig blus­ser op til man­ge gan­ge den oprin­de­li­ge stør­rel­se. Efter at have bevæ­get sig et sekund eller to med den „nye“ stør­rel­se acce­le­re­rer objek­tet mod nord sam­ti­dig med at stør­rel­sen nu for­mind­skes, ind­til det ikke er syn­ligt mere.
Jeg kan ikke sige om det var fysisk at objek­tet blev stør­re, om det kom tæt­te­re på og der­ved vir­ke­de stør­re, eller om det bare var en for­ø­gel­se af objek­tets udstrå­ling.
Mit eget gæt er, at det var et stjer­neskud, der træng­te ind i jor­dens atmos­fæ­re i en paral­lel bane. Den sto­re „opblus­ning“ har så været, da stjer­nesku­det blev brem­set så meget, at det styr­te­de mod jor­den og brænd­te op i atmos­fæ­ren.

9800 Hjør­ring 27. juli 2005.

Det star­te­de med en lil­le aflang, lys prik på him­len, den fløj nær­mest skråt over him­len med en fart, der ikke lig­ne­de et flys, des­u­den hav­de den ikke de hvi­de stre­ger hæn­gen­de bag­ef­ter. Det var helt sik­kert ikke en fugl, da den helt åben­lyst fløj ovenover nog­le sky­er, og der var IKKE nog­le for­mer for bevæ­gel­se på objek­tet. Der stod jeg og 6–7 andre per­so­ner og så på objek­tet, da det for­svandt igen i en sky. 2 min. sene­re duk­ker objek­tet op igen som et lyn fra en klar him­mel og begynd­te nog­le, for et fly, sinds­sy­ge sving og var langt mere manøv­re­dyg­tig end andre fly, jeg har set. Der­ef­ter for­svandt det igen på den, nu, kla­re him­mel.

2000 Fre­de­riks­berg 18. august 2005.

Om afte­nen d. 18. august 2005, på tor­vet over Fre­de­riks­berg metro-sta­tion, hav­de der net­op været afholdt uden­dørs-kon­cer­ten : »musik fra under­grun­den«…
Udover sce­ne­fol­ke­ne, som nu gik og pak­ke­de sam­men, var en del, ind­byr­des uaf­hæn­gi­ge grup­pe­rin­ger, ble­vet hæn­gen­de på tor­vet.
Kl. ca. 21.45 råb­te én : „Se, en ufo!!“.
Alle kig­ge­de op…og kig­ge­de så — EN EKSTRA GANG (!!), for ingen af os hav­de vist set noget lig­nen­de før… ; et oran­ge „objekt“; bevæ­ge­de sig hen over hove­d­er­ne på os; Både afstand og stør­rel­se er svært at bedøm­me, når man IKKE ken­der oplys­nin­ger på bare en af dele­ne (og når man IKKE ANER, HVAD det er man ser på), men da objek­tet var tæt­test over vore hove­d­er, min­de­de det (i TILSYNELADENDE stør­rel­se) om en nødra­ket (dét tal­te fle­re af de til­ste­de­væ­ren­de om… (hvil­ket alle dog sam­ti­dig vid­ste var totalt og alde­les udelukket…naturligvis!!)).
Det var oran­ge med en tyde­lig „kug­le-agtig-form“. JEG SELV opfat­te­de det som væren­de lidt „uldent“ (slø­ret) i kanten…men med tyde­lig form.
Objek­tet blin­ke­de ikke på nogen måde og hav­de ikke andre far­ver lys… end det­te oran­ge „faste, mæt­te­de“ lys…
Der var abso­lut ingen lyd!
Det fløj i en lige linie fra ca. øst — syd — øst, og mod ca. vest — nord — vest. Efter­hån­den som det fjer­ne­de sig mod vest, blev det mere tyde­ligt, at det VAR meget langt oppe på him­len… det blev min­dre og min­dre, og selv­om far­ten min­de­de om noget der måske kun­ne sam­men­lig­nes med et almin­de­ligt fly’s, tog det fle­re minut­ter før det begynd­te at kom­me ud af syne… (før dét ende­lig ske­te, for­svandt det dog ret plud­se­ligt.… og kom lidt igen… og for­svandt så helt!! — mystisk!!).
Forresten…det var vindstil­le og helt klart og skyfrit vejr!!
Vi var MANGE uaf­hæn­gi­ge per­so­ner (ca. 30 — 50, i alde­ren ca. 18 — 50 år!), der så det­te mysti­ske objekt, og MIN opfat­tel­se var — KLART — at alle måbe­de og kig­ge­de forun­dret og snak­ke­de om, HVOR mær­ke­ligt det var…og folk spurg­te hin­an­den om, hvad klok­ken var for „det­te skal bestemt ind­be­ret­tes“… „det er sgu’ FOR mær­ke­ligt“… „en vir­ke­lig ufo“…osv…!!
Det lig­ne­de abso­lut ikke noget af alt dét, vi er vant til at kun­ne obser­ve­re på him­len… vi hav­de ikke set noget lig­nen­de før…!!!!
.…Det VAR vir­ke­ligt… og vi var man­ge vid­ner…!!

2000 Fre­de­riks­berg 18. august 2005.

Efter en uden­dørs kon­cert ved metro­sta­tio­nen, var der en hel del men­ne­sker for­sam­le­de. De fle­ste arbej­de med opryd­ning, andre var musi­ke­re og publi­kum. Lige efter skum­rin­gen så nog­le en oran­ge lysen­de prik på him­len, der bevæ­ge­de sig hen over Fre­de­riks­berg Cen­te­ret. Hvor­når den rent fak­tisk kom til syne, ved jeg ikke.
Da jeg så prik­ken, var den i nord­lig ret­ning, (jeg har fun­det ret­nin­gen med et Kraks kort og et lom­me­kom­pas), i ca. 50–55 gra­ders høj­de.
Prik­ken var meget klar og lysen­de, ingen blin­ken eller lyd. Den min­de­de mest om en nødra­ket. Den bevæ­ge­de sig lang­somt vestover, mens den lang­somt tone­de ud, lidt på sam­me måde som fly kan gøre det. Der­for vir­ke­de det som om den bevæ­ge­de sig væk fra os. Til sidst tone­de den helt ud og var væk.
Der var man­ge, der så prik­ken, og reak­tio­ner­ne var meget blan­de­de. Nog­le få undre­de sig, andre var ligeg­la­de, og atter andre hav­de en hold­ning midt imel­lem.

5220 Oden­se 12. sep­tem­ber 2005.

Jeg står på ter­ras­sen kl. 21.45, da jeg hører et jager­fly og kig­ger op mod nord. Der ser jeg et klart, rødt lysen­de og lyd­løst rundt objekt, der har ret­ning mod syd med et jager­fly lige i hælen­de. Jeg kal­der på min mor, og vi står mål­lø­se og kig­ger. Objek­tet er meget lysen­de rødt, og det har en gli­den­de bevæ­gel­se, som når man ser en satel­lit.
Jager­fly­et prø­ver med al tyde­lig­hed at føl­ge med objek­tet; fly­et brø­ler helt una­tur­ligt, som om pilo­ten giver fly­et mere gas, end det kan kla­re. Objek­tet for­svin­der efter 1–2 min. mod syd. Gan­ske kort tid efter kom­mer der end­nu et jager­fly i nøj­ag­tigt sam­me ret­ning, og lidt efter igen, end­nu to jager­fly — også med fuld­stæn­dig sam­me ret­ning. Vi så alt­så det­te objekt med 4 jager­fly efter sig med kor­te inter­val­ler.
Objek­tet hav­de kun en rød far­ve, ingen blin­ken­de lys og ingen lyd. Det hav­de den­ne helt spe­ci­el­le gli­den­de bevæ­gel­se, som et fly „af vores ver­den“ ikke kan bevæ­ge sig. Det var ikke en satel­lit, for det var objek­tet for tyde­ligt til; det var i vores atmos­fæ­re.
Jeg kan bedst beskri­ve objek­tet stør­rel­se til at være, som hvis der hæn­ger en ten­nis­bold i luf­ten 10–15 meter fra én. Det vir­ke­de noget stør­re end jager­fly­et, der var lige efter det. Det kan have været en flyø­vel­se, men en for­nem­mel­se i mig sag­de noget andet; der var alt­så noget „ukendt“ i vores luftrum, som åbent­bart skul­le ses nær­me­re efter, hvor­for alle de fly efter objek­tet.

4000 Roskil­de 24. sep­tem­ber 2005.

Jeg gik mig en tur om afte­nen. Da jeg nåe­de til bus­stop­pe­sted­det lige vest for Gal­pe­styk­ket, så jeg udover nog­le fly noget, der først lig­ne­de en meget klart blin­ken­de stjer­ne, men så ud til at bevæ­ge sig lidt, så jeg gik ud fra, at det var et lang­somt fly­ven­de fly.
Jeg gik tæt­te­re på og så, at det bevæ­ge­de sig mod min ret­ning, men nog­le gan­ge skif­te­de ret­ning lidt mod nord eller syd. Det bevæ­ge­de sig meget lang­somt og stod af og til stil­le. Jeg lag­de også mær­ket til, at det blin­ken­de lys så ud til at være midt i en form, der lig­ne­de en lil­le grå tre­kant. Jeg tænk­te straks „nå-nå, en af de legen­da­ri­ske Sor­te Tre­kan­ter over Dan­mark!“ og blev ved med at kig­ge.
Plud­se­lig lag­de jeg mær­ke til, at hvis jeg foku­se­re­de mit blik på objek­tet, der sta­dig bevæ­ge­de sig ekstremt lang­somt med nær­mest zig-zag­gen­de skif­ten­de ret­ning, i sær­lig lang tid, vir­ke­de det som om, alt andet, jeg kun­ne se, begynd­te at bli­ve mørkt. Der­for sør­ge­de jeg også for at kig­ge på andre ting ind i mel­lem.
På nog­le tids­punk­ter kun­ne jeg også se, hvad der lig­ne­de en lil­la ring omkring objek­tet. Jeg ven­te­de hele tiden på, at det skul­le kom­me tæt­te­re på, så jeg kun­ne se, hvad det var, men pga. dens kon­stant skif­ten­de hastig­hed, der altid var meget lang­som, blev jeg på et tids­punkt træt og gik hjem for at med­dele om den­ne obser­va­tion til SUFOI.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.