2600 Rød­ov­re sep­tem­ber 1971.

Jeg var 14 år i 1971 og var på det­te tids­punkt meget inter­es­se­ret i fly­ve­ma­ski­ner (hvil­ken 14 årig knægt er ikke det!).
Jeg var med mine for­æl­dre en søn­dag ude og besø­ge min mor­far, som hav­de et hus på Lucer­ne­vej i Rød­ov­re. Ind­flyv­nings­ru­ten til Kastrup luft­havn gik næsten henover min mor­fars hus, så det var jo spæn­den­de at stå at betrag­te de for­skel­li­ge fly­ty­per, som kom henover. Den dag i sep­tem­ber var der som sæd­van­lig tra­fik i luf­ten. Det var en typisk efter­års­dag med over­sky­et vejr, og jeg læg­ger mær­ke til, at der er en Fok­ker Fre­inds­hip (tomo­to­res inden­rigs­fly m. tur­boprop) under ind­flyv­ning med lan­dings­hju­le­ne udslå­et, den var for­øvrigt fra SAS. Fly­et kom­mer fra ret­ning Bal­lerup og er vel cir­ka 3–400 meter oppe, da den er næsten ud for mig, kom­mer der et ekstremt hur­tigt fly­ven­de objekt i en buet bane oppe fra sky­er­ne og læg­ger sig cir­ka 10 meter bag halen på fly­et med sam­me hastig­hed som fly­et. Det så ud som om det kom med 2000 km/t og stand­se­de op i sam­me hastig­hed som fly­et i en brøk­del af et sekund!
Faco­nen på objek­tet var pære­for­met, og det fløj med den bre­de ende forest, far­ven var matsort/metal, det hav­de ingen vin­ger, men lig­ne­de gran­gi­ve­ligt en pære som var malet sort, og der var ingen lyd bort­set fra fly­mo­to­re­ne. Ved at sam­men­lig­ne med stør­rel­sen på fly­et, vil jeg mene, at det hav­de en stø­rel­se på cir­ka 8 meters læng­de og 4–5 meter bredt. Det fløj i sam­me hastig­hed som fly­et i 25 — 30 sek., hvor­ef­ter det lige­som „stand­se­de“ op, og med en utro­lig hastig­hed (jeg kun­ne næsten ikke se det, så stærkt gik det) for­svandt op i en bue i sky­er­ne igen.
Jeg var helt lam­slå­et og løb ind til min mor og far og råb­te: Jeg har lige set en fly­ven­de tal­ler­ken, deres svar var selv­føl­ge­lig, den er god med dig knægt, du har vist for meget fan­ta­si. Det var fan­ta­stisk at se igen, for jeg hav­de én gang før set noget til­sva­ren­de, men det kan jeg altid for­tæl­le om en anden gang. Jeg er i dag 48 år, men den dag i 1971 glem­mer jeg aldrig.

4180 Sorø marts 2000.

På obser­va­tion­s­tids­punk­tet boe­de jeg på en fre­det gård i ved Sorø. Jeg stod ofte og røg en smøg ved den 400 m lan­ge ind­kør­sel. Fra det­te sted hav­de jeg om nat­ten væn­net mig til at se de for­bi­pas­se­ren­de bilers skar­pe lys, når de kom over bak­ken ved Suså­en med ret­ning fra Næst­ved til Suså­en. Ejen­dom­men har fri udsigt ned til Suså­en mod syd, og til Næst­ved­vej over nabo­går­dens mar­ker mod vest, og sko­ven som græn­ser op til ejen­dom­men mod øst.
På det tids­punkt hav­de nabo­en en gran­plan­ta­ge på nord­s­i­den. Udover bile­nes lys og husets belys­ning var der ingen belys­ning fra hver­ken vej­en eller de nær­lig­gen­de byer. Jeg min­des hel­ler ikke at månen var syn­lig den nat, men bli­ver plud­se­lig blæn­det af et meget kraf­tigt hvidt lys, som jeg først anta­ger for at være fra det lan­ge lys på en bil på vej op af ind­kørs­len. Jeg erin­drer tyde­ligt min undren over, hvem der kun­ne fin­de på at besø­ge os uan­meldt så sent på dagen. Lyset blev meget hur­tigt kraf­ti­ge­re end noget jeg hav­de set tid­lig!
Det fore­kom mig under­ligt, at jeg sta­dig kun kun­ne se en lyskil­de og ikke to. „Mon det ene lys er i uor­den ?“ tænk­te jeg… Lyset vok­se­de ikke blot i inten­si­tet, men spred­te sig til nu til en hori­son­tal syns­vin­kel på måske 90 gra­der, hvor det først kun hav­de været et punkt.
Først, da jeg bemær­ke­de at lyskil­den steg opad i ste­det for at føl­ge den lan­ge ind­kør­sel, gik det op for mig, at der var noget sær­ligt på spil. Fra en høj­de på 0 gra­der steg lyskil­den til ca. 45 gra­der… Så gik lyset ud så brat, som det kom til syne. Der gik nog­le sekun­der inden mine øjne kun­ne tyde noget i mør­ket. Det jeg nu så var en mær­ke­lig dif­fus belys­ning, sam­me sted som det kraf­ti­ge lys gik ud. I den­ne dif­fu­se belys­ning så jeg en oval gen­stand, som bade­de i svag, lyse­grønt lys. Lyset kom IKKE fra den ova­le gen­stand i luf­ten, det vir­ke­de nær­me­re som om, det kom fra den omgi­ven­de luft! Jeg råb­te og skeg til min kære­ste, som var inde i stu­en, om at skyn­de sig ud. Der var nu måske gået et minut fra det tids­punkt hvor lyset „tænd­te“. Mit blik for­lod ikke den ova­le, svæ­ven­de og stil­le gen­stand. Jeg kun­ne end­da tyde fle­re for­skel­li­ge rek­tangu­læ­re zoner på den ova­le fla­de som var en stor del af mit syns­felt.

8000 Århus 21. april 2004.

Under ind­sej­ling til Aar­hus med fær­gen Maren Mols i mor­ges, blev jeg plud­se­lig opmærk­som på en komet­lig­nen­de lys­fæ­no­men (kug­le med hale der spid­se­de til), der bevæ­ge­de sig fra nord mod syd, lavt ind over byens lys. Da fæno­me­net var over den syd­li­ge del af Aar­hus, så det ud som om det del­te sig og blev til to, hvor­ef­ter det for­svandt over/bag Mar­se­lis­sko­ven. Min før­ste ind­sky­del­se var, at det kun­ne være et 2 moto­res jager­fly, man så skråt agte­rind.
Hvor­vidt fæno­me­net var over Århus eller læn­ge­re vest­på, kan jeg ikke afgø­re, men da vi kom i havn og vores repa­ra­tø­rer kom ombord, hav­de den ene fra motor­vej­en Ran­ders — Aar­hus bemær­ket 2 lys, „som så mær­ke­ligt ud“, men han hav­de slå­et det hen med et par for­lyg­ter fra en bil på en bak­ke langt væk.
Min styr­mand var i gang med at klar­gø­re til ankomst, men nåe­de at se fæno­me­net lige inden det for­svandt syd Aar­hus.
8370 Had­sten, motor­vej E45 lidt nord for Århus 21. april 2004.
Jeg kører i min bil på E45 syd­gå­en­de spor. På et for­holds­vis fladt styk­ke, bemær­ker jeg noget, der vir­ker helt for­kert på him­len „lige ved siden af mig“. Det­te „noget“, ople­ver jeg først som væren­de Månen, men det skyl­des kun, at den har form som en halv-måne med per­fekt afrun­de­de „spid­ser“, — der lig­ger på ryk­ken. Den er der sim­pelt­hen bare lige plud­se­lig!
Den er HELT ren i omrid­set og lyser fuld­stæn­dig hvidt, — ikke som Månen. Den har fart på, men vir­ker fuld­stæn­dig sta­bil og under kon­trol. Jeg bemær­ker, at den per­fek­te form ind­by­der til at inde­hol­de en kug­le i cen­trum, eller at der HAR været en. Jeg kom­mer til motor­vejs-afkørs­len ved Had­sten og fra­kør­sels-ram­pen dæk­ker for „gen­stan­den“ som er til høj­re for mig. Da jeg kører under bro­en, dre­jer der en bil fra Had­sten-ret­nin­gen ned ad til­kør­sels-ram­pen i sam­me ret­ning som mig. Jeg prø­ver her, at kæde bilens for­lyg­ter sam­men med „lyset“ men det er bare over­ho­ve­det ikke det, og jeg ser ikke mere…

4300 Hol­bæk 21. april 2004.

Vi kør­te ad sko­vvej­en, fra Hol­bæk mod Kalund­borg ca. 10 km fra Hol­bæk, da min mak­ker og jeg, på sam­me tid, obser­ve­rer en meget grøn lysen­de kug­le med en hale af gni­ster! Gen­stan­den vir­ker meget stor, set fra vores vin­kel.
Efter ca. 7 til 10 sek. deler emnet sig i to dele, hvor­ef­ter den acce­le­re­rer og bli­ver uty­de­lig, eller lige­som sluk­ker?
Både min mak­ker og jeg er meget tav­se… og der skal noget til!! Vi rea­ge­re først, da emnet er væk, med nær­mest i kor at sige, „..hvad fan­den var det???“, hvor­ef­ter vi straks kon­tak­ter vores vagt­cen­tral i Hol­bæk og for­tæl­ler dem om hæn­del­sen.
Jeg, under­teg­ne­de, har set en del på him­len, gen­nem mit liv, både mete­o­rit­ter og diver­se andre sjove ting, men aldrig noget lig­nen­de det her??
Min mak­ker og jeg har iøvrigt fuld­kom­men sam­me opfat­tel­se af hvad vi har set, selv om ingen af os kan for­kla­re hvad det var!!!

4600 Køge 21. april 2004.

Klok­ken 04.42 obser­ve­re­de en ven og jeg et „Uiden­ti­fi­ce­ret Fal­den­de Objekt“.
Køren­de syd­på langs med van­det, i den nord­li­ge udkant af Køge by, så vi plud­se­lig et objekt fal­de, med rela­tivt høj fart og for­svin­de under hori­son­ten. Det faldt i en lige linie, syd­gå­en­de ret­ning, et godt styk­ke væk fra os. Fra da vi først obser­ve­re­de det, og til det var for­s­vun­det under hori­son­tal­li­ni­en, gik der vel omtrent fem-syv sekun­der.
Sel­ve objek­tet var mørkt, og ikke til at iden­ti­fi­ce­re, men det hav­de et grøn­ligt lys, nær­mest som en lan­ter­ne på et skib (det lyste meget skar­pt, ikke som de mete­o­rer, på de bil­le­der vi har for­søgt at sam­men­lig­ne, hvad vi så med) i det, der kan kal­des for­en­den, og bag­ved var der et gul­lig-oran­ge-grøn­lig „flam­me­for­met“ lys (som fra en jet­mo­tor). Det­te sidst­nævn­te viste sig, da vi så objek­tet, for­svandt kort, viste sig igen for der­ef­ter at for­svin­de helt, inden objek­tet for­svandt. Vores før­ste ind­sky­del­se var, at det var et pas­sa­ger­fly, der var på vej ned. Og det er det egent­lig sta­dig, da vi ikke kan fin­de en for­kla­ring på hvad, det ellers kan være.
Vi skri­ver sådan set for at spør­ge, om noget lig­nen­de er ble­vet obser­ve­ret, af rada­rer, satel­lit­ter eller andet lign. udstyr. Evt. mili­tært, måske? Eller om der måske ER styr­tet et fly ned?!? Selv­om der ikke har været noget om det i nyhe­der­ne ind­til nu.

3250 Gille­le­je 20. maj 2004.

Kl. 01.40 om nat­ten våg­ne­de min kone pga. toilet­be­søg. Hun stod op og trak gar­di­ner­ne fra (hvad hun ikke ple­jer), og så mær­ke­li­ge lys­glimt på him­len. Hun væk­ke­de mig, og vi så sam­men de mær­ke­li­ge lys i ca. 20 minut­ter. Lyset var som en gul/hvid rund „sol“, der i ræk­ke­føl­ge lyste op for­skel­li­ge ste­der i en ellip­se­for­met bane. Lys­glim­te­ne var meget regel­mæs­si­ge og fulg­te den sam­me bane hele tiden. Til slut blev lys­glim­te­ne sva­ge­re og for­svandt der­ef­ter. Vi kun­ne ikke høre nogen lyde eller støj der­fra. Ellip­se­ba­nen var stor og bevæ­ge­de sig ikke, kun lys­glim­te­ne bevæ­ge­de sig.

9370 Hals 21. maj 2004.

Var egent­lig på vej i seng og hav­de lige bør­stet tæn­der, da jeg beslut­te­de mig for at gå ud på teras­sen og få et par mund­ful­de luft — hvil­ket jeg tit og ofte gør, hvis det er skyfrit, så stil­ler jeg mig med ansig­tet op mod him­len for at beun­dre stjer­ne­him­len…
Idet jeg over­ve­jer at gå ind igen, ser jeg fra min ven­stre side et lysen­de objekt kom­me svæ­ven­de med høj fart henover min have sty­ren­de direk­te mod kir­ketår­net… Dens rute var for mig meget mar­kant, da man fra min have kan se top­pen af det gam­le vandtårn mod nord­vest og top­pen af kir­ketår­net i mod­sat ret­ning… Objek­tet kom til syne lige over vandtår­net og fulg­te i lige linie mod kir­ketår­net, det for­svandt dog på en „udfa­den­de“ måde, inden det nåe­de kir­ketår­net. Jeg opfat­te­de det med det sam­me og kun­ne uden pro­ble­mer føl­ge det hele dens vej… Jeg nåe­de at tæn­ke en mas­se ting.. Og det før­ste, der strej­fe­de mig var, at det var et stjer­neskud, som jeg kan huske, jeg hav­de set så man­ge af på utal­li­ge som­mer­lej­re og kano­tu­re.!
Men jeg blev hur­tigt klar over, at det kun­ne det ikke være — ellers skul­le det være det før­ste fir­kan­te­de stjer­neskud, jeg nogen­sin­de har set.
Først da det var direk­te over haven, lag­de jeg mær­ke til dens egent­li­ge form – hvis jeg skal beskri­ve det kort, så lig­ne­de det en lang fly-vin­ge, der var dog ingen fly-krop at se i mid­ten af den. Jeg nåe­de at læg­ge mær­ke til den måde, det var oplyst på – der var ikke blin­ken­de lyg­ter eller lam­per, som man tit ser det på almin­de­lig fly – det så mere ud til at være oplyst inde­fra – eller sådan som en sta­tue eller byg­ning kan være oplyst fra opad lysen­de pro­jek­tø­rer.
Mod nat­te­him­me­len så det lidt gul­ligt ud – og ved måden det kom til syne på, lader det til, at det alle­re­de før vandtår­net hav­de været oplyst i et styk­ke tid… Og det var først, da det hav­de nået den mod­sat­te side, at det lige­som dæm­pe­de lyset for at for­svin­de i en slags lom­me i him­len – lige over kir­ketår­net.
Ruten hav­de ingen bøj­ning eller kur­ver, det fløj i en van­dret og lige ret­ning. Min før­ste reak­tion var at stå et øje­blik og se i den ret­ning ‚det var for­s­vun­det i, og jeg for­søg­te virklig at gre­je, hvad det var, jeg lige hav­de set – ikke man­ge øje­blik­ke efter at det hav­de kryd­set min have – så kom min kære­ste ud ved døren; han hav­de lige taget sine lin­ser ud, da han jo også var på vej i seng. Jeg for­tal­te ham, hvad jeg hav­de set, og han blev lidt „skum­li­fi­ce­ret“, som jeg gjor­de det – men han kom ikke ud på teras­sen for at se i sam­me ret­ning som jeg, da han ikke ser ret godt uden lin­ser og der­for opgav det på for­hånd. Jeg for­kla­re­de ham udse­en­det af det og måt­te lige sun­de mig lidt og sat­te mig på min kon­tor­stol for­an com­pu­te­ren – da jeg alli­ge­vel skul­le til at sluk­ke den. Jeg esti­me­re­de, hvil­ket tids­punkt det kryd­se­de min have til at være ved kl. 01.45 – 01.46, og at sel­ve obser­va­tio­nen af det vare­de omkring 4–5 sekun­der – så det hav­de tem­me­lig høj og gli­den­de fart på. Klok­kes­lett et blev note­ret på en sed­del, og jeg beslut­te­de mig for at sove på det, før jeg begynd­te at lede efter et sted at kun­ne rap­por­te­re det til.

8800 Viborg 22. maj 2004.

Jeg så en utro­lig stor og lysen­de plet på vest­him­len højt på him­len. Da var den hvid. Jeg har ALDRIG set en stjer­ne lyse så kraf­tigt + den her bevæ­ge­de sig, samt den var stør­re end nogen stjer­ne, jeg har set. Som den kom lave­re ned i hori­son­ten, begynd­te den at blin­ke rødt, og til sidst var den næsten kon­stant rød. — Da var den dog så langt væk, at det kan være svært at vur­de­re det helt præ­cist. Den for­svandt rela­tivt hur­tigt bag hori­son­ten.
Jeg er ikke den ene­ste, der kan kom­me med sam­me for­kla­ring, da jeg for­tal­te det til mine for­æl­dre. De så det sam­me. Dog tog jeg min stjer­nekik­kert med uden­for, men jeg var kun i stand til at foku­se­re på objek­tet med kik­kert­sig­tet og fik alt­så aldrig det nær­bil­le­de jeg hav­de håbet på.
Jeg oda­ge­de objek­tet lidt efter 23, og det for­svandt først helt 00.10 — det­te er ca. tids­punk­ter, og det kan alt­så både have været lidt før eller lidt sene­re.

6000 Kol­ding 27. juni 2004.

Jeg er søn­dag d. 27. juni ude og nyde det gode vejr, og med 2 ven­ner taget ned til Kol­ding Mari­na. Jeg betrag­ter de rig­tig flot­te såkald­te „godt­vej­rs-sky­er“, da jeg får øje på, hvad jeg først tror er en hav­fugl i meget stor høj­de, og siger til mine kam­me­ra­ter, at de lige skal kig­ge op. Det gør de, og den er i høj­de med sky­er­ne, for den pas­se­rer igen­nem én lige i det øje­blik. Men snart opda­ger vi, at det ikke er en fugl, da den ikke „blaf­rer med vin­ger­ne“. Dens form er nær­mest som en lil­le, aflang „stump“, lysen­de hvid.
Den fort­sæt­ter lyd­lyst i god fart at pas­se­re hen over vores hove­d­er, sta­dig­væk i stor høj­de. Da den er lige over os, reflek­te­res sol­ly­set i den, eller også lyser den op inde­fra; der­ef­ter skrif­ter den til­ba­ge til den før­ste lystæt­hed, og vi dis­ku­te­rer, hvad det kan være, og kan både ude­luk­ke fly, svæ­ve­fly, bal­lo­ner, satel­lit­ter og dra­ger. Gen­stan­den fort­sæt­ter sin kurs mod syd­vest og for­vin­der, lige­som den kom til syne, ind i en sky langt bor­te.
Under hæn­del­sen var vi ærge­li­ge over, at vi ikke hav­de en kik­kert med, da vi måske så kun­ne afskri­ve obser­va­tio­nen som et Uiden­ti­fi­ce­ret Fly­ven­de Objekt. Men ind­til vi fin­der ud af, hvad det var, ja, så var det et UFO.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.