Obser­va­tions­be­ret­nin­ger 2. kvar­tal 2003

It was about 23 PM when I got out from the farm of my girl-fri­end family. I went about 100 meters when I heard a dog who yel­ped to death. When I loo­k­ed to the direction whe­re was the dog I saw a whi­te UFO stan­ding just over the farm whe­re was the dog. About 20 meters over the farm, stan­ding still. It was about 5 meters dia­me­ter and had a round form. After some few minu­ters the UFO went slo­wly and pas­sed just over the hou­se of my girl fri­end’s parents.

The UFO were going to 2/3 kilo­me­ters just in face of me during 200/300 meters, very slo­wly then it maded a ang­le of 90 degre­es and an other of about 120 and dis­a­pea­red to the horizon in 3/4 seconds. It was ama­zing. After I went to take the bus at NYMOLLE Sta­tion in direction of Farum.

I too­k­ed the bus to about 23PM30, and after about 500 meters the bus stop­ped sud­den­ly, the lights went off and the 4/5 others per­sons inclu­ded the con­ductor were sco­t­ched at the „head“ (I don’t reme­ber the name in eng­lish) of the bus, look­ing in the air whi­le a UFO (the same?) were stan­ding over the bus. We stan­ded like that during seve­ral minu­ters and the bus went on again. 3/4 per­sons went down a litt­le bit fart­her and I stay­ed alo­ne with the con­ductor until the Ruter Bil Sta­tion of Farum. The­re the con­ductor whe­re very exi­ted and said to some one „jeg har set en fly­ven­de tal­ler­ken, jeg har set en fly­ven­de tal­ler­ken!“

For my part I did’nt spo­ke danish at that time but I could inder­stand some words. This eve­ne­ment hap­pe­ned about the 20/22 of decem­ber 1975 but may­be about the 15/20. It is more than 27 years now it hap­pe­ned so I can’t real­ly remem­ber the right date of that night. But I’m sure it was in decem­ber 1975. I have always wis­hed to meet the dri­ver of the bus sin­ce I came back to Fran­ce or to cor­re­spond with him becau­se I would have liked to com­pa­re what we both saw and what I saw just befo­re to take the bus. But I guess it’s to late now becau­se the dri­ver was 40/50 years old at that time. I want to thank you for rea­ding me. I have by the past tri­ed to con­ta­ct you by wri­ting you wit­hout suc­ces. I hope you will recei­ve that mail becau­se my obser­va­tion is true. I wish you a good day and I want to thank you for your work.

Den 5. maj 1995 dagen efter 50 års dagen for Dan­marks befri­el­se, (hvor der afte­nen før hav­de været en „hap­pe­ning“ i Kir­ke Såby, og som slut­te­de med et kæm­pe fak­kelt­og med omkring tusin­de men­ne­sker med fak­ler).

Næste dag vil­le min mand og jeg spi­se frokost ude i haven, og på et tids­punkt rej­ste min mand sig for at hen­te noget inde i huset, og jeg sad og slap­pe­de lidt af, til­ba­ge­læ­net i sto­len. Mens jeg sad der, betrag­te­de jeg „noget“ oppe i luf­ten og tænk­te dovent, det var da en sjov heli­kop­ter. Den lig­ne­de nær­mest top­pen af en gam­mel Nil­fisk støv­su­ger. Så sad jeg og kig­ge­de på den vel 20 — 30 sek. hvor­ef­ter jeg sprang op af sto­len, og tænk­te „hvad er det du kig­ger på“, for der var ingen lyd på, og den var så lavt nede i hori­son­ten, at den var at betrag­te mel­lem de 2 neder­ste led­nin­ger mel­lem vores gade­lys­lam­per, alt­så vel en 30 — 40 gra­der over jor­den, og ikke mere end nog­le hund­re­de meter væk, og over den syd­li­ge him­mel.

Det gik plud­se­lig op for mig, at det abso­lut ikke var hver­ken heli­kop­ter eller et fly, for vi har så tit fly ind over os fra Roskil­de Luft­havn, så jeg ved, hvor langt væk vi kan høre de små fly. Jeg råb­te på min mand, at han skul­le kom­me ud med kik­ker­ten, men han nåe­de kun at se den med det blot­te øje, for plud­se­lig lave­de den 90 gra­ders drej­ning mod øst og flyt­te­de sig lige så hur­tigt, som vort øje kun­ne opfan­ge den. Vores gen­bo kun­ne høre os snak­ke højt om det ude i haven, så hun spurg­te selv­føl­ge­lig, hvad det var, og vi stod helt ophid­se­de og for­tal­te hen­de det. Plud­se­lig kom den til syne igen lige over vores gen­bos hus i den nord­li­ge ret­ning, og jeg råb­te „der er den, der er den“.

Nu så vi den alle 3, den lig­ne­de igen den­ne „Nil­fisk top“ var meget meget lavt nede, og plud­se­lig nær­mest til­te­de den, så vi kun­ne se bun­den, men da blev for­men plud­se­lig lan­g­ag­tig og tre­kan­tet at se på, og den fløj lyd­løst meget lang­somt hen over kan­ten af vores udstyk­ning i ret­ning nord mod syd.

Den fløj så lavt, at vi alle nær­mest råb­te i kor „nu lan­der den — hvor lan­der den“, da den for­svandt ude af syne bag hus­ta­ge­ne i den del af vores udstyk­ning, der ven­der mod syd.

Hele for­lø­bet hav­de min mand den­ne gang fulgt i kik­ker­ten, og han for­tal­te, at den nær­mest var brun­lig i den­ne tre­kant­lig­nen­de bund og så mas­siv at se på, at han fak­tisk ikke kun­ne beskri­ve mate­ri­a­let, men den tæt­te­ste beskri­vel­se var en „meget brun fin­har­vet jord“, for den hav­de nær­mest en „opkrat­tet“ bund i læng­de­gå­en­de stri­ber, men sta­dig det der meget mas­si­ve mate­ri­a­le at se på. Vi har rig­tig man­ge gan­ge talt om, at vi gad vide, hvad det var, vi hav­de set, og om der den dag var en prø­ve­flyv­ning af de nye lavt­gå­en­de ame­ri­kan­ske fly, og at der måt­te være andre, der hav­de set det, da det var af 2 omgan­ge, og net­op for­di det gik så lavt, men totalt lyd­løst og ingen lys at se, men det var selv­føl­ge­lig også solskin fra en skyfri him­mel.

Jeg opda­ge­de nu, at den begyn­de at skif­te kurs og ændre far­ten. Jeg har rime­ligt meget for­stand på fly, og jeg ved, at det ikke var et lan­ding­lys fra et fly. Min tan­ke om, at det var en satel­lit, ændre­de sig, da ufo­et begyn­de at sig sak­ke og stand­se en gang imel­lem. Det gjor­de den så i et styk­ke tid, og så begynd­te lyset at for­svin­de for til sidst bli­ve helt væk.

Da jeg er meget inter­es­se­ret i emnet gik jeg straks ind på jeres hjem­mesi­de og skrev en raport. Jeg ved, at det ikke var en komet, for det fløj den for lang­somt til, og en komet sak­ker hel­ler ikke for så at stop­pe et styk­ke tid. Det kan næp­pe være en laser eller anden form for lyska­ster, for det var en tors­dag aften. Jeg har ingen viden­ska­be­lig for­kla­ring på det.

Bilen var par­ke­ret på en lil­le mole (omkring 1 m. over havets over­fla­de), der hav­de en form som en stor halvcir­kel. Det var meget mørkt, så man kun­ne kun se sil­hu­et­ten af molen, og sil­hu­et­ten af en skral­des­pand, som var den ene­ste gen­stand på molen.

Jeg sad helt opta­get af en sam­ta­le, da min ven plud­se­lig knep øjne­ne sam­men og ryk­ke­de sig læn­ge­re frem mod bil­r­u­den og sag­de, „nu ser jeg syner“.

Da jeg kig­ge­de ud mod molen, så jeg noget fud­stæn­dig sure­a­li­stisk. Helt ude ved kan­ten af molen ca. 20 meter frem­me, kun­ne jeg se en sil­hu­et­te af en ube­skri­ve­lig form,„blinke“ og flak­ke frem og til­ba­ge på et are­al af ca. 3 meter. Det stod på i omkring 7 sek.

For­men blev nu til en for­over­bø­jet lil­le skik­kel­se (ca. 160 cm), der ryk­ke­de sig med sam­me hastig­hed som et men­ne­ske, der går meget hur­tigt. Skik­kel­sen ryk­ke­de sig ca. 7 meter til ven­tre og for­svandt med ét omkring 1 meter før den nåe­de skral­des­pan­den.

Jeg sad selv­føl­ge­lig helt måløs og rystet, og lig­ne­de et stort spørgs­må­l­tegn.

Min ven og jeg blev eni­ge om, at vi hav­de obse­ve­ret det sam­me. Han hav­de dog set noget lyst kubel­li­gen­de 5 meter for­an bilen, lige før den anden obse­va­tion hav­de fun­det sted.

Det skal siges, at vi også så et stjer­neskud et par min. før obser­va­tio­nen af de mør­ke skik­kel­ser. Det jeg så i nat vil jeg aldrig glem­me.

Lige inden vi går ind, fan­ges mit blik af noget i bevæ­gel­se — ret langt nede, måske 40 gra­der over hori­son­ten. Fire-seks lysprik­ker i en slags for­ma­tion. Lig­ner fuld­stæn­dig et stjer­ne­bil­le­de, der har „revet sig løs“. For­ma­tio­nen jager afsted over os og er væk på få sekun­der, måske end­da min­dre end de fem sekun­der. Jeg peger og råber „se, se!“. Svi­ger­far kig­ger op og når lige at se dem, før de for­svin­der over os, bag hus­ta­get. Til­sy­ne­la­den­de hastig­hed kun en lil­le smu­le lang­som­me­re end mete­o­rer.

Hvis det var fug­le, må de have været meget få meter væk. Stør­rel­sen cir­ka som stan­gen i Karls­vog­nen og over­ra­sken­de ufor­an­der­lig i.f.t. den sto­re bue, jeg nåe­de at se dem. Der var abso­lut ingen lyd og lys­in­ten­si­te­ten var den sam­me hele tiden, som stjer­ner. Ingen udstræk­ning, kun prik­ker. Selv syn­tes jeg det mær­ke­lig­ste var den måde, de gled på. Den er svær at beskri­ve. Flug­ten lig­ne­de slet ikke noget orga­nisk — over­na­tur­lig hur­tigt, mere „suget“ end skub­bet, slet ikke nogen kendt måde at fly­ve på. Svi­ger­far ken­der alt til fug­le og him­mel­fæ­no­me­ner, men har aldrig set noget lig­nen­de.

Jeg for­tæl­ler min kære­ste, at jeg ikke tror det er en nødra­ket, men noget andet, og jeg obser­ve­rer i de næste par minut­ter UFO­ens bevæ­gel­ser.

Lysprik­ken — for jeg så den ikke som andet, den var for langt væk, og det var ved at være tus­mør­ke — bevæ­ger sig lidt rundt, frem og til­ba­ge, men mest imod høj­re. Plud­se­lig sluk­kes den — for min­dre end 20 sekun­der sene­re at tæn­des igen, lidt læn­ge­re til ven­stre end den for­svandt. Høj­den var stort set kon­stant, men bevæ­gel­sen i det vand­ret­te plan vir­ke­de meget til­fæl­dig. Til sidst sluk­ke­des lyset, nær­mest som et gam­mels­dags tv der sluk­kes — den blev min­dre og min­dre, og for­svandt.

Jeg for­søg­te at kon­tak­te SUFOI på tele­fo­nen, men der var intet svar. (Jeg tro­e­de, det var en hot­li­ne…? Men jeg går ud fra, at der ikke er så meget sta­tus i UFO-jagt, som da jeg var dreng… der var jeg selv en ivrig UFO jæger…)

Ummi­del­bart vil jeg tro, at det jeg så kun­ne være et plas­ma­fæ­no­men af en eller anden karak­ter. Bevæ­gel­sen i det vand­ret­te plan vir­ke­de som sagt for til­fæl­dig til, at kun­ne være et far­tøj sty­ret af et tæn­ken­de væsen. Jeg er stor til­hæn­ger af Eugen Semitjovs bog »De Ufat­te­li­ge UFO’er«, og jeg er enig i hans tan­ker ved­rø­ren­de plas­ma­fæ­no­me­ner.

Vi var tem­me­lig forun­dre­de, og jeg hen­te­de min kik­kert for at tage objek­tet i nær­me­re øje­syn. Det mær­ke­lig­ste var, at det så ud som om, der fra objek­tet flag­re­de en slags vimp­ler. Nog­le vil­le måske mene, at der var tale om en flok fug­le — men det var afgjort ikke til­fæl­det. Objek­tet fløj gan­ske lyd­løst fra NV mod NØ — næsten lige end over vores hus.

Min kone og jeg kun­ne ikke iden­ti­fi­ce­re objek­tet med noget, vi hidtil har set eller ople­vet. De 2 efter­føl­gen­de dage har jeg grun­digt stu­de­ret avi­ser og inter­net for at se, om andre skul­le have obser­ve­ret sam­me fæno­men eller om, der mulig­vis skul­le være en for­nuf­tig for­kla­ring. Men jeg har ikke haft held med mine bestræ­bel­ser.

Det var en meget besyn­der­lig ople­vel­se — jeg håber andre har set fæno­me­net og kan for­kla­re, hvad det er vi har set.

Jeg tror nu, at jeg ser en boli­de, (kraf­tigt stjer­neskud), hvil­ket jeg før har set, men den­ne her fly­ver bare alt for lang­somt!?, des­u­den ender den hel­ler ikke med at eks­plo­de­re eller ender brat i et lys­glimt, som boli­der ofte gør, i ste­det afta­ger lys­styr­ken hur­tigt efter 1–2 sekun­der og fort­sæt­ter med sva­ge­re lys­styr­ke, end da jeg fik øje på den, her­ef­ter fly­ver den vide­re i ca. 5 sekun­der og for­svin­der.

Under hele obser­va­tio­nen hol­der gen­stan­den sam­me fart og hastig­hed og stræk­ker sig over ca. 5 gra­der på him­len (sva­ren­de til en stragt knyt­næ­ve).

Jeg har ofte obser­ve­ret nat­te­him­len (ama­tør astro­nom) og ken­der de fle­ste natur­li­ge eller men­ne­ske­li­ge lys­fæ­no­me­ner, lige fra boli­der til blin­ken­de rus­si­ske sat­te­lit­ter mv., men jeg har aldrig ople­vet noget, der opfør­te sig lige­som, det jeg så i aftes.

Jeg er der­for også glad for, at jeg for­holds­vis hur­tigt fandt den­ne side på net­tet, og jeg håber at I vil kun­ne give mig et svar på min obser­va­tion.