7770 Agger. Ca. 1972.

I 1972, eller derom­kring, måske lidt sene­re, var vi som kære­ste­par på aften­van­dring til Vester­ha­vet ved Agger nord for Lim­fjor­den. Desvær­re har vi glemt dato­en; men det var en meget mørk aften, og der­for med sik­ker­hed i vin­ter­hal­vå­ret. Års­tal­let kan sny­de os noget; men 1972, måske 73 vil være tæt på.
Vi stod i klit­ten og hør­te havets bru­sen, for se havet, det kun­ne man ikke, det var fak­tisk bælg­mørkt. Plud­se­lig, og det var fak­tisk ret plud­se­lig, duk­ke­de et meget kraf­tigt lys op, for mig at se næsten i strand­kan­ten, min mand husker afstan­den som ca. ved yde­ren­den af de byg­ge­de høf­ter, dog er vi eni­ge om præ­ci­se­rin­gen til mel­lem høf­te 89 og 90; men tæt­test på 90.
Det skar­pe lys frem­træ­der i min erin­dring, som en rund/oval-lig­gen­de lysen­de kug­le med stor strå­le­kraft — gan­ske tæt på jord- eller van­d­over­fla­den. Der var ingen bevæ­gel­se. Far­ven husker vi ikke; men for mit indre øje kan jeg gen­ska­be bil­le­det med rød-gule var­me far­ver. Min mand hæl­der mere til den ansku­el­se, at far­ven måske var mere lys til hvid. Om fæno­me­net var at skue i 5 minut­ter er lige­le­des van­ske­lig at vur­de­re i dag; men vi tror i hvert fald ikke det var der læn­ge­re. OG. Det er gan­ske vist, at der ikke var noget lys, da vi kom til havet.
Der var ingen lyde i for­bin­del­se med obe­ser­va­tio­nen. Kun bøl­ge­brus. Og. Der var abso­lut ikke tale om fisker­bå­de eller andet natur­ligt fæno­men, som blot lag­de til land. Og, der var hel­ler ikke tale om sto­re bøl­ger, som vil­le kun­ne skju­le et stør­re skibs­far­tøj mel­lem even­tu­el­le bøl­ger — ind imel­lem. Der var over­ho­ve­det ikke blæst den pågæl­den­de aften.
Vi undre­de os geval­digt over det, vi hav­de set, og har man­ge, man­ge gan­ge siden­hen talt om epi­so­den, som vi fort­sat står gan­ske ufor­stå­en­de over­for. Selv med vore bed­ste ind­falds­vink­ler har vi aldrig kun­net kom­me på een ene­ste natur­lig for­kla­ring på fæno­me­net.
Som bar­ne­født ved -, og opvok­set nabo til Vester­ha­vet, var vi beg­ge kendt med det fæno­men som vi kal­der ild i havet eller morild, som det vist også kal­des. Dét har vi obser­ve­ret adskil­li­ge gan­ge både før og efter den omtal­te hæn­del­se, som på ingen måde min­der det mind­ste om morild. Måt­te vore iagt­ta­gel­ser, selv om de har været arki­ve­ret i vore hove­d­er gen­nem man­ge år, kun­ne bru­ges i opkla­rings­ar­bej­det om ufo­er, vil­le det glæ­de os, og vi hører natur­lig­vis ger­ne, om man har et bud på, hvad vi evt. i vir­ke­lig­he­den har set. Vi er i dag hen­holds­vis 50 og 51 år, og har talt om epi­so­den så sent som i dag ved efter­mid­dagskaf­fen.

Ina­ja Memo­ri­al Park, San Die­go. 7. janu­ar 1990.

On the above date I acci­den­tal­ly cap­tu­red in one pho­to 10 tri­angu­lar sha­ped objects hove­ring over the San die­go river val­ley. One of the objects has the same spi­ke like pro­jection 2/3rds up its left side that also appears on 3 other UFO pho­tos as well as anci­ent arti­fa­cts crop circ­les and the Nazca Lines in Peru. The story has alre­a­dy made the cover of 3 news­pa­pers and maga­zi­nes.

2830 Bre­de Sø. Medio novem­ber 1997.

Jeg stod på bro­en ved Bre­de Sø og kik­ke­de på stjer­ne­him­me­len på vej hjem fra DTU.
En lysen­de kug­le kom svæ­ven­de fra nord (Virum) med 30–50 km/t og fort­sat­te syd­over ind mod Køben­havn. Den lig­ne­de en rund, mat glas­skug­le med en 30 W lyspæ­re i mid­ten (hvid-gul).
Da jeg ikke kun­ne bedøm­me afstan­den, kun­ne jeg hel­ler ikke bedøm­me stør­rel­sen nøjak­tigt, men den må have været mel­lem 40 cm og 150 cm i dia­me­ter. Den kun­ne også beskri­ves som lig­nen­de en ris­lam­pe. Den var min­dre end 150 meter væk, for jeg kun­ne se træ­e­re­ne 150 m i bag­grun­den, og mere end 40 meter (kom til syne bag nog­le huse) Kug­len fløj i ca. 10–20 meters høj­de (ter­ræn­net vari­e­rer meget i det­te områ­det). Den var helt lyd­løs.
Da den næsten var ude af min syns­ræk­ke­vid­de, så det ud som om den acce­le­re­re­de kraf­tigt opad, til jeg ikke læn­ge­re kun­ne se den.
Jeg har meget godt syn, og er fulstæn­dig sik­ker på, at det ikke var nogen form for kendt fly­ven­de objekt. Jeg var ikke under påvirk­ning af rus­mid­ler.

Kvi­te­seid, Tele­mar­ken, Nor­ge. Høst 1998.

Vi var 3 ven­nin­ner på kano­tur. Det var mørkt, da vi la til land på en ensom øy. Vi ten­te bål og la oss så på stran­den i sovepo­ser. Vi lå og snak­ket, da et objekt plut­se­lig kom til syne over en ås i nærhe­ten. Det blin­ket med røde og grøn­ne lys. Det for­flyt­tet seg meget raskt.
Det kom en bal­l­for­met ild­ku­le ut fra farko­sten, den var lik­som festet med noen slags trå­der til farko­sten. Den­ne „ild­ku­len“ var på stør­rel­se med en stor ball. Kulen eks­plo­der­te noen meter ifra oss. Det gikk meget fort. Så kom det mas­se små­stjer­ner på him­me­len, der hvor objek­tet befant seg, og det for­flyt­tet seg til et sted litt len­ger bor­te. Så for­svant objek­tet over him­me­len på en ving­le­te måte. Litt etter fulg­te en svært dyp og mørk dur. (Jeg har aldri hørt en så mørk dur siden).
Før på nat­ten had­de det vært over­sky­et. Rett etter farko­stens for­svin­nel­se for­svant sky­e­ne over der vi lå, og det ble helt stjer­ne­klart i en klar sir­kel­form rett over oss. Hen­del­sen var­te kanskje bare et par minut­ter. Vi had­de alle 3 sett det sam­me. Vi var forun­dret men la oss til å sove.
Da vi kom til­ba­ke til sko­len dagen etter­på var det ingen som tok det­te seri­øst. Siden har vi ikke for­talt det til noen,noe jeg angrer på, da det­te var en meget spe­si­ell opple­vel­se. Grun­nen til at jeg skri­ver nå,er at jeg idag til­fel­dig­vis kom over en side om nor­ske UFO obser­vasjo­ner. Her stod det at en mann i Tele­mark had­de blitt for­skrek­ket da en ild­ball eks­plo­der­te like ved siden av han!!

5771 Sten­strup. 2. janu­ar 2001.

Ikke i luf­ten, men på jor­den. På min mors græs­plæ­ne i Sten­strup, Syd­fyn, var der den 2. janu­ar 2001 syv tyde­li­ge rin­ge, 30 cm i dia­me­ter og 1,5 cm i tyk­kel­se. Det så ud som noget hav­de lig­get der i fle­re dage, græs­set var tryk­ket ned og vis­sent. Der var ikke noget at se den l. janu­ar. Rin­ge­ne var spredt over plæ­nen, men ikke i noget møn­ster og kun, hvor der var frit opef­ter — ikke under træ­er­ne. Har der mon været træf af mini­far­tø­jer, eller hvad kan det mon være? Ærge­ligt at der ikke var nogen der så, hvor­dan de blev til.

6300 Grå­sten. 9. janu­ar 2001.

På vej på arbej­de i Grå­sten, ca. hal­vejs mel­lem Bro­a­ger og Egerns­und, ser vi (jeg selv + 2 ame­ri­ka­ne­re) en lysen­de rek­tan­gel på him­len. Den er helt rek­tangu­lær med skar­pe hjør­ner og frem­står skar­pt på him­len. Det er helt mørkt og meget sky­et, kun det neder­ste styk­ke i hori­son­ten er skyfrit. Der er ingen måne at se, og iøvrigt intet i nær­he­den der kan for­kla­re det­te under­li­ge lysen­de rek­tangu­læ­re felt. Vi har alle tre set det, og obser­ve­ret det en tid før en spør­ger, hvad det dog kan være.
Vi kan ikke fin­de nogen for­kla­ring, og plud­se­lig er det som om den går i opløs­ning. Den skrum­per nær­mest ind til ingen ting. Som om den for­dam­per ude­fra og ind. Det tager måske 10 — 15 sekun­der, så er den væk. Vi for­tæl­ler om det, da vi kom­mer på arbej­de, men ingen har til­sy­ne­la­den­de set det sam­me som os.
De føl­gen­de dage er vi meget opmærk­som­me på omgi­vel­ser­ne og månens posi­tion omkring det sted hvor vi obser­ve­re­de feno­me­net, for om muligt at fin­de en logisk for­kla­ring, men vi har ikke kun­net fin­de en. Mon der er andre der har set det sam­me som vi??!!

6400 Søn­der­borg. 9. janu­ar 2001.

Whi­le dri­ving to Graa­sten from Son­der­berg for busi­ness (A Dane was dri­ving with 2 Ame­ri­cans), I noti­ced a lar­ge bright rectangu­lar light in the sky, on the right side of the road. It was a dark and very fog­gy mor­ning, yet this lar­ge rectangu­lar light was clear­ly visib­le and clear­ly defi­ned. It see­med clear­ly out of pla­ce, sin­ce I had dri­ven this road many times.
At first I thought it to be a sign atop a buil­ding, but it was too high in the sky and the­re are no tall buil­dings in this area. I then asked if it could be the sun or moon shin­ing through the clouds some­how. But it was much too dark for the sun, and the moon was far away from the light. We obser­ved it for approxi­ma­te­ly 5 minu­tes and then it appea­red to com­press from the top and bot­tom until it sim­ply vanis­hed.
For the next 3 days we care­ful­ly tra­ced our rou­te and obser­ved the moons posi­tions and loo­k­ed for any ratio­nal expla­na­tion for what we had seen. The­re are none. The Dane who was dri­ving check­ed the local news­pa­pers for any reports of this sigh­ting and the­re were none. We were also unab­le to find any other wit­nes­ses. When I arri­ved back in the US yester­day I deci­ded to search the web for any similar sigh­tings.

8600 Sil­ke­borg. 12. janu­ar 2001.

4 stk. run­de oran­ge far­ve­de lysen­de objek­ter, der bevæ­ge­de sig to og to lang­somt i fle­re ret­nin­ger og på et tids­punkt dre­je­de rundt om hin­an­den.
Vagt­ha­ven­de offi­cer ved Fly­vertak­tisk kom­man­do kon­tak­tet kl. 22.15, hvor jeg fik jeres tlf.nr, som jeg rin­ge­de til kl. 22.17, men der blev ikke sva­ret.… På vej fra Sil­ke­borg til Lem­m­ing kl. ca. 22.25 fløj Cim­brer Air fra KBH. mod Karup over Lem­m­ing-Kjel­lerup områ­det, måske har de også obser­ve­ret noget.
Det var frost og stjer­ne­klart.….. Der har måske været tale en luftspej­ling i iskrystal­ler eller hvad..???? Det var ikke noget, jeg nogen­sin­de har ople­vet før og har gjort et ind­tryk på mig. Jeg hører ger­ne nær­me­re om, hvad I fin­der ud af, så jeg ikke skal gå og tæn­ke på den ople­vel­se hele livet.

8600 Sil­ke­borg. 12. janu­ar 2001.

Kl. ca. 23 gik min kone i seng. For­in­den kig­ger hun ger­ne ud ad skråvin­du­et mod syd. Hun kom ned i stu­en, hvor jeg sad og læste, og for­tal­te, at der var 2 UFO’er. Vi kig­ge­de beg­ge ud ad stu­e­vin­du­et mod syd og så 2 røde lys (skif­ten­de rød/orange) hæn­gen­de ved siden af hin­an­den ca. 20 gra­der over stjer­nen Siri­us. (Ca. lige så højt over Siri­us som Siri­us over hori­son­ten).
Jeg fik straks øje på end­nu 2 røde lys læn­ge­re nede (under Siri­us). Jeg tog min pris­mekik­kert og løb op i sove­væ­rel­set, åbne­de skråvin­du­et og fan­ge­de de røde lys i kik­ker­ten. De hang til­sy­ne­la­den­de stil­le. Der var abso­lut ingen lyd, og det var ikke 4 fly­ve­ma­ski­ner. Det kun­ne være bal­lo­ner i stil­le vejr. Men det er ikke almin­de­ligt, at bal­lo­ner har lys på. De 2 neder­ste lys for­svandt ned bag nog­le træ­er. De 2 øver­ste hang til­sy­ne­la­den­de sta­tio­nært, men efter­hån­den kun­ne jeg i for­hold til de omgi­ven­de stjer­ner se, at de lang­somt fjer­ne­de sig mod syd eller syd-sydøst.
Jeg hav­de den sid­ste i kik­ker­ten ca. 10 min., ind­til den til sidst også gik ned bag træ­er­ne. Den hav­de (som de øvri­ge) et rødt lys uden udstræk­ning og let blaf­ren­de nu og da over i det oran­ge. Jeg har aldrig set noget til­sva­ren­de og kan ikke rig­tigt fore­stil­le mig, hvad det er.

4733 Tap­per­nø­je. 26. marts 2001.

Jeg så tre objek­ter med grønt — gult- oran­ge lys fly­ve, set med mine øjne ca. 8 km. fra obser­va­tions­ste­det. Hvis der hav­de været tale om et fly, vil­le lyden fra dis­se have været tyde­lig.
Jeg bor højt oppe op, og på det­te tids­punkt af døg­net er der totalt ro. De tre objek­ter fløj med en afstand set i luft­li­nie med ca. 1000 meter, hen­holds­vis roligt om med mode­rat hastig­hed henover him­me­len, hvor­ef­ter det så ud som om, de faldt mod jor­den for der­ef­ter at sti­ge til et niveau, der lå høje­re end det før­ste obser­ve­re­de, de fulg­tes ikke paral­lelt ad, da dem ene steg plud­se­ligt og for­svandt øst over. De andre fulg­te en paral­lel linie og for­svandt også mod øst. Jeg kan ikke se dem læge­re end nog­le 100 meter mod øst, da vores hus­tag dæk­ker for vide­re udsyn.
Jeg har været i fly­ve­våb­net, og har aldrig i min tid set noget, der kan for­veks­les med det sete. De kun­ne ikke for­veks­les med et fly/helikopter eller andet fly­ven­de objekt, som jeg har ken­der til. Jeg under­stre­ger end­nu engang abso­lut ingen lyd.
Jeg er er ikke over­troísk tror ikke på andre væse­ner, men med det, jeg har obser­ve­ret i dag, har jeg skif­tet mening.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.