​En gam­mel vid­ne­er­klæ­ring har fået nyt liv i den sene­ste PUR­SUE-fri­gi­vel­se af tid­li­ge­re klas­si­fi­ce­re­de ufo-doku­men­ter. Men før du tager erklæ­rin­gen som et gen­nem­brud, er der en vig­tig for­skel at få på plads: At en påstand fin­des i et fri­gi­vet doku­ment, er ikke det sam­me som, at myn­dig­he­der­ne har bekræf­tet den.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Den tid­li­ge­re pres­seof­fi­cer Wal­ter Haut fra Roswell Army Air Field er til­ba­ge i cen­trum af Roswell-histo­ri­en.

Anled­nin­gen er den syven­de relea­se i det ame­ri­kan­ske PUR­SUE-ini­ti­a­tiv, date­ret 23. okto­ber 2026. Blandt doku­men­ter­ne fin­der du bl.a. hans opsigtsvæk­ken­de erklæ­ring – en såkaldt affi­davit, der bety­der, at erklæ­rin­gen er givet under ed – fra 2002.

Her for­tæl­ler Haut, at han så både et far­tøj og dets for­mode­de besæt­ning på mili­tær­ba­sen i Roswell i juli 1947. Det lyder umid­del­bart som en afslø­ring fra en per­son, der stod midt i begi­ven­he­der­ne.

I det net­op fri­giv­ne doku­ment er Hauts navn stre­get ud. Men erklæ­rin­gen har været offent­lig kendt siden 2007 i en ver­sion, hvor Hauts iden­ti­tet ikke er slø­ret. Så den nye offent­lig­gø­rel­se løser ikke de pro­ble­mer, der har fulgt erklæ­rin­gen lige siden den først kom frem efter Wal­ter Hauts død. [2]

Et gam­melt udsagn i en ny offent­lig­gø­rel­se

Hauts erklæ­ring optræ­der som Appen­dix 2 på PDF-side 45–46 i doku­ment DOW-UAP-D168. Det er en pro­jekt­plan fra Bige­low Aeros­pa­ce Advan­ced Spa­ce Stu­di­es, BAASS, date­ret 2. decem­ber 2008. Fir­ma­et arbej­de­de under en kon­trakt knyt­tet til det mili­tæ­re efter­ret­nings­væ­sen DIA og pro­gram­met AAWSAP. [1]

Doku­ment­ty­pen er vig­tig. For doku­men­tet optræ­der som et bilag til en leve­ran­dørs pro­jekt­plan. Det er ikke en under­sø­gel­ses­rap­port fra 1947, som doku­men­te­rer fun­det af et rum­skib.

Fri­gi­vel­sen giver der­med ind­sigt i, hvil­ket mate­ri­a­le der ind­gik i BAASS’ arbej­de. Den gør ikke auto­ma­tisk det fri­giv­ne mate­ri­a­le mere påli­de­ligt.

Hvis en for­sker afle­ve­rer et vid­neud­sagn til en myn­dig­hed, og myn­dig­he­den sene­re offent­lig­gør det, har du sta­dig det sam­me vid­neud­sagn. Du har ikke fået et ekstra vid­ne til sel­ve hæn­del­sen. Eller står med et stær­ke­re bevis for, at hæn­del­sen har fun­det sted.

Pres­seof­fi­ce­ren med den histo­ri­ske rol­le

Wal­ter Haut var pres­seof­fi­cer på Roswell Army Air Field i juli 1947. Her for­mid­le­de han den 8. juli med­del­el­sen om, at basen hav­de fået fat i en fly­ven­de ski­ve. Dagen efter kom for­kla­rin­gen om, at der i vir­ke­lig­he­den var tale om en vej­r­bal­lon og en radar­re­flek­tor.

I for­e­nin­gen har vi den­ne udga­ve af den histo­ri­ske for­si­de af Roswell Daily Record fra 8. juli 1947 lig­gen­de i en meget rea­li­stisk kopi på avis­pa­pir. Bemærk sig­na­tu­ren øverst på siden.

Hauts rol­le i pres­se­hi­sto­ri­en er der­for reel. Det gør ham til en vig­tig kil­de. Men det gør ikke alle hans sene­re udsagn lige stær­ke.

I de tid­li­ge beret­nin­ger om den genop­li­ve­de Roswell-sag hav­de han en langt mere begræn­set rol­le. Timo­t­hy Prin­ty gen­nem­går blandt andet frem­stil­lin­gen i The Roswell Inci­dent fra 1980, hvor Haut ikke hav­de set gen­stan­den eller vrag­de­le­ne. Prin­ty hen­vi­ser også til Rand­le og Sch­mitts bog fra 1991, hvor Haut sag­de, at sagen ikke var ble­vet nævnt på de stabs­mø­der, han delt­og i. [3]

Det er svært at for­e­ne med den sene­re, detal­je­re­de for­tæl­ling om et stabs­mø­de, hvor han selv sad med mate­ri­a­let mel­lem hæn­der­ne.

I 1993 tro­e­de han på de andre

Den 14. maj 1993 under­skrev Haut sin før­ste affi­davit om sin rol­le i for­bin­del­se med Roswell-hæn­del­sen. Her for­tal­te han, at base­che­fen, oberst Wil­li­am Blan­chard, hav­de rin­get til ham omkring klok­ken 9.30 den 8. juli 1947. Blan­chard sag­de, at han hav­de en fly­ven­de tal­ler­ken eller dele af en, og bad Haut skri­ve en pres­se­med­del­el­se. [4]

Haut for­kla­re­de også, hvor­for han tro­e­de på en udenjor­disk oprin­del­se. Blan­chard hav­de lydt sik­ker på, hvad mate­ri­a­let var. Og Haut men­te ikke, at hver­ken Blan­chard eller efter­ret­nings­of­fi­ce­ren Jes­se Mar­cel kun­ne have taget fejl af en vej­r­bal­lon.

Her byg­ger over­be­vis­nin­gen alt­så på hans til­lid til andre offi­ce­rers døm­me­kraft. Han beskri­ver ikke, at han selv har under­søgt mate­ri­a­let eller set et far­tøj.

Det er dog vig­tigt at gen­gi­ve tek­sten kor­rekt. Erklæ­rin­gen fra 1993 inde­hol­der ikke en direk­te sæt­ning om, at Haut aldrig så vrag­de­le. Den und­la­der at beskri­ve sådan­ne ople­vel­ser. De udtryk­ke­li­ge benæg­tel­ser fin­des i andre sam­ti­di­ge inter­views.

Du kan der­for ikke bru­ge fra­væ­ret ale­ne som bevis for, at den sene­re for­tæl­ling er opdig­tet. Men du kan spør­ge, hvor­for Haut begrun­de­de sin over­be­vis­ning med andres vur­de­rin­ger, hvis han selv hav­de set både far­tø­jet og besæt­nin­gen.

I 2002 hav­de han selv set det hele

Den nye erklæ­ring er date­ret 26. decem­ber 2002. Her var Hauts rol­le vok­set mar­kant. [5]

Den­ne gang beskri­ver han et mor­gen­mø­de med blandt andre Blan­chard, Mar­cel, gene­ral Roger Ramey og oberst Tho­mas DuB­o­se, hvor der blev sendt vrag­de­le rundt om bor­det. Og der blev talt om to fund­ste­der og om at flyt­te offent­lig­he­dens opmærk­som­hed væk fra det vig­tig­ste.

Sene­re viste Blan­chard ham iføl­ge tek­sten et ægfor­met far­tøj i en bevog­tet han­gar. Det var omkring 3,7–4,6 meter langt og cir­ka 1,8 meter højt. Haut beskrev også to krop­pe under en pre­sen­ning. Hove­d­er­ne var syn­li­ge, men han kun­ne ikke skel­ne ansigts­træk.

Han for­tæl­ler også om et besøg på et fund­sted og om vrag­de­le, som han tog med til­ba­ge og viste frem på sit kon­tor.

Selv i den­ne ver­sion er der dog for­skel på obser­va­tion og kon­klu­sion. Haut så efter eget udsagn gen­stan­den i dår­ligt lys og krop­pe­ne på afstand. At de kom fra rum­met, var hans vur­de­ring. Det var ikke resul­ta­tet af en tek­nisk eller medi­cinsk under­sø­gel­se, han frem­lag­de.

Men det mest påfal­den­de er for­skel­le­ne på 2002- og 1993-affi­davit­ter­ne.

En sam­ta­le flyt­ter sig 33 år

En kon­kret for­skel mel­lem erklæ­rin­ger­ne hand­ler om Mar­cel og vrag­de­le­ne i Rameys kon­tor i Fort Worth.

I 1993-tek­sten står der, at Mar­cel i 1980 for­tal­te Haut, at mate­ri­a­let på foto­gra­fi­er­ne fra kon­to­ret ikke var det, han hav­de fun­det. [4]

I 2002-tek­sten er histo­ri­en mere detal­je­ret. Mar­cel for­tæl­ler efter hjem­kom­sten fra Fort Worth, at vrag­de­le­ne blev udskif­tet, mens han var i et andet rum. Der­ef­ter tal­te de iføl­ge erklæ­rin­gen ikke mere om sagen. [5]

Der­med flyt­ter den beskrev­ne sam­ta­le sig fra 1980 til begi­ven­he­der­nes umid­del­ba­re efter­spil i 1947. Det ændrer dens kil­de­vær­di. En oplys­ning fra tiden omkring Roswell-for­tæl­lin­gens genop­liv­ning bli­ver til en oplys­ning, Haut til­sy­ne­la­den­de hav­de fra begyn­del­sen.

Det kan skyl­des fejl i erin­drin­gen, for­mu­le­rin­gen eller en tid­li­ge­re for­ti­el­se. Men den nye offent­lig­gø­rel­se afgør ikke, hvil­ke af de tre mulig­he­der, der er den rig­ti­ge.

For­ske­ren skrev og Haut god­kend­te

Haut skrev ikke selv den ende­li­ge tekst fra 2002. Roswell-for­ske­ren Donald Sch­mitt sam­le­de den på bag­grund af sam­ta­ler med Haut. Og Hauts dat­ter, Julie Shu­ster, har for­talt, at hun gen­nem­gik tek­sten med sin far ord for ord og sæt­ning for sæt­ning. [6]

Iføl­ge fami­li­en og for­fat­ter­ne hav­de Haut lovet Blan­chard tavs­hed. Der­for skul­le erklæ­rin­gen først offent­lig­gø­res efter hans død. Haut døde i decem­ber 2005. Sch­mitt og Tom Carey offent­lig­gjor­de tek­sten i bogen Wit­ness to Roswell i 2007. [6]

Det er der­for mis­vi­sen­de at fore­stil­le sig en spon­tan til­stå­el­se på døds­le­jet. Doku­men­tet er date­ret næsten tre år før hans død og var udar­bej­det med hjælp fra en tred­je­per­son.

Hjælp til at for­mu­le­re en erklæ­ring gør den ikke i sig selv utro­vær­dig. Men det skær­per beho­vet for at kun­ne føl­ge arbej­det: Hvil­ke opta­gel­ser eller noter lig­ger bag? Hvil­ke ord er vid­nets egne? Hvor­dan blev tvivl og mod­stri­den­de svar behand­let?

En under­skrift kan vise, at en per­son har til­slut­tet sig en tekst. Den kan ikke i sig selv afgø­re, om hans erin­drin­ger om en hæn­del­se 55 år tid­li­ge­re er kor­rek­te.

Kri­tik­ken fra andre Roswell-skri­ben­ter

Andre Roswell-skri­ben­ter har i øvrigt undret sig over Hauts 2002-affi­davit. Den­nis Balt­ha­ser og Wen­dy Con­nors inter­viewe­de Haut på video i novem­ber 2000. Balt­ha­ser beskrev sene­re en per­son, som hav­de svært ved at huske nav­ne, dato­er og dele af sin mili­tæ­re tje­ne­ste. Der­for undre­de det ham, at Haut kun­ne kom­me med så præ­cis og detal­je­ret erklæ­ring to år sene­re. [7]

Balt­ha­ser oply­ste også, at Haut under inter­viewet til­slut­te­de sig dele af den nye histo­rie, her­un­der omtal­te en krop og mødet med Ramey og DuB­o­se. Hauts ændre­de for­tæl­ling opstod alt­så ikke først med affi­davit­ten fra 2002.

Kevin Rand­le, en anden Roswell-skri­bent, gen­nem­gik i decem­ber 2007 pro­ble­mer­ne i sam­me inter­view. Haut veks­le­de mel­lem udsagn om en krop og udsagn om, at han ikke hav­de set noget. Rand­le fandt især mod­si­gel­ser­ne inden for inter­viewet pro­ble­ma­ti­ske. Han hav­de des­u­den søgt efter doku­men­ta­tion for Rameys og DuB­o­ses rej­se til mor­gen­mø­det i Roswell uden at fin­de den. [8]

Rand­le nævn­te dog et muligt støt­ten­de udsagn fra den tid­li­ge­re offi­cer Richard Har­ris. Har­ris hav­de for­talt, at Haut til­bød ham et kig ind til et dødt rumvæ­sen. Har­ris hav­de ikke taget imod til­bud­det. Rand­le vur­de­re­de selv støt­ten som svag og pege­de på Har­ris’ kend­skab til Roswell-lit­te­ra­tu­ren.

Kri­tik­ken var der­for ikke kun et spørgs­mål om en kamp mel­lem til­hæn­ge­re og skep­ti­ke­re. Andre Roswell-skri­ben­ter med inter­es­se i en udenjor­disk for­kla­ring kun­ne hel­ler ikke få kil­der­ne til at pas­se sam­men.

Det giver dog sta­dig ikke grund­lag for at diag­no­sti­ce­re Haut eller erklæ­re ham bevidst løg­n­ag­tig. Et usik­kert inter­view doku­men­te­rer usik­ker­hed. Det for­kla­rer ikke auto­ma­tisk dens årsag.

Tavs­hed bli­ver en del af bevi­set

For­sva­ret for Hauts skif­ten­de udsagn er, at han læn­ge skjul­te sand­he­den. Det er muligt. Men for­kla­rin­gen har en ind­byg­get svag­hed: Hvis både benæg­tel­sen og den sene­re bekræf­tel­se tæl­ler til for­del for sam­me histo­rie, bli­ver den van­ske­lig at efter­prø­ve.

Den bri­ti­ske ufo-efter­for­sker David Clar­ke kri­ti­se­re­de net­op det­te møn­ster i 2008. Hans poin­te var, at Roswell-skri­ben­ter­ne tol­ke­de Hauts begræn­se­de oplys­nin­ger som tegn på en hem­me­lig­hed og sene­re brug­te den udvi­de­de for­tæl­ling som bekræf­tel­se. [9]

2002-erklæ­rin­gen ændrer også pres­se­med­del­el­sens betyd­ning. Den oprin­de­li­ge pres­se­med­del­el­se bli­ver nu en del af sel­ve mørklæg­nin­gen: Mili­tæ­ret annon­ce­re­de et fund for at skju­le et vig­ti­ge­re fund.

Der­med får for­tæl­lin­gen et svar på et oplagt spørgs­mål. Hvor­for for­tal­te mili­tæ­ret selv om en fly­ven­de ski­ve, hvis de vil­le hol­de fun­det hem­me­ligt? Men et svar, der får histo­ri­en til at hæn­ge sam­men, er ikke nød­ven­dig­vis et bevis for, at for­mod­nin­gen er kor­rekt.

Fri­gi­vel­sen ændrer doku­men­tets ram­me

PUR­SUE-fri­gi­vel­sen gør det rele­vant at under­sø­ge, hvor­dan Hauts for­tæl­ling fandt vej ind i et pro­jekt med for­bin­del­se til ame­ri­kansk efter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Her kan doku­men­tet bidra­ge til histo­ri­en om sta­tens og pri­va­te for­ske­res arbej­de med ufo­er.

Men når spørgs­må­let er, hvad der faldt ned ved Roswell i 1947, står de gam­le pro­ble­mer til­ba­ge. Erklæ­rin­gen er sen. Den er udar­bej­det gen­nem andre. Den afvi­ger fra tid­li­ge­re udsagn. Og de afgø­ren­de sce­ner kræ­ver fort­sat uaf­hæn­gig bekræf­tel­se.

Det sam­me udsagn bli­ver ikke til to uaf­hæn­gi­ge kil­der, for­di du både kan fin­de det i en bog og i et offent­ligt arkiv.

Et stær­ke­re bevis vil­le kræ­ve noget, der fak­tisk til­fø­rer viden: Sam­ti­di­ge doku­men­ter, sam­ti­di­ge bil­le­der eller film­op­ta­gel­ser, efter­prø­ve­li­ge fund eller uaf­hæn­gi­ge oplys­nin­ger, som kan bekræf­te Hauts kon­kre­te påstan­de.

Der­for giver offent­lig­gø­rel­sen af net­op den­ne erklæ­ring os ikke i sig selv et stær­ke­re bevis for, at der styr­te­de et udenjor­disk far­tøj ned i Roswell. Den giver en gam­mel og omstridt for­tæl­ling en ny, lidt mere offi­ci­el ram­me. Den ram­me bør du under­sø­ge.

Men den bør ikke få dig til at glem­me, hvor for­tæl­lin­gen oprin­de­lig kom­mer fra. Og hvor­dan den har ændret sig under­vejs.

Kil­der og links

[1] BAASS, Pro­ject Mana­ge­ment Plan, 2. decem­ber 2008, DOW-UAP-D168, Appen­dix 2, PDF-side 45–46. PURSUE Relea­se 07, 23. okto­ber 2026. Tekst­gen­gi­vel­se: https://uapledger.com/documents/release-7-dow-uap-d168 . Offi­ci­el doku­men­tadres­se: https://www.war.gov/medialink/ufo/release-07/documents/DOW-UAP-D168-BAASS_Project_Management_Plan-December_2008.pdf

[2] Davies Daily, The Pentagon’s New UFO Files Inclu­de The Roswell Officer’s 2002 Sta­te­ment — In Print Sin­ce 2007, 23. okto­ber 2026. https://daviesdaily.com/pentagon-ufo-files-roswell.html

[3] Timo­t­hy Prin­ty, Wal­ter Haut: Roswell hero or myt­h­ma­ker?, 2007, opda­te­ret juli 2014. Gen­nem­gang med hen­vis­nin­ger til Ber­litz og Moo­re samt Rand­le og Sch­mitt. De tid­li­ge bogin­ter­views er her anvendt via Prin­tys gen­gi­vel­se. https://www.astronomyufo.com/UFO/Haut.htm

[4] Wal­ter G. Haut, erklæ­ring af 14. maj 1993, punkt 4–9. Ved­hæf­tet tekst­gen­gi­vel­se med kil­de­an­gi­vel­sen Karl Pflo­ck, Roswell in Per­specti­ve, 1994. 1993-affi­davit­ten i en ver­sion fra Karl Pflo­cks bog ”Roswell In Per­specti­ve” fra 1994 kan hen­tes her: https://priory-of-sion.com/biblios/links/1993.pdf

[5] Wal­ter G. Haut, erklæ­ring date­ret 26. decem­ber 2002, punkt 8–19. Den tid­li­ge­re ved­hæf­te­de tekst­gen­gi­vel­se angi­ver Tom Carey og Donald Sch­mitt, Wit­ness to Roswell, 2007, som kil­de. Sam­men­holdt med tek­sten i D168. Den ucen­su­re­re­de 2002-affi­davit kan hen­tes her: https://www.unknowncountry.com/wp-content/uploads/2024/03/11-Sealed-Affidavit-Of-Walter‑G.-Haut.pdf

[6] Spe­ci­al Bro­adca­sting Ser­vi­ce Austra­lia, “My fat­her saw the bodi­es”: Cha­sing the truth about Roswell, 23. juli 2021. Gen­gi­ver Julie Shusters og Tom Careys for­kla­rin­ger om til­bli­vel­sen og tavs­heds­løf­tet. https://www.sbs.com.au/whats-on/article/my-father-saw-the-bodies-chasing-the-truth-about-roswell/thp111yiy

[7] Den­nis Balt­ha­ser, Wal­ter Haut, Roswell and a Who­le Lot­ta Questions, 1. okto­ber 2007. https://www.theufochronicles.com/2007/10/walter-haut-roswell-and-whole-lotta.html

[8] Kevin Rand­le, Wal­ter Haut’s Affi­davit, 15. decem­ber 2007. Inter­viewet fra 2000 er anvendt gen­nem Rand­les uddrag og Balt­ha­sers rede­gø­rel­se, ikke gen­nem et selv­stæn­digt gen­nem­syn af hele opta­gel­sen. https://kevinrandle.blogspot.com/2007/12/walter-hauts-affidavit.html

[9] David Clar­ke, Making UFO­lo­gy History: Roswell, and the story of Bet­ty and Bar­ney Hill, 2. juli 2008. https://www.skeptic.org.uk/2008/07/making-ufology-history-roswell-and-the-story-of-betty-and-barney-hill/

Bliv med­lem af SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og bliv med­lem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Som vel­komst­ga­ve mod­ta­ger du:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten

Hvert år mod­ta­ger du end­vi­de­re også:

  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og bliv med­lem i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Danske X-filer – Politibetjentens oplevelse i mørket

Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket

Da poli­ti­be­tjent Maarups patrul­je­vogn blev stand­s­et af en ufo en mørk augustaf­ten i 1970, blev sagen hur­tigt til Dan­marks mest kend­te ufosag. Bogen genåb­ner sagen 50 år sene­re.

Ufo­er i 80 år: Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født

Bogen om, hvor­dan for­tæl­lin­gen om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født, og hvor­for den for­tæl­ling er mere aktu­el og oppe i tiden nu end nogen­sin­de før.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.