​Når vi i SUFOI taler om ufo-myten, tol­kes det af man­ge som om, vi mener ufo­er ikke eksi­ste­rer. Men i vores ord­bog er en myte bare en påstand, det end­nu ikke har været muligt at afgø­re, om er sand eller falsk. Og fak­tisk rum­mer histo­ri­en fle­re eksemp­ler på myter, der viste sig at være san­de. Så i prin­cip­pet har vi slet ikke taget stil­ling til, om ufo­er eksi­ste­rer eller ej – og egent­lig er der en helt anden grund til, vi kal­der der for en moder­ne myte.
Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Når noget kal­des en myte, er det ikke det sam­me som, at det er løgn eller fri fan­ta­si. En myte kan lige så vel være en for­tæl­ling, der gen­nem læn­ge­re tid er ble­vet brugt til at for­stå og for­kla­re et fæno­men.

Så når vi i SUFOI kal­der ufo­er for en moder­ne myte, har vi egent­lig ikke taget stil­ling til, om myten er sand eller falsk. Selv om vores under­sø­gel­ser viser, at der lig­ger en natur­lig for­kla­ring bag mel­lem 95 og 98 pro­cent af alle dan­ske ufo-obser­va­tio­ner. Og at resten højst sand­syn­lig­vis kun­ne opkla­res, hvis vi hav­de haft alle de nød­ven­di­ge infor­ma­tio­ner om obser­va­tio­nen.

Sam­ti­dig fin­der vi det mindst lige så inter­es­sant at dyk­ke ned i, hvor­dan myter opstår, hvor­dan de udvik­ler sig – og hvor­dan de påvir­ker den måde, vi for­tol­ker nye ople­vel­ser på. Og sæt­ter dags­or­de­nen for vores ver­dens­syn.

Det er det, jeg for­sø­ger at gøre i rela­tion til ufo­er­ne i bogen ”Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født”.

Myter, der viste sig at være san­de

Fak­tisk rum­mer histo­ri­en fle­re eksemp­ler på for­tæl­lin­ger, der læn­ge blev betrag­tet som fan­ta­sti­ske, tvivls­om­me eller lige­frem umu­li­ge – men som viste sig at være san­de.

Her er et par styk­ker af de myter, der viste sig at være san­de.

I århundreder fandtes der beretninger om sten, der faldt ned fra himlen. I dag kalder vi dem meteoritter.<br />

Sten kan da ikke fal­de fra him­len

I århund­re­der fand­tes der beret­nin­ger om sten, der faldt ned fra him­len.

I dag kal­der vi dem mete­o­rit­ter.

Men før mete­o­rit­ter blev accep­te­ret som et natur­ligt astro­no­misk fæno­men, var ide­en van­ske­lig at for­e­ne med dati­dens fore­stil­lin­ger om natu­ren. Det betød ikke, at alle de men­ne­sker, der for­tal­te om sten­fald, nød­ven­dig­vis hav­de taget fejl.

Pro­ble­met lå i for­tolk­nin­gen.

Efter fle­re vel­do­ku­men­te­re­de mete­o­rit­fald omkring år 1800 ændre­de viden­ska­bens syn sig. Et fæno­men, som hav­de været omgær­det af sagn, tvivl og fan­ta­sti­ske for­kla­rin­ger, blev en del af den almin­de­li­ge natur­vi­den­skab.

Sten kun­ne fak­tisk fal­de fra him­len.

Det er værd at huske, næste gang en beret­ning lyder usand­syn­lig.

Men det bety­der selv­føl­ge­lig ikke, at enhver usand­syn­lig beret­ning der­for er sand.

For lokalbefolkningen var gorillaerne ikke mytiske. Men da historier om dem nåede europæiske og amerikanske forskere, skulle der fysisk dokumentation til, før gorillaen i midten af 1800-tallet fik sin plads i den vestlige zoologi.

Goril­la­en fand­tes også

Noget til­sva­ren­de gæl­der histo­ri­er om sto­re, behå­re­de og men­ne­ske­lig­nen­de væse­ner i det cen­tra­le Afri­ka.

For lokal­be­folk­nin­gen var dyre­ne ikke myti­ske. Men da histo­ri­er om dem nåe­de euro­pæ­i­ske og ame­ri­kan­ske for­ske­re, skul­le der fysisk doku­men­ta­tion til, før goril­la­en i mid­ten af 1800-tal­let fik sin plads i den vest­li­ge zoo­lo­gi.

I dag er goril­la­en selv­føl­ge­lig ikke et myste­ri­um.

Eksemp­let er inter­es­sant, for­di det viser en vig­tig for­skel mel­lem mang­len­de doku­men­ta­tion og doku­men­ta­tion for, at noget ikke eksi­ste­rer.

Goril­la­er­ne fand­tes rent fak­tisk, selv om viden­ska­ben ikke hav­de beskre­vet dem end­nu.

Myter, der inde­holdt en stor por­tion sand­hed

Andre myter er van­ske­li­ge­re at dele op i sandt og falsk. Eller viser sig at inde­hol­de en over­ra­sken­de stor por­tion sand­hed.

Den trojanske krig, Achilleus, Helena, den trojanske hest og Homers store heltefortælling har gennem årtusinder været en del af den vestlige kultur. Arkæologien har siden vist, at der faktisk lå en oldtidsby på det sted i det nuværende Tyrkiet, som forbindes med Troja.<br />

Når myte og histo­rie fly­der sam­men

Tag for­tæl­lin­gen om Tro­ja.

Den tro­jan­ske krig, Achilleus, Hele­na, den tro­jan­ske hest og Homers sto­re hel­te­for­tæl­ling har gen­nem årtu­sin­der været en del af den vest­li­ge kul­tur.

Arkæ­o­lo­gi­en har siden vist, at der fak­tisk lå en old­tids­by på det sted i det nuvæ­ren­de Tyr­ki­et, som for­bin­des med Tro­ja.

Det bety­der ikke, at Ili­a­den der­med kan læses som en jour­na­li­stisk repor­ta­ge fra den tro­jan­ske krig.

Men det bety­der hel­ler ikke, at for­tæl­lin­gen nød­ven­dig­vis er gre­bet ud af den blå luft.

Her bli­ver myten sna­re­re en blan­ding af histo­ri­ske begi­ven­he­der, mundt­li­ge over­le­ve­rin­ger, for­tolk­nin­ger og sene­re for­tæl­lekunst.

En vir­ke­lig ker­ne kan med andre ord vok­se til noget langt stør­re.

Historier om enorme havuhyrer er et endnu bedre eksempel. Gennem århundreder fortalte søfolk om Kraken – et gigantisk væsen med fangarme, der kunne angribe skibe og trække dem ned i dybet.<br />

Kra­ken fand­tes – sådan cir­ka

Histo­ri­er om enor­me havuhy­rer er et end­nu bed­re eksem­pel.

Gen­nem århund­re­der for­tal­te søfolk om Kra­ken – et gigan­tisk væsen med fan­gar­me, der kun­ne angri­be ski­be og træk­ke dem ned i dybet.

Det dyr har vi aldrig fun­det.

Men vi har fun­det noget andet.

Kæm­pe­blæks­p­rut­ten.

I 1800-tal­let blev eksi­sten­sen af enor­me blæks­p­rut­ter efter­hån­den viden­ska­be­ligt doku­men­te­ret. I dag ved vi, at kæm­pe­blæks­p­rut­ten Archi­teut­his dux lever i ver­dens­ha­ve­ne, og for­ske­re anser den for en sand­syn­lig inspira­tions­kil­de til nog­le af de gam­le for­tæl­lin­ger om Kra­ken.

Det gør ikke histo­ri­er­ne om skibss­æn­ken­de mon­stre san­de.

Men måske var de hel­ler ikke gre­bet ud af den tom­me luft. Eller – måske nær­me­re – det sto­re oce­an.

En sømand ser noget enormt og ukendt i havet. Han for­tæl­ler om det, når han kom­mer i land. Histo­ri­en bli­ver for­talt vide­re. Næste for­tæl­ler til­fø­jer måske lidt. Gam­le histo­ri­er blan­des med nye obser­va­tio­ner.

Til sidst har du Kra­ken.

Det inter­es­san­te er, at der sta­dig kan lig­ge et vir­ke­ligt dyr nede­nun­der hele for­tæl­lin­gen.

I Himalaya er der gennem generationer blevet fortalt om Yetien – den afskyelige snemand. Der findes historier, observationer og påståede fodspor og biologiske spor. Vi har bare stadig ingen solid dokumentation for eksistensen af en ukendt menneskeabe i Himalaya.<br />

Hvad så med den afsky­e­li­ge sne­mand?

Og så fin­des der selv­føl­ge­lig de myter, hvor det fort­sat er ret åbent, om de er rig­ti­ge eller for­ker­te

I Hima­laya er der gen­nem gene­ra­tio­ner ble­vet for­talt om Yetien – den afsky­e­li­ge sne­mand. Der fin­des histo­ri­er, obser­va­tio­ner og påstå­e­de fod­spor og bio­lo­gi­ske spor.

Vi har bare sta­dig ingen solid doku­men­ta­tion for eksi­sten­sen af en ukendt men­ne­skea­be i Hima­laya.

Det bety­der, at der ikke er viden­ska­be­ligt grund­lag for at hæv­de, at Yetien eksi­ste­rer.

Men her er den vig­ti­ge skel­nen: Det er ikke nød­ven­dig­vis det sam­me som at have bevist, at et sådant dyr aldrig har eksi­ste­ret.

Det sam­me prin­cip gæl­der man­ge for­tæl­lin­ger om andre ukend­te dyr og fæno­me­ner.

Nog­le viser sig at være for­ker­te.

Nog­le viser sig at byg­ge på kend­te fæno­me­ner.

Nog­le inde­hol­der en vir­ke­lig ker­ne, der gen­nem åre­ne er ble­vet pak­ket ind i fan­ta­sti­ske histo­ri­er.

Og en sjæl­den gang viser noget – der lød tem­me­lig fan­ta­stisk – sig fak­tisk at eksi­ste­re.

Men udviklingen kan også gå den modsatte vej. Europas hekseforestillinger er et uhyggeligt eksempel.<br />

Når for­tæl­lin­gen begyn­der at ska­be sine egne bevi­ser

Men udvik­lin­gen kan også gå den mod­sat­te vej.

Euro­pas hek­se­fo­re­stil­lin­ger er et uhyg­ge­ligt eksem­pel.

Der ske­te mas­ser af vir­ke­li­ge ting: Men­ne­sker blev syge. Kvæg døde. Høsten slog fejl. Børn fik kram­per. Nabo­er blev uven­ner. Men­ne­sker ople­ve­de ting, de ikke kun­ne for­kla­re.

Hvis du alle­re­de accep­te­re­de fore­stil­lin­gen om hek­se­ri, kun­ne sådan­ne hæn­del­ser imid­ler­tid få en helt bestemt betyd­ning.

Koen døde kort efter, at nabo­en hav­de tru­et dig.

Så måske hav­de nabo­en for­hek­set den.

Og hvis nabo­en først blev betrag­tet som heks, kun­ne den næste ufor­klar­li­ge hæn­del­se bli­ve end­nu et bevis.

Her sker noget afgø­ren­de: For­tæl­lin­gen begyn­der at påvir­ke for­tolk­nin­gen af nye iagt­ta­gel­ser, som der­ef­ter bli­ver brugt til at bekræf­te for­tæl­lin­gen.

Der opstår en selv­for­stær­ken­de cir­kel.

Som måske også kan være hele eller en del af for­kla­rin­gen på det, vi i SUFOI kal­der for ufo-myten.

Fra iagt­ta­gel­se til myte – og til­ba­ge igen

I bogen ”Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født” præ­sen­te­rer jeg en model, der beskri­ver, hvor­dan enkelt­op­le­vel­ser og oplys­nin­ger kan vok­se til stør­re fore­stil­lin­ger om, hvor­dan ver­den hæn­ger sam­men.

I bogen ”Dengang de flyvende tallerkener blev født” præsenterer jeg en model, der beskriver, hvordan enkeltoplevelser og oplysninger kan vokse til større forestillinger om, hvordan verden hænger sammen.

Iagt­ta­gel­ser er det, nogen regi­stre­rer: Et lys, en bevæ­gel­se, en lyd, et foto­gra­fi, et doku­ment eller et udsagn. Når dis­se ele­men­ter sæt­tes i ræk­ke­føl­ge og for­bin­des, opstår en histo­rie om, hvad der ske­te.

Histo­ri­en og for­tol­kes i en stør­re sam­men­hæng bli­ver den til en for­tæl­ling, som giver den betyd­ning. Et ukendt lys på him­len kan eksem­pel­vis bli­ve for­tol­ket som et rum­far­tøj, et hem­me­ligt mili­tært pro­jekt eller et natur­fæ­no­men.

Når man­ge beslæg­te­de for­tæl­lin­ger sam­les, opstår for­tolk­nings­ram­mer. Det er mere over­ord­ne­de måder at for­stå nye ople­vel­ser på. Det kan eksem­pel­vis være fore­stil­lin­gen om, at Jor­den besø­ges af udenjor­di­ske intel­li­gen­ser, eller at myn­dig­he­der skju­ler sand­he­den om dem.

Med tiden kan sådan­ne for­tolk­nings­ram­mer bli­ve så udbred­te og rod­fæ­ste­de, at de udvik­ler sig til myter – grund­læg­gen­de fore­stil­lin­ger om, hvad der er sandt, og hvor­dan ver­den hæn­ger sam­men inden for et bestemt områ­de.

Men model­len går ikke kun én vej

Omvendt påvir­ker de myter og for­tolk­nings­ram­mer, vi alle­re­de har, også hvad vi læg­ger mær­ke til, hvor­dan vi for­tol­ker det, og hvil­ke for­tæl­lin­ger vi efter­føl­gen­de ska­ber. Der­for kan nye ople­vel­ser både styr­ke, udfor­dre og i sid­ste ende ændre en eksi­ste­ren­de myte.

Alt­så tol­ker vi ikke de iagt­ta­gel­ser, vi gør, i et vaku­um. Vi tol­ker dem base­ret på de for­tæl­lin­ger, for­tolk­nings­ram­mer, vi alle­re­de har om det, der min­der mest om det vi ople­ver.

Forestil dig, at din kvindelige kollega møder på arbejde med et blåt øje. Da du spørger, hvad der er sket, svarer hun, at hun gik ind i en dør.

Et hver­dags-eksem­pel: Hvor­for mød­te din kol­le­ga på arbej­de med et blåt øje?

Fore­stil dig, at din kvin­de­li­ge kol­le­ga møder på arbej­de med et blåt øje. Da du spør­ger, hvad der er sket, sva­rer hun, at hun gik ind i en dør.

1. Iagt­ta­gel­ser – hvad læg­ger du mær­ke til?
Hun har et blåt øje. Hun siger, at hun er gået ind i en dør. Måske vir­ker hun sam­ti­dig træt eller util­pas. Det er de ele­men­ter, du fak­tisk har regi­stre­ret.

2. Histo­ri­en – hvad ske­te der?
Når iagt­ta­gel­ser­ne sæt­tes sam­men, får du en histo­rie: Din kol­le­ga gik ind i en dør og fik et blåt øje.

Ind­til vide­re behø­ver du ikke vide, om histo­ri­en er rig­tig. Du gen­gi­ver blot hen­des for­kla­ring på det, du kan se.

3. For­tæl­lin­gen – hvad bety­der det?
Nu begyn­der for­tolk­nin­gen. Måske tæn­ker du: Hun var uhel­dig. Men du kan også tæn­ke: Det lyder som en dår­lig und­skyld­ning. Måske er der sket noget andet.

De sam­me iagt­ta­gel­ser kan alt­så give gro­bund for for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger. Hvil­ke afhæn­ger af de for­tæl­lin­ger, du alle­re­de har hørt, der min­der om det, du har iagt­ta­get.

4.Fortolkningsrammen – hvor­dan hæn­ger det sam­men?
Hvis på bag­grund af lig­nen­de for­tæl­lin­ger for­ud­sæt­ter, eller måske tid­li­ge­re har hørt, at hen­des part­ner er vol­de­lig eller kon­trol­le­ren­de, kan det blå øje bli­ve for­tol­ket som end­nu et tegn på vold i hjem­met.

Hvis du der­i­mod ken­der hen­de som meget distræt og tid­li­ge­re har set hen­de kom­me til ska­de ved uheld, kan dør­for­kla­rin­gen vir­ke helt natur­lig.

For­tolk­nings­ram­men afgør ikke, hvad der fak­tisk er sket. Men den påvir­ker, hvil­ken for­kla­ring der umid­del­bart vir­ker mest sand­syn­lig.

5. Myten – hvad er den over­ord­ne­de sand­hed?
Over tid kan sådan­ne for­tolk­nings­ram­mer udvik­le sig til mere grund­læg­gen­de fore­stil­lin­ger om men­ne­sker og ver­den: Ofre for vold skju­ler ofte, hvad der er sket. Eller: Distræte men­ne­sker kom­me nem­me­re galt af sted.

Sådan­ne fore­stil­lin­ger bli­ver fil­tre, som nye hæn­del­ser for­tol­kes igen­nem.

Og der­ved bli­ver model­len cir­ku­lær.

Hvis du først tror, at din kol­le­ga skju­ler vold i hjem­met, læg­ger du måske næste gang ekstra mær­ke til et blåt mær­ke på armen, at hun vir­ker nervøs, eller at hen­des part­ner rin­ger fle­re gan­ge i løbet af arbejds­da­gen. Dis­se nye iagt­ta­gel­ser kan der­ef­ter styr­ke den for­tæl­ling, du alle­re­de har.

Men de kan også vise sig at have helt andre for­kla­rin­ger.

Model­len for­tæl­ler der­for ikke, hvad der vir­ke­lig ske­te med din kol­le­ga. Den viser, hvor­dan enkel­te iagt­ta­gel­ser gen­nem histo­ri­er, for­tæl­lin­ger og for­tolk­nin­ger kan udvik­le sig til en bestemt for­stå­el­se af vir­ke­lig­he­den – og hvor­dan den­ne for­stå­el­se bag­ef­ter påvir­ker det, vi læg­ger mær­ke til.

Og så er vi til­ba­ge ved ufo­er­ne

Det er net­op der­for, vi kan tale om “ufo-myten” uden der­med at hæv­de, at ufo-fæno­me­net er fup, fan­ta­si eller mas­se­bed­rag.

For ufo-myten består ikke kun af spørgs­må­let om, hvor­vidt men­ne­sker ser noget på him­len.

Det gør de.

Den består af det enor­me net­værk af iagt­ta­gel­ser, histo­ri­er, for­tæl­lin­ger og for­tolk­nin­ger, der gen­nem snart 80 år er ble­vet byg­get oven på hin­an­den.

Et men­ne­ske ser noget ufor­klar­ligt.

Ople­vel­sen bli­ver for­talt vide­re.

Lig­nen­de histo­ri­er bli­ver ind­sam­let.

Der opstår stør­re for­tæl­lin­ger om, hvad der fore­går.

Og dis­se for­tæl­lin­ger ska­ber efter­hån­den for­tolk­nings­ram­mer, som nye obser­va­tio­ner bli­ver for­stå­et igen­nem.

Det afgø­ren­de er, at den­ne pro­ces ikke for­tæl­ler os, hvad der oprin­de­ligt blev obser­ve­ret.

Model­len giver os fle­re muli­ge udfald.

Mete­o­rit­ter­ne for­tæl­ler os, at noget til­sy­ne­la­den­de utro­ligt kan vise sig at være vir­ke­ligt.

Goril­la­en for­tæl­ler os, at et fæno­men godt kan eksi­ste­re, før viden­ska­ben har doku­men­te­ret det.

Tro­ja for­tæl­ler os, at histo­rie, erin­dring og for­tæl­ling kan bli­ve flet­tet sam­men.

Kra­ken for­tæl­ler os, at fan­ta­sti­ske histo­ri­er kan vok­se omkring en vir­ke­lig ker­ne.

Hek­se­pro­ces­ser­ne for­tæl­ler os, at en stærk for­tolk­nings­ram­me kan få vir­ke­li­ge hæn­del­ser til at bli­ve opfat­tet som bevi­ser på noget, der ikke fin­des.

Og Yetien min­der os om, at århund­re­ders for­tæl­lin­ger og obser­va­tio­ner ikke i sig selv udgør doku­men­ta­tion.

Der­for er beteg­nel­sen ufo-myten hel­ler ikke en kon­klu­sion.

Tvær­ti­mod.

Det er nav­net på det enor­me net­værk af histo­ri­er, for­tæl­ling og for­tolk­nings­ram­mer, vi for­sø­ger at for­stå.

Om der gem­mer sig en goril­la, en mete­o­rit, en Kra­ken, en heks – eller noget helt andet – inde bag den for­tæl­ling, er et andet spørgs­mål.

Og det spørgs­mål bli­ver ikke min­dre inter­es­sant af, at vi kal­der for­tæl­lin­gen en myte.

Fak­ta:

Ufoer i 80 år: Dengang de flyvende tallerkener blev født

Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født
Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl
584 sider, hardcover i far­ver
Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tions for­lag 2026

Bogen kan købes i alle lan­dets bog­hand­ler, lige­som den kan bestil­les fra vores onli­ne butik.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.