Siden New York Times artiklen i 2017 er det blevet mere stuerent for videnskaben at tage ufo-emnet seriøst. Men er den stigende strøm af videnskabelige papirer om ufoer et tegn på, at vi er kommet tættere på et videnskabeligt bevis på, hvad ufoer er?
Af Benny Christen Grandahl – med bidrag fra Michael Ertmann
Da jeg var barn, var jeg naboens mærkelige knægt, der troede på ufoer. Dengang i 1970’erne var der ikke mange, der tog ”den slags” mennesker alvorligt. Og da slet ikke, hvis de gik rundt og sagde, de rent faktisk havde set ufoer. Så var du da helt kukkuk.
Men da jeg tæt på 40 år senere vendte tilbage til ufo-land, havde det fuldstændigt ændret sig. Efter den i dag verdensberømte New York Times artikel fra 2017 var ufoer blevet ”stuerene” at tale om og tro på. Det var en glædelig udvikling, synes jeg. Selv om det betød, at det endnu engang var mig, der blev set skævt til.
Fordi jeg ikke længere ”troede på ufoer”.
Mildere vinde gjorde ufoerne stuerene i akademiske kredse
De nye, knapt så stigmatiserende vinde i ufo-land, havde også gjort det mere stuerent at beskæftige sig med ufoer i akademiske kredse. Ja, i dag er du nærmest lidt af en foregangsperson (nogen vil kalde det en helt), når du som akademiker pludselig dukker op i diverse ufo-podcasts. Eller begynder at foretage videnskabelige undersøgelser af ufoer. Og udgive videnskabelige papirer om det.
Umiddelbart lyder det også som en positiv udvikling i forhold til tidligere. For det var fuldstændigt utænkeligt og den direkte vej til at ødelægge din akademiske karriere, dengang jeg var knægt.
Forfatterne bag papirerne er oftest positivt stemt for ufoer
Problemet er bare, at de videnskabelige papirer der kommer frem i medierne, og får størst udbredelse i ufo-kredse, oftest er dem, der har de mest sensationelle konklusioner. Og typisk er skrevet af videnskabsfolk, der på forhånd har en positiv bias overfor ufoer. Som f.eks. Gerry Nolan, Beatriz Villarroel, Eric Davis og Hal Puthoff.
Samtidig synes både førende ufo-personligheder og lægfolk i ufo-kredse at lægge al for stor vægt på, at papirerne er skrevet af videnskabsfolk. Og især at videnskabsfolkenes udgivelser oftest er blevet fagfællebedømt.
Så bare det faktum, at der er tale om et ”peer-reviewed videnskabeligt papir” bliver en blåstempling. Ikke kun af indholdet. Men af selve ufo-sagen.
Derfor deles de videnskabelige papirer oftest ukritisk i ufo-kredse som et ”videnskabeligt bevis” – uanset hvilke data og antagelser de bygger på. Og hvor tyndt et grundlag konklusionerne i papiret baseret på.
Men selv om et papir er skrevet af videnskabsfolk, fagfællebedømt og udgivet i videnskabelige tidsskrifter eller på tilsvarende hjemmesider, gør det ikke ufo-fænomenet hverken mere videnskabeligt, seriøst eller bevist.
Mange videnskabelige ufo-papirer er typisk skrevet af videnskabsfolk, der på forhånd har en positiv bias overfor ufoer.
Den typiske disposition for et videnskabeligt papir om ufoer
En spøjs detalje som vi har lagt mærke til her i foreningen, er, at mange af disse videnskabelige papirer er opbygget efter nogenlunde samme disposition.
- Vi har en anomali – vi har opdaget noget, der stikker ud eller er mærkeligt
- Det ligner ikke kendt teknologi – altså kan det ikke være skabt her på jorden
- Tag ikke-menneskelig teknologi seriøst – fordi vi har beviset på, at det findes
Altså starter stort set alle de videnskabelige papirer inden for ufo-emnet med at påpege et eller andet fænomen, der ser ukendt ud, og derfor bør undersøges nærmere. Hvilket jo er helt legitimt, og er sådan, videnskaben fungerer.
Men derfra virker det mere som om, det videnskabelige papir med djævlens vold og magt SKAL fungere som et bevis for eksistensen af ikke-menneskelig teknologi, som kun kan skyldes ikke-jordiske besøgende.
Upåagtet af, at der måske kan findes en mere oplagt naturlig forklaring på tingene.
Mange mange af disse videnskabelige papirer om ufo-relaterede emner er oftest opbygget efter nogenlunde samme disposition.
Quick guide til at læse videnskabelige papirer
De fleste videnskabelige papirer er opbygget efter nogenlunde samme skabelon. Det gør det forholdsvist nemt at navigere rundt i dem, når du skal vurdere kvaliteten af den beskrevne forskning.
Før du eventuelt vælger at gå i dybden med at læse et videnskabeligt papir fra for- til bagside, kan du med fordel tjekke disse nedslagspunkter først:
- Start med abstract/resume: Her kan du få et hurtigt overblik over, hvad papiret undersøger, hvordan det er gjort, og hvilke hovedkonklusioner forskerne er kommet frem til.
- Find spørgsmålene: De fleste forskningsrapporter har en problemformulering eller nogle forskningsspørgsmål, som de forsøger at besvare. Det fortæller noget om den hypotese, forskerne vil forsøge at bekræfte.
- Tjek op på metoderne: I rapportens metodeafsnit gennemgås det observerede eller indsamlede datagrundlag, forskerne bygger deres konklusion på. Samt hvor data kommer fra, hvordan de er indsamlet og behandlet, og hvilke usikkerheder der er på de forskellige datatyper.
- Læs konklusionen. Og hold den op mod problemformuleringen eller de forskningsspørgsmål, der er defineret først i rapporten. Hvilke svar har forskerne fundet frem til, hvilke argumenter har de for svarene, og hvordan stemmer det overens med de anvendte data og den usikkerhed, der er på dem?
Først derefter giver det for alvor mening at gå tilbage i det videnskabelige papir og dykke ned i de detaljer, du finder interessante eller ”mistænkelige”.
Og husk: Lad dig ikke forblinde, hvis det videnskabelige papir kommer frem til de konklusioner, du helst vil høre (confirmation bias). Udfordr papiret på dets datagrundlag, de angivne usikkerheder, de anvendte metoder og hvor stærkt grundlaget for papirets konklusioner virker. Og hvor sagligt andre forklaringer og udlægninger af data er blevet elimineret.
Ellers kan du nemt blive taget ved næsen.
Forhold dig kritisk til data og metode
Når den almindelige lægmand, der læser om et nyt videnskabeligt ufo-papir i en artikel i avisen, hører om det i en UFO-podcast, eller læser om det i en post på de sociale medier, er det nemt at forstå, hvordan det hurtigt kan lyde som om, der er kommet videnskabelige beviser for ufoer.
For næsten dagligt hører vi om nye forskningsresultater i medierne – og generelt er tiltroen til videnskabsfolk høj. Ganske som den i ufo-kredse også er til piloter, militærfolk og efterretningsofficerer.
Men selv om det på papiret – ordvalget er bevidst – lyder interessant og validt, er sagen oftest en helt anden, når du først begynder at dykke ned i det videnskabelige papir, der er tale om.
Konklusionens grundlag er vigtig at vurdere
Derfor er det vigtigt, at du undersøger, om konklusionen er bygget på et solidt grundlag. Altså om den er funderet på gennemkontrollerede data, en gennemtænkt metodik og anerkendte videnskabelige konklusioner.
Desværre viser en kritisk gennemlæsning ofte, at det halter med netop en eller alle disse tre ting.
Tag f.eks. Villarroel og hendes medforfattere, der stod bag et af efterårets stort omtalte videnskabelige papirer om uforklarlige lysglimt fundet på gamle fotografiske plader fra Mt. Palomar observatoriet, der er optaget før vi sendte de første satellitter i kredsløb om jorden.
I papiret argumenterer forskerne for, at ufoer kan være forklaringen på lysglimtene. Og bygger deres teori på data om samtidige ufo-observationer, der er registreret i UFOCAT. Det er en stor database over ufo-observationer, der både indeholder undersøgte og ikke-undersøgte ufo-observationer. Altså er der en stor del af de observationer, der er i ”kataloget”, som formodentligt har en naturlig forklaring. Eller ville få det, hvis vi undersøgte dem igen i dag.
Det underminerer forskningspapirets argumentation for, at der er tale om ufoer. Og endnu værre bliver det, når der kun behøver at have været en ufo-observation et eller andet sted i verden på samme dato, som der er opdaget uforklarlige lysglimt (transienter) på en af de fotografiske plader fra Mt. Palomar observatoriet, som forskergruppen har undersøgt.
Det er simpelthen et for tyndt både metodisk og datamæssigt grundlag at bruge som belæg for, at fremmede teknostrukturer eller ufo-moderskibe skulle være årsagen til de fundne transienter.
“Et nyt forskningsresultat kan være meget interessant, men det kan ofte ikke stå alene – det kalder på mere forskning inden for det samme felt.”
– Kresten Roland Johansen, lektor i journalistik
ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Er der tænkt over usikkerheder og andre forklaringer?
Hvis et videnskabeligt papir kan levere store konklusioner uden at påpege tydelige usikkerheder, er der også grund til at være på vagt. For oftest betyder det, at data enten er mirakuløst gode. Eller også er usikkerhederne fejet ind under gulvtæppet.
Et seriøst videnskabeligt papir skal gøre to ting for at håndtere usikkerhedsfaktorer ved de data og målinger, der indgår i det arbejde, papiret beskriver: Identificere dem og tage stilling til dem i konklusionen. Hvis usikkerheden er stor, skal konklusionen være tilsvarende forsigtig – ellers vakler grundlaget.
Derfor skal du som læser holde nøje øje med, om usikkerhedsfaktorerne er tydeligt beskrevet, og at der tages stilling til dem. Er håndteringen af usikkerhedsfaktorerne udeladt, kan det være bevidst, for at få tallene til at se mere “vilde” ud.
Tilsvarende skal andre forklaringer – end den der fremhæves som den rigtige i konklusionen – være undersøgt fyldestgørende. Og forsøgt bevist med samme ihærdighed som den endelige konklusion. Ligesom der skal være et tydeligt modbevis for, at andre forklaringer ikke er en lige så valide.
Ellers lugter det af, at forfatterne har haft en særlig forkærlighed for de udfald, målinger, analyser eller forsøg, der beviser den konklusion, forfatterne helst vil have, er den rigtige.
Hvad forventes der i forhold til håndtering af usikkerhedsfaktorerne
Derfor bør det videnskabelige papir gennemgå alle relevante usikkerhedsfaktorer, og have et afsnit, der:
- Beskriver hver enkelt usikkerhedsfaktor: Hvilke fejlkilder findes der, og hvor stor en usikkerhed bidrager de med?
- Kvantificerer usikkerhederne: Det er ikke nok at sige, at “der er usikkerhed”. Det skal være muligt at kvantificere usikkerheden. Altså angive usikkerheden indenfor et talinterval. F:eks. ”målingens præcision er X ± Y”. Hvor Y er usikkerheden. Eller angive et sandsynlighedsinterval (konfidens-/troværdighedsinterval) for målingerne.
- Beskriver spredningen af usikkerheden: Bliver målingerne brugt til beregninger (f.eks. fart → acceleration → energi), er det vigtigt at der er taget stilling til, hvor meget usikkerheden bidrager med gennem hele beregningskæden. Altså hvor meget f.eks. usikkerheden på fartmålingen i værste fald ganges op, når målingen benyttes til beregning af acceleration og energiforbrug.
- Indeholder en sensitivitetsanalyse: I nogle tilfælde kan det også være relevant at se på, hvad sker der, hvis måleresultaterne kun ændres en lille smule? Hvis f.eks. resultatet eksploderer ved små ændringer i måleresultaterne, er det et tegn på, at konklusionen er skrøbelig.
- Dokumenterer, at alle forklaringer og udfaldsrum er blevet undersøgt lige grundigt: Forfatterne bag et videnskabeligt papir skal – som allerede nævnt – altid bevise, at mere jordnære forklaringer er blevet prøvet af med samme seriøsitet som den “spændende” hypotese.
Der er masser af måder, videnskabsfolk bevist eller ubevist kan sløre resultater og konklusioner på i videnskabelige papirer.
Kunstgreb der kan skjule usikkerheder eller gøre resultater “vildere”
Vil forfatterne bevidst skjule usikkerheden ved de målinger og beregninger, der indgår i deres videnskabelige papir, eller få resultater og konklusioner til at fremstå mere ”rigtige” eller direkte sensationelle, kan de f.eks.:
- Angive målingerne uden en fejlmargin – også selv om det er oplagt, at der er væsentlige usikkerheder forbundet med målingerne.
- Vælge at gå videre med minimums‑, gennemsnits- eller maksimumsværdierne i et datasæt – alt efter hvad der får resultatet til at passe med den teori, der ”skal” bevises.
- Gemme usikkerhedsangivelserne væk i fodnoter eller papirets tillæg, fordi forfatterne godt ved, det kun er de færreste, der læser ”det med småt” – særligt hvis læseren har travlt, eller ikke har den store interesse i, hvordan forskerne er kommet frem til resultatet.
- Kalde en antagelse ”konservativ”, selv om det har en voldsom indflydelse på resultatet. F.eks. antage, at et objekt er længere væk end det er, hvilket giver en voldsomt højere hastighed på objektet i beregningerne.
- Udvælge de målepunkter, der giver de mest opsigtsvækkende eller pæne resultater i forhold til den teori, som den videnskabelige rapport skal argumentere for, er korrekt – kaldes også cherry-picking.
- Undlade at tage højde for forhold, der kan have en kraftig indvirkning på resultaterne. Som f.eks. i GOFAST videoen, hvor objektet er meget tættere på kameraet – og hastigheden derfor er meget lavere, end det ser ud.
- Justere på parametrene eller målingerne, indtil resultaterne passer til observationen uden at komme med en gyldig grund til justeringerne.
- Indrømme, der er usikkerheder og mangler, men flytte analysen af dem til et senere videnskabeligt papir, fordi ”der er behov for at indsamle flere data”. Og så ikke tage højde for dette i konklusionen.
- Fjerne opmærksomheden fra eventuelle usikkerheder ved at bruge ord som “extraordinary”, “remarkable” og “beyond known capabilities” til at beskrive måle- og andre resultater med. Det lyder sensationelt – men er ren støj og kamuflage.
- Vælge skalaer til akserne på rapportens diagrammer, så de f.eks. starter med bevist høje minimumsværdier, anvender en logaritmisk opdeling uden logisk grund, eller bruger andre visuelle tricks, der gør udsving større og resultater mere overbevisende.
Jo, der er kunstgreb nok at vælge mellem, hvis data og resultater skal bringes til at stemme med teorien – og ikke omvendt.
Sætninger, der lyder videnskabelige – men ofte betyder “vi gætter”
Sprogvalget i et videnskabeligt papir kan sagtens give tyngde, selv når datagrundlaget er tyndt. Det kommer typisk til udtryk i ordvalg, som f.eks.:
- “Data tyder på …” kan i praksis betyde, at forskerne har en indikation på noget, som lige så godt kunne være støj eller bias.
- “Det kan ikke forklares med kendt teknologi …” kan betyde, at forskerne ikke har testet de jordnære forklaringer ordentligt, eller at f.eks. begrænsninger og usikkerheder på måleudstyret er blevet undervurderet.
- “Denne hypotese kan ikke udelukkes …” kan betyde, at hypotesen heller ikke kan testes med det, der ligger på bordet.
- “Multi-sensor” og “konvergerende evidens” (at flere kilder peger på samme konklusion) kan lyde som et stærkt bevis. Men flere sensorer kan sagtens ende med at indikere det samme, uden at det nødvendigvis gør resultatet mere validt. Det har både vi selv og f.eks. AARO oplevet flere gange i opklaringsarbejdet af ufo-sager.
Så jo flottere ordene er, jo mere bør du lede efter og kritisk vurdere rådata, fejlmarginer og alternative forklaringer.
Men fanger peer reviews ikke dårlig forskning?
Men bliver kvaliteten af data, behandlingen af usikkerhedsfaktorer, metoder og videnskabelige tilgange ikke undersøgt, når det videnskabelige papir bliver fagfællebedømt?
For de fleste lyder det som en blåstempling, at andre videnskabsfolk har gennemgået det videnskabelige papir, før det udgives.
Men i praksis betyder det typisk, at redaktøren på det videnskabelige medie har sendt teksten til 2–3 fagfolk. De får så lov til at vurdere, om metoden hænger nogenlunde sammen, om konklusionerne følger af det, der står på siderne, og om der er åbenlyse fejl eller mangler. Samt om det videnskabelige papir ellers format- og opbygningsmæssigt svarer til de forventninger, krav og kriterier, der gælder inden for det pågældende fagområde.
Baseret på feedbacken fra ”fagfællerne”, kan forfatterne efterfølgende blive bedt om at rette det videnskabelige papir til, før det kan blive udgivet. Og kun i meget sjældne tilfælde bliver papiret kasseret.
Fagfællebedømmelse er ikke en blåstempling
Fagfællebedømmelsen er værdifuld, fordi den fungerer som et første filter. Den fanger eventuelt sløseri, misforståelser og tynde konklusioner baseret på et for løst grundlag.
Men det er ikke en blåstempling af indholdets videnskabelige værdi.
Peer reviewerne gentager som regel ikke det videnskabelige arbejde fra bunden, selv om det i praksis burde være muligt ud fra metodebeskrivelsen i papiret. Det skyldes dels, at fagfællebedømmelse er en ret dårligt betalt opgave (typisk ligger honoraret på mellem 0 og 200 USD – medmindre vi taler medicinsk forskning). Det levner slet ikke økonomi til at gå i dybden med eller efterprøve de fremsatte konklusioner. Og dels, at peer reviewerne sjældent har adgang til rådata ud over dem, forfatterne fremlægger i papiret.
Så et videnskabeligt papir kan godt være fagfællebedømt og stadig være svagt funderet, hvis det bygger på tyndt, utilgængeligt eller indirekte datagrundlag. Eller hvis der er store usikkerheder, der ikke tages passende højde for i papiret eller dets konklusion.
I ufo-sammenhænge betyder det helt konkret, at et fagfællebedømt videnskabeligt papir godt kan være “korrekt skrevet”, uden at det bringer os tættere på svaret om, hvad ufoer er.
Ja, det er tilmed muligt at få optaget videnskabelige papirer, der målrettet er udformet som en aprilsnar – fordi de er skrevet korrekt. Det har den spøjse forening Acta Prima Aprillia bevist flere gange – også med et videnskabeligt papir om ufoer.
En mere kreativ måde at få et videnskabeligt papir fagfællebedømt på
Husker du de meget medieomtalte Nazca-mumier, som den brasilianske ”tv-personlighed” Jaime Maussan præsenterede under en stort anlagt ufo-høring i det brasilianske parlament. Og vidste du, at der var udgivet en peer reviewed videnskabeligt artikel om dem?
Tilbage i 2023 trak de såkaldte Nazca-mumier store overskrifter i medierne verden over. Og flere videnskabsfolk meldte sig på banen for at undersøge de underlige, indtørrede gespenster, som Maussan viste frem.
Nogle af dem der har undersøgt mumierne, har fået udgivet en peer reviewed artikel med deres forskningsresultater. Artiklen hedder ”Biometric Morpho-Anatomical Characterization and Dating of The Antiquity of A Tridactyl Humanoid Specimen: Regarding The Case of Nasca-Peru”, og blev peer reviewet I forbindelse med en udgivelse af artiklen i det brasilianske tidsskrift ”Revista de Gestão Social e Ambiental”
I artiklen beskrives de trefingrede (“tridactyl”) humanoide mumier fra Nazca i Peru, og forfatterne bag artiklen:
- Foretager en morfologisk/anatomisk opmåling og beskrivelse ud fra en såkaldt CT/tomografi, hvor et røntgenapparat optager en række “skiver” gennem kroppen og en computer samler dem til et 3D-billede, der viser indersiden af mumien.
- Daterer mumierne ved hjælp af kulstof-14 til at være fra omkring 240–383 e.Kr.
Ifølge artiklen viser CT-analysen en udtørret humanoid krop med en “biologisk arkitektur” der ligner et menneske, men har en række afvigelser: F.eks. manglende hår og ører, et langstrakt kranie og større kranievolumen (angivet som ca. 30 % større end menneskers), mere fremstikkende kæbeparti og øjne, fravær af den femte lændehvirvel, samt tre fingre og tre tær og tegn på ledforandringer.
Artiklen afsluttes med en konklusion, der kommer frem til, at hvis videre studier skulle vise, at det er en ny humanoid art, vil det have ”store biologiske, historiske og sociokulturelle konsekvenser”.
Som udgive en artikel om kræftforskning i et telemarketing-tidsskrift
Og nu kommer så det mærkelige ved artiklen, der for alvor sår tvivl om seriøsiteten:
Artiklen er som sagt publiceret i Revista de Gestão Social e Ambiental (RGSA). Det er et brasiliansk management-tidsskrift med fokus på social og miljømæssig ledelse i og omkring organisationer (virksomheder, offentlige institutioner, forsyning osv.).
Altså har det ingen faglig profil inden for antropologi, bioarkæologi, evolutionsbiologi, DNA/genetik eller retsmedicin. Artiklen er derfor med meget stor sikkerhed ikke fagfællebedømt af relevante specialister, da disse ikke vil være at finde i tidsskiftets reviewer-pool.
Artiklens resultater citeres da heller ikke i andre relevante videnskabelige tidsskrifter. Hvilket understreger, at den ikke tages seriøst af forfatternes egentlige fagfæller.
Men når der er folk i ufo-kredse, der hævder, at en sådan fagfællebedømt artikel findes, har de ret. Det er bare tvivlsomt, hvor godt et peer review artiklen har gennemgået.
Bliv ikke grebet af hypen
Så et peer review gør det sværere at slippe afsted med åbenlyst sjusk. Men det gør det ikke sikkert, at konklusionen eller fakta i det videnskabelige papir er korrekt. Eller bygger på et velfunderet grundlag.
Derfor bør du lade være med at blive grebet af hypen, når der dukker nye videnskabelige ufo-papirer op. Gennemgå dem selv. Eller få hjælp af en AI-tjeneste som f.eks. ChatGPT eller NotebookLM til at gå resultaterne efter i sømmene. Og tjekke op på papirets behandling af usikkerheder, data og metoder.
Og drag så din egen konklusion.
Kilder
Vil du vide mere om, hvordan peer reviews foretages af de ”store” udgivere af videnskabelige papirer, kan du tjekke deres guider her:
Wileys guide til peer reviews: https://authorservices.wiley.com/Reviewers/journal-reviewers/how-to-perform-a-peer-review/index.html
Cambridge University Press guide: https://www.cambridge.org/core/services/aop-file-manager/file/5a1eb62e67f405260662a0df/Refreshed-Guide-Peer-Review-Journal.pdf
Science journals guide: https://www.science.org/content/page/peer-review-science-publications
Ugeskrift for lægers guide til fagfællebedømmelse: https://ugeskriftet.dk/videnskab/praktisk-guide-til-peer-review
Universitetsavisens Omnibus’ guide til at læse videnskabelige papirer: https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/guide-bliv-en-haj-til-at-laese-forskningsartikler
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
