I et essay i magasinet ATLAS knytter historikeren Daniel Henschen tråde fra den teosofiske biskop Otto Vikings bog ”En klode griber ind” fra 1961 og frem til vore dages ufo-konspirationsteorier. Og påpeger en væsentlig forskel på dengang og nu i forhold til synet på rumvæsner og dem, der kender til den påståede ”hemmelighed om ufoer”.
Af Benny Christen Grandahl – med bidrag fra Ole Henningsen og Thomas Brisson
Når du i dag følger debatten om UAP’er, Pentagon-rapporter og politiske høringer i USA, kan det være svært at forestille sig, at ufoerne engang var tæt spundet sammen med fredsidealer, naturromantik og utopiske drømme om en bedre verden.
Men går du 60–70 år tilbage, er det netop dér, du finder rødderne til vore dages ufo-konspirationsteorier – og en af de mest oversete danske nøgler til at forstå nutidens trends er ifølge historikeren Daniel Henschen Otto Vikings science fiction-roman En klode griber ind fra 1961. Det skriver han i et essay kaldet ”De faktiske forhold”, der kan læses i magasinet Atlas.
Men selv om de fleste har i dag glemt den gamle roman, er dens tankegods ifølge Henschen højaktuelt.
Fra teosofi til flyvende tallerkner
Otto Viking kom ikke ud af et ufo-miljø, men af teosofien – en religiøs verdensforståelse, hvor menneskeheden guides af skjulte, velmenende mestre. De holdt oprindeligt til i det uvejsomme Tibet. Men i efterkrigstiden fik de ny form og nye tilholdssteder: Mestrene blev til rummets civiliserede ”space brothers”, og deres åndelige hjælp blev teknologisk.
I den forbindelse blev ufoerne ifølge Daniel Henschen set som redskaber til at regulere menneskehedens kurs. Især efter atombomben gjorde risikoen reel for at vi kunne destruere hele menneskeheden med et tryk på en knap.
Det er præcis her, En klode griber ind kommer ind i billedet: De venlige besøgende fra vores nabokloder i solsystemet forsøger at hjælpe os af med krig, kolonialisme, kødspisning og globale konflikter – alt sammen velkendte temaer i datidens alternative miljøer.
Bogen var holdt i et simpelt udstyr med maskinskrevne sider. En teknik, der blev brugt til billige bogproduktioner helt op til sidst i 1980’erne.
Det overraskende genkendelige i vore dage
Det mest iøjnefaldende er, hvor meget af det gamle tankegods, der dukker op igen i nutidens ufo- og UAP-debatter. F.eks.:
- Forestillingen om velmenende rumvæsener som holder øje med og kan overtage kontrollen med vores atomvåbenarsenaler. Det høres også i dag i alt fra konspiratoriske YouTube-videoer til kongreshøringer om ufoer.
- Idéen om, at kun nogle få kender ”de faktiske forhold”, mens resten af verden holdes uvidende. Det er standardstof i nutidens ufo-konspirationsteorier.
- Narrativet om en skjult plan, der langsomt udfolder sig. Det genfindes i nutidens fortællinger om whistleblowere, hemmelige regeringsprogrammer og forsøg på reverse-engineering.
Men der er også en vigtig forskel: Hvor Viking og hans generation så en positiv konspiration med håb om verdensfred, er nutidens konspirationsteorier om ufoer ofte drevet af mistillid, frygt og politisk frustration.
Samtidig var det på Otto Vikings tid en veloplyst elite med fromme hensigter, der kendte rumvæsnernes sande mission. Men i dag holdes sandheden om ufoerne skjult af den væmmelige, dybe stat og dens lakajer i form af efterretningstjenester, militære organisationer og udvalgte våbenproducenter med tætte relationer til Pentagon.
Her ses Otto Viking i gang med riven i haven på Basantgaarden. Foto: Ole Henningsen ca. 1960.
Tiden var knapt så ufo-venlig og SUFOI knapt så rationelle og kritiske
I 1950’erne og 60’erne var der ifølge Daniel Henschen en udbredt tro på, at ufoforskning kunne være seriøs. SUFOI blev stiftet som en rationel og kritisk organisation, siger han.
Det er bestemt ikke korrekt. Latterliggørelsen af dem, der troede på og måske ligefrem påstod, de havde set ufoer, var – som jeg ser det – på sit højeste i både medierne og den brede offentlighed i netop de år. Og SUFOI blev ikke skabt af akademikere, som Hanschen påstår, men en kreds af militærfolk, hvis leder var glødende Adamski-tilhænger. Det var der ikke særlig meget seriøsitet, rationalitet eller kritisk tænkning over. Den kom først til langt senere. Ja, faktisk for alvor først op i 1970’erne efter min mening.
Når vi taler Adamski er det værd at sparke en fodnote ind om, hans skriverier i væsentlig grad var påvirket af netop teosofien. Noget som SUFOI’s stifter enten ikke vidste, eller aldrig ville vedkende sig.
Otto Viking og Orthon-bevægelsen
Det har været fremme i en episode af en dansk podcast, at netop Otto Viking og hans bog ”En klode griber ind” skulle have været en stor inspiration for Orthon-bevægelsens nøglefigur Knud Weiking. Så meget, at Orthon-mediet skiftede navn fra Rasmussen til Weiking.
Ifølge mine samtaler med Knud Weiking tilbage omkring 1980, har den historie ikke noget på sig. Navneskiftet skete kort efter Anden Verdenskrigs afslutning, og navnet blev valgt, fordi ”det var det navn, jeg blev kaldt af en række gode venner, jeg havde engang”.
Bogen har dog muligvis nok været Weiking bekendt – selv om det faktisk ikke er noget, jeg ved med sikkerhed.
Fra håb til mistillid – men med samme struktur
Men på trods af disse fejlskud i Henschens research har han ret i, at datidens konspirationsteorier om ufoerne, tillagde rumfolkene en hel anden og mere venlig tilgang til menneskeheden.
Henschen har også ret i, at vi i dag ser en voksende global subkultur, hvor arkæologi, oldtidsmyter, AI-fortolkede billeder og moderne konspirationer flettes sammen til et verdensbillede, hvor udenjordiske kræfter indgår i den dybe stats overgreb på dens borgere og hemmeligholdelse af sandheden om ufoer.
Strukturen minder forbløffende meget om Vikings univers med omvendt fortegn. Hvor teosofferne talte om ufo-folkene som hjælpere, er de i dag blevet vævet ind i konspirationsteorierne om den dybe stat.
Hvad Henschen ikke nævner – eller måske ikke ved – er, at synet på rumvæsnernes grund til at besøge jorden, faktisk var væsentligt mere sort op gennem 1980’erne og 1990’erne. Her var der flere konspirationsteorier fremme om et samarbejde mellem staten og rumfolkene. Ifølge disse teorier havde de to parter indgået en aftale, der gav rumfolkene mulighed for at høste essentielle proteiner og andre organiske stoffer fra mennesker og dyr på jorden. Til gengæld for at rumfolkene delte viden om deres teknologi med det amerikanske forsvar.
Det betyder dog ikke noget for Henschens grundpointe i hans essay: At strømningerne i ufo-kredse både dengang i 1960’erne og nu spiller på det samme fundamentale behov: Et ønske om af få en forklaring og en retning i en tid, hvor verden virker ude af kontrol.
Den konklusion har vi også fremført i adskillige artikler her på hjemmesiden, samt i forskellige podcast og foredrag.
Et par år efter den danske udgave blev romanen også oversat til engelsk. Heller ikke internationalt blev den særlig kendt. Foto: Ole Henningsen.
Bogen er lige så relevant i dag
Så bogens egentlige værdi i dag er ikke dens lidt tynde og fromme plot, men den mentale historie den afslører. Den viser, hvordan mennesker – også højtuddannede og idealistiske – i krisetider skaber håb om en ny verdensorden, der skal indføres med hjælp fra en større og mere moralsk og teknologisk højtudviklet, udefrakommende magt. Det samme mønster ser du i dag ifølge Henschen i debatten om:
- Ufo-politik og whistleblowere
- AI’s rolle i fremtiden
- Klimatrusler og samfundskrise
- Nye alternative fællesskaber og modkulturer
Derfor påvirker drømmen om den større, udefrakommende magt vores måde at tænke på – og dermed vores måde at handle på. Både dengang i 1961 og i dag.
Hvor efterlader det os?
En klode griber ind fik aldrig den udbredelse, Viking drømte om. Og da den udkom på engelsk nogle år senere, slog den heller ikke igennem international.
Men romanen er en kulturel nøgle til at forstå, hvordan ufo-forestillinger kan opstå, mutere og vende tilbage i nye klæder, når verden bliver urolig.
Og måske er det netop derfor, ufo-debatten igen står centralt i den offentlige samtale: Ikke fordi vi står tættere på et interplanetarisk gennembrud, men fordi gamle tankestrukturer får nyt liv, og får usikkerheden til at vokse. Og får os til at føle os ubehagelig tæt på et globalt sammenbrud.
Læs essayet – og døm selv
Hvis du vil dykke ned i historikeren Daniel Henschens pointer og argumentation om de historiske rødder og kulturelle mekanismer bag Otto Vikings glemte ufo-roman, bør du læse det fulde essay. For på trods af de påpegede faktuelle fodfejl sætter det nutidens ufo-debat i et skarpt og nødvendigt perspektiv.
Du finder essayet her (bag betalingsmur): https://atlasmag.dk/kultur/bger/de-faktiske-forhold
Hvem var Otto Viking?
Otto Viking i fuldt ornat som biskop i den Liberal Katolske Kirke. Foto: Wikipedia Commons.
Otto Emil Viking (1885–1966) var en af Danmarks mest markante skikkelser inden for teosofi og alternative religiøse strømninger i første halvdel af 1900-tallet. Han var oprindelig elektricitetsværksbestyrer i Nakskov, men blev tidligt engageret i Teosofisk Samfund og senere i den Liberal Katolske Kirke, som han selv var med til at stifte. Her fungerede han som biskop for Norden fra 1946 og frem til sin død.
Sammen med sin kone Anna byggede han i 1929 Besantgården syd for Nakskov – opkaldt efter Annie Basant, der blev en nøglefigur inden for teosofien efter grundlæggeren H.P. Blavatsky. Gården blev et centrum for teosofiske sommerkurser, spirituel undervisning og internationale møder, som ægteparret stod i spidsen for i flere årtier.
Fru Anne havde en fortid som “cirkusprinsesse” inden hun blev gift med Otto Viking — og hun spillede en stor rolle i de mange aktiviteter på Basantgaarden op gennem årene. Foto: Ole Henningsen cirka 1960.
Parret var desuden dybt forankret i tidens alternative miljøer og delte interessen for fredsarbejde, vegetarisme, naturhelbredelse og de åndelige verdensbilleder, der prægede mellemkrigstidens kulturelle opposition til moderniteten.
Otto Vikings åndelige og idealistiske engagement kom også til udtryk i hans forfatterskab, særligt i netop romanen En klode griber ind fra 1961, som er emnet for historikeren Daniel Henschens nylige essay i magasinet ATLAS.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
