Derfor falder vi så nemt for konspirationsteorier
Fupmagere, konspirationsteoretikere og andre med skumle bagtanker har let spil. Ikke kun, når det drejer sig om ufoer. For vi udfylder selv hullerne i deres beretninger, så de giver mening for os. Og hører vi dem tit nok fra flere forskellige kilder, bliver de ”mere rigtige”. Derfor er ufo-myten fyldt med ufobølger, fejlopfattelser og konspirationsteorier.
I dette nummer af UFO-Mail ser vi nærmere på to spændende bøger: Én der forklarer, hvorfor vi har så nemt ved at tro på konspirationsteorier – og falde dybt, dybt ned i ufo-mytens mange kaninhuller. Og én, der giver et godt indblik i én af de i dag ret ukendte ufo-personligheder, som i sin tid var med til at skabe nogle af de mest sejlivede ufo-myter. Hvoraf flere af dem stadig popper op den dag i dag.
Bøhmanden og andre usynlige fjender
Vores måde at opfatte verden på er mangelfuld. Og vi udfylder selv alle de blinde pletter. Det giver fupmagerne og konspirationsteoretikere råderum til at manipulere os.
Lad ikke fakta stå i vejen for en god historie
Engang blev Gray Barker spurgt, om han troede på flyvende tallerkener. “Jeg er ikke sikker, men alt, der skaber så stor interesse, er værd at samle på.”
De bedste hilsener
Benny Christen Grandahl
Talsmand og webmaster, Skandinavisk UFO Information
PS: Den lovede SCIF-høring i den amerikanske kongres med en række UFO-whistleblowere, som vi omtalte i PS’et i sidste måned, synes aldrig rigtig at være blevet til noget. Angiveligt fordi whistleblowerne enten var blevet syge eller var forhindret i at møde op af andre grunde. Og lige nu synes der generelt at være meget stille på fronten efter en ellers ret højrøstet april og starten på maj måned. Men hvorfor? Jeg tænker, vi snart finder ud af det…