9230 Svenstrup — primo 1990erne
Jeg har for ca. 20 — 22 år siden set nogle store orange/røde kugler på himlen. Ved godt det er mange år siden, men har sådan set gået i den tro, at det har haft noget med lyn at gøre..
Det har naget mig lige siden, fordi det ikke lignede lyn og har søgt alle steder på nettet for at finde ud af, hvad det var for nogle kugler, uden held.
Det var en sommeraften, hvor der havde lynet helt vildt hele aftenen, jeg var med min veninde og hendes forældre i byen hos et vennepar og var ca. 6 — 8 år gammel. Sidst på aften er det stoppet med at lyne, men min venindes mor ser nogle kugler på den meget mørke himmel, så vi går alle ud og kigger på dem, der er mellem 5 og 10 store kugler, og de står på himlen og hopper op og ned. De står næsten på himlen som et OL tegn, men bytter konstant plads ved at hoppe op og ned.
Det varede ca. 20 min el. længere. Kuglerne var meget store. Det var meget mystisk, måske du har hørt om noget lignede????
2760 Måløv/2750 Ballerup — oktober 2010
Mine 2 sønner og jeg kommer i bil kørende ned ad bakken mellem Måløv Byvej og Ballerup Byvej en lørdag aften, da vi pludselig får øje på 8 meget store, runde blå objekter, som er fordelt med lige stor afstand fra hinanden.
Den nederste er meget langt nede og den øverste er ca. en kilometer oppe. Formen ligner mest af alt en kran. Jeg tænker som det første: „Hov, hvor kom den kran fra“. Så store, stærke lys ville man vel kunne se fra lang, lang afstand af, men pludselig var de der bare… og blev stående i luften!!
Vi begyndte at køre langsommere og fokuserede kun på de objekter, som var fuldstændig uforklarlige. Andre biler stoppede nærmest helt op, og en enkelt holdt ind i vejkanten på Ballerup Byvej.
På vejen er der 2 tankstationer ved siden af hinanden, og vi valgte at køre ind på den ene for at holde. Jeg mener, vi holdte ind på en Shell tank, og der var 3 andre biler, hvor passagerne var steget ud og pegede op mod himlen. En taxachauffør stod ude med en mobil telefon og ringede.
De 8 kæmpestore blå lyskugler stod helt stille i luften. Det føltes som om, de kiggede på os og var samtidig helt stille. Mine børn og jeg var helt lamslåede og kunne ikke sige noget. Min mindste søn som på det tidspunkt var 6 år hang ud af vinduet og pegede op. Det eneste, jeg sagde, var, at han skulle holde sig inde i bilen. Hele min krop rystede, det var det mest scarry, jeg nogensinde har oplevet. Vi var på det tidspunkt meget tæt på kuglerne.
De 8 lyskugler var fordelt sådan, at 4 af dem gik fra jorden af og skråt opad, mens de andre 4 gik videre skråt lodret opad mod himlen meget højt oppe. Jeg tror, vi stod et par minutter og kiggede, da de pludselig alle 8 begyndte at køre ind mellem hinanden i meget høj fart. Så hurtigt, at man ikke kunne følge dem. Og så forsvandt de én efter én sådan pling.. pling uden nogen larm overhovedet.
Vi var alle 3 helt ude af den, det var meget surrealistisk, og desværre fik vi midt i vores undren og angst over det ikke rigtig talt med nogle af de andre vidner. Dog sagde taxachaufføren, hvad var det, og jeg svarede en ufo. Men var som om ingen turde at indrømme, de var overbeviste om, at det var en ufo… eller rettere 8 ufoer på samme sted.
Det var både meget smukt, det vi så, men også rystende. Oplevelsen sidder stadig i os, og engang imellem taler vi stadig om de uforklarlige lyskugler. Har prøvet at fortælle andre om hændelsen, men ligesom om, at folk laver grin med det. Så har prøvet at fortrænge det, men nu får jeg endelig fortalt og skrevet det.. og det er lidt en lettelse. Håber, I kan bruge det til noget 🙂
2500 Valby — 2011
En lysende kugle fra ØST over København bevægede sig stik vest mod Valby (Vestervang), hvilket fangede min interesse, da det var en unormal flyvelinje (afvigende fra den normale flyvekorridor).
Da lysfænomenet var tæt på Valby, drejede UFO’et fra ØST 90° BRAT mod NORD og forsvandt i det fjerne. Der var fuldstændig STILLE !!! Altså ikke et fly, — men måske en lysballon (opsendt af mennesker ???) eller noget lignende.
En bekendt af mig (med tilknytning til NASA) mente, at det var en NASA-foreteelse, altså en overvågningsanordning, som vi (uden at blive fortalt det) er udsat for. Jeg tvivler. UFO’en bevægede sig i øvrigt HELT LYDLØST i en jævn fart og bevægelse. Jeg vil vurdere størrelsen til lidt mindre end en luftballon.
Jeg undrer mig stadigvæk over, hvad det kunne være! Og hører gerne fra SUFOI, hvis I har en god forklaring.
2820 Gentofte — 2013
Jeg sidder i min sofa, da jeg tilfældigt opdager et lysende objekt på himlen. Det bevæger langsomt, og jeg har ikke set noget lignende før.
Det forsvandt ud i den blå luft, mens jeg kiggede, og det lignede bestemt ikke hverken et fly eller en stjerne.
Jeg har aldrig troet på ufoer før, men så snart jeg så det, var jeg ikke i tvivl om, at det kun kunne være sådan noget.
Kan udpege præcis hvor på himlen, det var, har bare ikke forstand på kompasretning.…
4990 Sakskøbing — 28. marts 2013
Kort fortalt. Stod og kikkede lige op på himlen, og fik øje på en svagt rød lysende prik. Det var svært at se, om det havde en form! Men den kom fra øst og fløj mod vest meget meget hurtigt 4–5 gange hurtigere end alm. fly. Der var ingen larm. Og det så ud som, det var højt oppe og i snorlige linje.
8740 Brædstrup — 31. marts 2013
Min kone og jeg sidder i ude stuen og får øje på et lysskær, som umidelbart ligner et landingslys på et fly. Jeg går ud på terrassen og observer, at der ingen lyd er.
Den drejer i en blød bue ind over Brædstrup, mens den stiger og bliver ude af syne. Inden den er ude af syne, kommer der to lys mere, som tager nøjagtigt samme bane.
9380 Vestbjerg — 1. april 2013
Jeg var på vej ud i min garage, da jeg kigger og får øje på noget, der ligner en meget lysende stjerne, og den står også helt stille..
Mht. størrelsen, minder den meget om Venus, hvilket jeg også troede, det var lige, da jeg så den. Men pludselig begynder den at fade ud og blive meget lille og så forsvinder den som noget, man kun ser på film. Lige som om den accelerer meget voldsomt og forsvinder opad i østlig retning i ingenting.
Det lignede ikke noget stjerneskud, jeg tidligere har set. Desværre så jeg den d. 1. april, så min familie griner bare lidt af det hele og tror selvfølgelig, at det er joke. Men det vil jeg dog lige understrege, at det ikke er.
Jeg håber selvfølgelig, at andre har set det samme som jeg og måske har set den lidt før jeg så den. Jeg så den jo nærmest bare forsvinde.
Men det var en meget surrealistisk oplevelse for mig og noget jeg sent vil glemme.
4230 Skælskør — 1. april 2013
Jeg ledte på google efter en forklaring på, hvad jeg havde set, og fandt en sag fra 2012, hvor et objekt præcis mage til det, jeg så, var blevet filmet i Blue Springs, Missouri, USA.
Det giver grund til at tro, at fænomenet kan observeres de kommende dage også?
7000 Fredericia — 2. april 2013
Indover horisonten ses et uforklarede fænomen fra et familliemedlems altan.
Og så et mystisk, ufoligende objekt, nærmest trekantet, med skarpt hvidt lys, blinkende, med gult,rød.
Og nærmest fløj, op og ned, og der var ingen fly, på dette tidsrum. Objektet begyndelse kom fra sydvest til nordvest, hvor objektet forsvandt.
6400 Sønderborg — 2. april 2013
Min kæreste skulle lukke katten ind af terrassedøren, da han lagde mærke til et mærkeligt blinkene objekt højt oppe, og længere fremme.
Da han skal lukke katten ud igen ca. en halv time senere, hænger objektet der stadig.
Vi har nu observeret det i en halv time gennem en kikkert, og formen på den tingest er trekantet. Indimellem deler den sig i to. Og da vi så et fly, flyttede objektet sig hurtigt, og fandt tilbage på sin plads igen, kl. er nu 21.56 og den er der stadig.
8600 Silkeborg — 2. april 2013
I første øjekast lignede det en meget stor stjerne med skiftende farvenuancer. Den bevægede sig i et afgrænset mønster (kunne hele tiden observeres igennem et vindue) med meget varierende hastighed og særligt i meget hurtige ryk, som er fuldstændigt utænkeligt for noget menneskeskabt flyveobjekt. Ligeledes ikke tænkeligt for et naturfænomen.
Den var langt væk, og da vi gik i seng, var den endnu ikke forsvundet. Omkring kl. 5 samme nat observerede jeg 2 nye „Stjerner“ knap så tæt på i en vestlig retning, med samme bevæge mønster.
7600 Struer — 4. april 2013
Nu har jeg og min kæreste siden den 11-03-2013, stort set hver eneste dag, observeret sære lys — eller rettere fly — og andre objekter på himlen. Den 11. marts var der en af disse fly, der fløj omtrent 200 meter — måske mere, men det er svært at sige i mørke — over hovedet på os, hvor vi kunne se, at flyet havde form som en vinkelmåler, og havde 6 lys på undersiden; tre hvide, de andre skiftede mellem blå og rød. Andre fly har grønne og gule lys, dog stadig trekantede, og de flyver alle med en fart uden lige, og laver de særeste stunts. Den dag talte vi op til tyve af de fly i luften.
Andre lysende objekter, vi har observeret, er nogle stillestående objekter, hvor lysende nærmest pulserer og cirkulerer i røde, blå, hvide og grønne farver.
Da jeg så lige her til aften var ude at lufte hunden, så jeg pludselig noget, der fik mig til at løbe ind efter kæresten. Det var ligesom den første aften, et stort trekantet objekt, der fløj over hovedet på mig, og det fløj direkte mod jorden i sådan en hast, at jeg faktisk troede, det var et fly der var ved at styrte ned. Men det her fly havde to store projektør-lignende lys på undersiden, og forsvandt ud af den blå luft.
Vi har set flere, som er forsvundet på den her stjerneskuds-agtige måde. Hvad, vi også oplever, er, at nogle af flyvende slukker deres lamper, for så at tænde dem igen, når de er nået et stykke væk. Fælles, for alle de her fly, er, at de alle nætter har været 100% lydløse.
2620 Albertslund — 5. april 2013
Jeg kom gående hjem fra Fakta, da jeg fik øje på en kraftigt orange/hvid lyskugle, der pulserede en smugle. Lidt efter bevægede den sig i en hurtig lidt blød bue en smule op og til siden og blev så hængene igen.
Da jeg så det, løb jeg alt, hvad jeg kunne hjem og fik min familie ud for at se det også.
Lidt efter bevægede den sig igen og stod så stille igen i omkring et minut, hvorefter den flyttede sig, imens lyset næsten gik ud, kom tilbage, næsten gik ud, kom tilbage og så på et øjeblik, var lyskuglen væk!
7000 Fredericia — 15. april 2013
Da jeg og min mand er ude at gå en aftentur, ser vi et klart lys, der ses i lidt over hustagshøjde og forsvinder hurtigt på himlen. Det varede ikke mere end et par sekunder.
5400 Bogense — 15. april 2013
Jeg var ude og gå min aftentur. som jeg normalt gør og kigger op i himmelen for at studere min egen viden/andres viden! Nå. Alle ved, hvordan fly bevæger sig over himmelen med deres (røde/grønne blink ) samt et svagt hvidt lys.
Med gode øjene og træning kan dette ses! Så heldig, som jeg var nogle grader under det fly, der fløj over nattehimlen, kom der ud af ingeting noget, som jeg ikke en gang opfattede. Det var der det her hvide blinkende lys foran mig! Det bevægede sig over horrisonten fra Æbelø over til Jylland med.
Det blinkede med et meget skarbt HVIDT lys, der fik mit hjerte til at hamre helt vildt hurtig af chok! Og hvad er det.
Jeg tog min mobil frem for at filme det. (Men står virkelig og har brug for et sted, hvor jeg kan få ændret lidt på min film, da det er meget mørkt! Jeg er 120% sikker på, hvis vi på en måde få nightvision på den video! Så har jeg et clear shot af en ufo, der bevæger sig over himmelen.! Med mindre I kan fortælle mig andet!? Har studeret nattehimmelen i 22 år. Har set ting folk ikke vil tro på eller kigge efter.
2650 Hvidovre — 20. april 2013
Gående på vej hjem fra en aften med middag og hygge og venner. Jeg gik alene på Voldvej med vest, mod Engstrupgårdsvej i Hvidovre.
Jeg kigger mod himlen, fordi jeg synes, der er usædvanligt mange kraftige stjerner, som er grupperet for tæt til at være stjerner. 10–20 kraftige rødlige lyspunkter, lignede hver især Jupiter eller Mars, når disse er mest lysstærke og forekom noget større, måske dobbelt så store. Højden på de nederste var lige over hustagene foran, vel 10 grader eller der omkring, de højeste vel 30 grader oppe.
Afstanden var svær at bedømme, formentligt ret langt væk. Ingen lyd eller bevægelse. Efter et par minutters observation, forsvandt de en efter en.
Først troede jeg, det var fyrværkeri, raket, mange nødblus eller lignende, men alle punkter forblev fuldstændigt stationære og lysstyrken varierede slet ikke, ej heller lyde fra eksplosioner.. Punkterne var fordelt lidt ligesom Orions stjernebillede, fyldte lidt mere på himlen, men samme fordeling i mønsteret, blot med markant flere og meget kraftigere og større rødlige lyspunkter..
De forsvandt som nævnt ovenfor, en efter en uden en lyd eller variation i farve, blot „slukkede“…
6000 Kolding — 26. april 2013
Fredag 26. april 2013 ca. 21:50 — 22:05. Fire på hinanden følgende oplyste objekter fløj over Kolding fra syd — over Kolding Fjord drejende mod øst over nordkysten af fjorden i lav højde. Derefter drejede de mod sydøst og steg opad og ind i regnskyerne ca. over Venø i Lillebælt.
Lyset var flammende orange, og der var ingen lyd overhovedet. Hastigheden var som en helikopter, der var på observationspatrulje, men ved stigningen tog de mere fart på.
Der var uens afstand mellem objekterne, men de fulgte nøjagtig samme bane. Afstanden mellem objekterne varierede til mellem to — tre hundrede meter og op til syv — otte hundrede. Afstanden mellem objekterne og vores hus (vi var to der så objekterne) var på det tætteste ca. en kilometer.
4200 Slagelse — 26. april 2013
Vi kører i bil fra Sorø til Slagelse ad landevej. Mellem Sorø og Slagelse er det som, at der er en skyformation, der hænger til venstre over bilens forrude — det ligner en vandmand.
Den hænger på samme sted hele vejen til Slagelse og drejer ligesom rundt om sig selv. Ved Slagelse drejer vi fra til motorvejen, hvor vi kan se, at den er til højre for bilen, da vi kommer ned på motorvejen.
Jeg ser dette først og spørger min medpassager en 14 årig om, hun kan se den sky, der er til venstre for bilen. Hun kan se det samme, og hendes forklaring er, at hun kunne se noget dreje om sig selv — som en vandmand.
Vi var ret utrygge — syntes det var totalt syret, så vi tog ingen billeder, da vi ikke turde!
2650 Hvidovre — 27. april 2013
Ca. kl. 00:30 ser min kone og jeg en form for ildkugle på himlen. Dette observeres fra vores terrasse. Den flyver lydløst, lidt hurtigere end et fly og i en lige linje.
Lidt efter ser vi yderligere en, der flyver i nøjagtig samme retning. Det gentager sig med ca. 30–30 kugler i løbet af det næste kvarter. Nogle gange to ved siden af hinanden. Alle kugler følger samme linje.
3250 Gilleleje — 27. april 2013
Tog hunden ud i haven og så umiddelbart genstanden i horisonten mod stik vest, flyvende i stor højde (10–20 km?) & med stor fart (2000? km/t) mod øst.
Genstanden var klart lysende i brand-rød orange farve & fløj med så stor fart, at jeg lige akkurat nåede at kalde min hustru ud.
Næppe var hun kommet, før genstanden sænkede farten og måske 80 — 90° ovenover os begyndte den langsomt at dreje mod syd, slingrede lidt rundt — og slukkede „lyset“. Det var ikke muligt at fotografere den.
Vi er stadig voldsomt undrende over observationen!
5700 Svendborg — 28. april 2013
Min mand og jeg sidder i stuen søndag den 28.april 2013 kl. ca. 22, vi er i Svendborg Vest.
Pludselig ser jeg igennem vinduet „noget“ komme svævene i luften fra syd — jeg løber ud på terassen og råber til min mand om også at komme og se — henover vores hus — hvor højt oppe, ved jeg ikke — ser vi en meget skinnende orange/gul, lidt kantet ting? passere — ingen lyd, og den har retning mod nord, hvor den forsvinder.
Vi ser den i ca. 5 min., og jeg er meget spørgende om, hvad det er, vi har set. Min mand tror ikke på ufoer, men der vil jeg sige ham imod.
6830 Nørre Nebel — 3. maj 2013
Vi så et rødligt/orange lys kommer frem over hustagene i sydvestlig retning og fortsætte hen over himlen mod nordøst. Farten er svær at bestemme, men det gik ret hurtigt. Der var ingen lyd fra den. Efter den passerede, så vi så „bagenden“, blev lyset gradvist svagere og svagere, men man kunne dog stadig se en mørk skygge.
Vi har en del helikopterfærdsel over området, men dem hører vi. Turisterne sender en del risballoner op, men jeg synes bare farten var alt for høj, eftersom der ikke var nogen vind af betydning ved jordoverfladen, men nu ved jeg jo heller, hvad lufthastigheden var i den pågældende højde. Jeg overvejede om det kunne være den internationale rumstation, kunne det være løsningen??
8830 Tjele — 5. maj 2013
Jeg ved godt, at min observation er kort, men jeg ydmyger alligevel mig med at skrive, fordi! jeg så noget, jeg aldrig har set før.
Jeg har læst jeres forside om kommende kometer, så det kan sagtens være det, men ikke! et stjerneskud, dem har jeg set mange af.
Jeg har siden jeg var 10–12 år gammel haft interesse for ufoer og det hensides, men har lagt det i glemmebogen eller bag mig, men selv om jeg har brugt briller i et år nu, så ved jeg, at det, jeg så, var østers/ovalt-formet og havde en lille hale bag sig og bevægede sig relativt langsomt over himlen.
Ja, jeg skriver, at det varede ikke mere end omkring 5 sek., men dert var tid nok til at indse, at det var noget, jeg ikke havde set før, og inden jeg fik lettet mig og kom op til vinduerne, så var det væk. Håber ikke at jeg har spildt jeres tid.
2970 Hørsholm — 5. maj 2013
Kiggede på aftenhimlen og så, hvad jeg troede var, ISS, på vej fra syd mod nord, men den fadede ud og kom efter ca. 3 sek. tilbage. Dette har jeg dog set før.
Det, der gør det mærkeligt, er, at den ca. i kompasretning 275 grader, drejede 180 grader, tog en returkurs ca. 2 sek. for (270 grader) derefter af forsvinde lodret ned.
2620 Albertslund — 7. maj 2013
Min kæreste og jeg stod i vores baghave og røg, da hun fik øje på to EKTREMT kraftige stjerner.
De bevægede sig og havde hele tiden den samme afstand mellem hinanden. De lyste mindst 5 gange mere op end den mest lysende stjerne, jeg nogensinde har set. Jeg løb ind og råbte på min mor, at der var ufoer — sådan rigtigt! — og hun var ude i løbet af 20 sekunder og så det også.
De var først sindsygt klare i ca. 15–20 sekunder, hvorefter de fadede ud i bevægelse.
Det er nok det mest mindblowing vi nogensinde har set! :I
4683 Rønnede — 9. maj 2013
Min søn og jeg kommer kørende fra Faxe mod Rønnede (Rønnedevejen), da vi får øje på to røde lys, der er stigende og forskudt af hinanden. De forsvinder op i skydækket (formoder jeg).
Umiddelbart efter kommer der to nye, og vi stopper bilen og går ud og fotograferer dem.
Jeg kan være usikker på, om vi har set 4 eller 5 i alt. Lyset er meget skarpt, og jeg synes at de flyver relativ hurtigt, men det kan selvfølgelig snyde lidt, når det er om aftenen og helt sort.
Det virkede for mig ikke som om, at lyset blinkede. Hvis jeg skal sammenligne det med noget, så kunne det være ligesom lys fra nødblus, hvilket jeg ikke tror på, det var. Det var noget der fløj.
3630 Jægerspris — 11. maj 2013
Vi sad og så tv, da min mand pludselig får øje på en orange ildkugle, der kom syd.
Min mand, jeg og vores søn løb ud på vores terrasse da den flyver over vores hustag.
Da den er omme på den anden side af huset, løber vi der om og kikker efter den.
Den forsætter i lige retning med en fart på ca. 60 km i timen i ca 2 minutter lige pludselig er den væk.
6270 Tønder — 11. maj 2013
Er lige et smut ude i haven, der vender mod syd. Det har regnet, og det er helt mørkt, da jeg ser et hvidt/rødt lys komme fra syd.
Jeg tror i første omgang, det er en helikopter, men der er overhovedet ingen lyd, og intet lys der blinker. Den flyver i nogenlunde samme højde som en helikopter, måske en anelse højere. Farten er dog en anelse hurtigere. Tænkte så om det kunne være et lille fly, men igen ingen motorstøj eller lys der blinker.
Jeg følger det lidt på dens færd, da jeg opdager en til i samme rute. Efter ganske kort tid dukker der 3 op fuldstændig magen til, der også forsvinder samme vej. Sådan dukkede der ca. 10 stk. op i alt, 1–2‑3 stk. af gangen, fuldstændig lydløse med et stationært lys og den samme rute.
Selvfølgelig kom der ikke flere, da jeg endelig fik så megen nærvær, at jeg besluttede at hente min kikkert. Jeg havde dog min mobil i lommen, men de billeder viser kun små lysende prikker på himlen, ikke noget, hvor man evt. kunne se, hvad det var. Der er sikkert en naturlig forklaring på fænomenet, men det, der undrede mig, var den manglende lyd, og så at lysene ikke blinkede, som de gør på fly og helikoptere.
2720 Vanløse — 12. maj 2013
Mine venner og jeg var netop færdige med hundens aftentur, da min ven stopper op og siger til sin kæreste: „Det er det der, vi har set før, er det ikke?“. Hun svarede „jo“ og kalder på mig.
Jeg ser et enkelt pulserende lys, der svæver på himlen. Det virker næsten som en kugle af ild, der bare brænder uden ende.
Vi nærmer os ad Hyltebjerg Alle, mens lyset langsomt bliver svagere, og som til sidt er helt væk. Jeg har aldrig set noget som det…
9900 Frederikshavn — 13. maj 2013
Jeg sad i en lejlighed hos en af mine venner, da jeg hørte et brag, lidt som om noget brød gennem lydmuren, jeg kiggede ud af vinduet og så 3 forholdsvis store røde lys flyve forbi. jeg skyndte mig at kigge ud af vinduet, men jeg kunne ikke se noget på det tidspunkt.
7700 Thisted — 18. maj 2013
Filmede objekt, der kom svævende over himlem fra sydvest, og som forsvandt øst over.
4180 Sorø — 18. maj 2013
Opstiger over Sorø Sø, bliver hængende i luften et par sekunder og der efter videre over vores hoveder og videre mod vest, og der forsvandt den, fløj ret hurtigt.
8850 Bjerringbro — 18. maj 2013
Vi sidder sammen med et hold venner og får en kop kaffe. Pludselig får vi øje på et gult/orangegult „objekt“, der med „meget fart“ bevæger sig fra højre mod venstre.
Da „objektet“ har bevæget sig med enkelte stop undervejs, står det stille, og forsvinder derefter direkte væk fra os (vest/nordvest).
Jeg har heldigvis åndsnærværelse nok til at tage min Iphone og tage et videoklip af det, men desværre har jeg ingen zoome-funktion, så på klippet ses „objektet“ som en lille lysende „kugle“ (den var større i virkeligheden).
De trekantede lys, der ses på videoklippet, er stolpelys, der er på vores terrassehegn, ligesom det også kan ses, at vi har vores Mexico-ovn tændt — men det er den gule kugle, der bevæger sig, der er interessant. Det skal pointeres at vi, trods pinsen, IKKE var påvirket af spiritus.
9330 Dronninglund — 19. maj 2013
Jeg har en oplevelse, jeg gerne vil dele.
I aftes var jeg på køretur med min autistiske søn, jeg var ude at finde nogle planter til haven. Jeg handler ved private, der har boder langs vejen, og jeg handlede hos en lidt afsides butik.
Min bil stod i tomgang, mens jeg fandt, hvad jeg ville ha’ og fik det lagt i bilen. Det var rigtig dejligt at handle, skønt det regnede og himlen var helt grå overtrukken med skyer så langt man kunne se, — det dufter alligevel skønt af forår.
Da jeg var færdig, satte jeg mig i bilen, som jo stod i tomgang — og kørte. Jeg kører måske 15–20 meter, så går bilen i stå, vinduesviskere og radio stopper, og bilen er total død. Noget, jeg meget nødigt vil er at være strandet i No Where med min autistiske søn en søndag aften.
Jeg forsøger at få liv i bilen, men den er død.. Jeg sætter tænding på og forsøger at få radioen igang for at berolige min søn. Den virker ikke, jeg prøver viskerne — virker ikke. Der går måske ‑otte, fem minutter i det hele — bilen er død, og det er ved at være mørkt.
Pludselig starter viskere og radio igen — der er lys på bilen, og den starter som intet var hændt. Forvirret, men lykkelig får jeg vendt bilen og kører ned af vejen, ved vejkrydset kigger jeg tilfældigt på himlen, som er grå over det hele — ingen opklaring nogen steder. Der ser jeg en lyserød plamage i det grå, mod syd — i en vinkel på mellem 70 og 90 grader. Jeg tager min telefon og gør den klar til at filme, men jeg skal dog lige flytte bilen væk fra krydset, hvor jeg holdt.. Jeg kører et par 100 m, og vil til at fotografere — men borte var den lyserøde plamage, og alt var gråt i gråt igen.
4573 Højby — 20. maj 2013
I Tengslemark Lyng (nær Ellinge Lyng) så vi 20.5.2013 et lys fænomen, der bestod af to eller tre orange ringe. De bevægede sig langsomt mod nord — derefter mod vest — og forsvandt efter ca. 8 minutter i skyerne. Har andre set det samme — og er der en forklaring ?
Kunne måske være en varmluftballon, der var lidt oppe i skyerne, så lyset fra brænderne blev orange .… På den anden side bevægede den sig af og til meget hurtigt.
3630 Jægerspris — 25. maj 2013
Min kone og jeg stod på reposen og fik en aftenssmøg, da jeg observerede et klart lysende, rødligt objekt, der så ud til at stige op fra et område i nord-/nordøstlig retning.
Vi mente begge, at det måtte være en nødblus fra den nærliggende militærlejr, men objektet fortsatte opad, hvorefter det planede ud og bevægede sig i høj fart mod sydvest.
Vi bor i et stille sommerhusområde, så der var begrænset baggrundsstøj, men vi kunne slet ikke høre nogen lyd fra objektet, selvom det virkede som om, det lå ret lavt; et par hundrede meter.
Det bevægede sig hurtigt, hurtigere end et lavtflyvende fly og forsvandt på få minutter, selvom vi havde fuldt udsyn over hele flyveruten.
2700 Brønshøj — 26. maj 2013
Stod på en terrasse, da jeg så 2 orange lys komme fra nordøst, med samme hastighed og samme retning, ikke så højt oppe som et fly, og uden en lyd.
Kaldte på en kammerat, så han også kunne se det, vi kunne ikke identificere det, kaldte på flere. De kunne heller ikke sige hvad det var.
Da vi havdestået der i ca. 2 min, ja så kom der 2 mere med samme hastighed og samme afstand til hinanden, og ca. 3 min efter kom der 2 mere, igen med samme retning og afstand/hastighed, lidt senere kom der en lidt højere oppe end de andre, som vi ikke helt kunne følje, og til sidst kom der 1, igen med samme hastighed og retning.
8000 Aarhus C — 26. maj 2013
Det hele starter med, at jeg står og kigger ud af mit køkkenvidue kl. ca. 3.32. Jeg kigger mod syd/øst og ser en stor „rød kugle“ flyve fra syd/øst og mod øst (jeg tror først det er en flyver, men den lyser så kraftigt og flyver så fint og hurtigt, at det ikke være et fly i mit hoved).
Da den når øst i sin flyveretning, ser jeg 2 røde lys komme fra syd/øst, der hvor den første kom fra, og disse flyver samme retning (så nu er der 3 kugler).
Jeg indser nu, at det ikke er for sjov. De stopper dog op 1/3 del af vejen og hopper lidt op og ned, flyver igen og forsvinder.
Jeg løber hen og henter mit kamera og tror, det hele er slut, men ca. 6 min efter de 2 kugler forsvandt, kommer der „to nye“ røde kugler igen fra syd/øst, altså det samme sted, som hvor de 3 kugler havde deres start (er dog overbevist/tror. at det er de 2 samme kugler, som forsvandt ca. 1/3 del henne af flyveruten). Denne gang flyver den ene meget op og ned, mens den anden står stille, det er som den som står venter på den anden.
Ca. efter 30 sek, hoppen og dansen flyver 2 røde kugler så væk sammen (når dog at tage 2 billeder, men der er det blot 2 streger i luften, da lukketiden er lang).
Det hele er ikke helt slut endnu, for der hvor den 3. kugle forsvandt, kommer ca. 15 min efter en lille hvid kugle flyvende fra (har dette på video, men det kunne godt være en satellit, men dog flyver den for hurtigt til, at jeg ikke tror, det er det pluds, det er mystisk, at den kommer der, hvor den 3 kugle forsvandt).
Noget andet, som jeg observerede, var, at de nærmest fløj efter en skyformation, som nemlig startede i syd/øst, der var skyen/skyerne meget brede, og de endte så ud en „spids“ i øst, altså der hvor den 3. kugle forsvandt. Altså som om de gemte sig bag ved skyen/skyerne.
2630 Tåstrup — 30. maj 2013
Min veninde og jeg sidder ude på altanen sent om aftenen og ryger. Jeg sidder i retning af vest som den eneste og nyder en skyfri stjerneklar himmel.
Under en samtale ser jeg pludselig 2 hvide lys, som bevæger sig ved siden af hinanden fra venstre mod højre. Næsten synkront… De er ca. 40 grader i retning af vest, med ca. 2 fingerbredder fra hinanden, og bevæger sig roligt henover himmelen med en fart, som minder om normale fly. Jeg tror først det er 2 fly, men de lyser næsten for kraftigt, og der er ingen lyd overhovedet.
Pludselig ændrer den ene retning nedaf og måske mod syd, mens den samtidigt begynder at lyse MEGET kraftigt op! Fra at være noget som minder om en stor bevægende stjerne på himmelen, fader den op til en størrelse, som svarer til en fremstrakt 1‑krone! Den blænder mig næsten og stadig ingen lyd. Dens „oppustede“ størrelse varer lidt over et sekund, hvorefter den ændrer sig tilbage til oprindelig størrelse.
Jeg fremstammer hurtigt, „kig op, kig op, kig op“, mens jeg peger. Idet min veninde vender sig om, ser vi begge den anden bevægende „stjerne“ lave nøjagtig den samme manøvre. Den dykker også lidt ned og blænder sit lys op, mens vi mundlamme glor med store øjne. Efter 1 sekund laver den sig også tilbage til „normal“ størrelse, og derefter ændrer de begge retning opad og forsvinder langsomt, idet deres lys bliver svagere og svagere.
Kamera havde vi ikke tid til, det hele tog ca. 20 sekunder. Der var ingen blinkende lys, kun 2 konstante hvide lys, som blændede sig op og ned igen i forbindelse med deres „dyk“. Lyset var perfekt hvid. Ingen nuance af rød, gul eller noget. Nok det flotteste hvide lys jeg nogensinde har set.
Vi finder det stadig meget meget mystisk og mildest talt fantastisk. Vi er hverken piloter eller videnskabsfolk, men vi kan simpelthen ikke associere de 2 lys med noget, vi kender til eller kan forklare.
3120 Dronningmølle — 4. juni 2013
Natten mellem 1. og 2. juni i år så jeg ved midnat (kl. ca. 24) 5 eller 6 ildkugler fare over himlen (min kone nåede at se den sidste).
Vi bor i Dronningmølle, og jeg så dem komme fra nordøst og mod syd, når jeg så i retning af Helsingør. Ildkuglerne kom i samme bane med ca. 6 til 8 sekunders mellemrum (enkelte så ud som om de var ved at stoppe op eller ændre kurs, men fortsatte igen. Det var ikke meteorer eller stjerneskud — der var ingen hale, og de fortsatte bare i samme fart over nattehimmelen.
2300 København S — 4. juni 2013
For lidt mere end en time siden (10 til 20 minutter efter midnat) så jeg et rektangulært og klart lysende farvespektra, der bevægede sig på himmelen.
Spektraet var skarpt orange, afgrænset forneden af en grøn eller blå stribe og foroven af en gul eller lys stribe. Det bevægede sig lydløst og på samme måde, som et fly i horisonten, men det var for stort og for kantet til at være et fly.
Da spektraet forsvandt bag et hustag, løb jeg ud på gaden for at se mere. Her mødte jeg to unge mænd, hvoraf den ene også havde observeret spektraet, dog i grøn nuance. Den anden fortalte, at hans hunde havde hylet omkring samme tidspunkt, som vennen havde set spektraet.
4000 Roskilde — 4. eller 5. juni 2013
Jeg blev vækket af en enorm høj larm. Troede det var en helikopter, men det tror jeg ikke det var.
Det var ca. 40 meter langt med stærkt lys nedenunder forrest ej projektører. Der var et lys bagerst, da den stod næsten stille, og der var kun en svag brise, da den fløj videre.
Den kom tilbage igen ca. 4 min. senere og forsvandt så helt.
3200 Helsinge — 6. juni 2013
Jeg står udenfor og ryger, inden jeg skal sove. Jeg kigger altid på stjerner, når jeg kan, og i nat kiggede jeg også. Og så hvad jeg troede var en stjerne, men pludselig bevægede den sig hen over himmelen. Der var ingen lyd.
Og så var det som om, den vendte/drejede i min retning, for lyset blev skarpt i mine øjne. Så troede jeg, det var en meteoer. Men så drejede den igen og bevægede sig lydløst hen over himmelen langsomt.
Den var helt hvid og skinnende klar som en stjerne, og så havde den ligesom en lille hale efter sig.
Jeg har aldrig set noget lignende og bliver nød til at dele det.
4800 Nykøbing Falster — 7. juni 2013
Jeg sad ude i haven sammen med min veninde og kiggede på stjerner, da vi pludselig får øje på et meget kraftigt lys mod syd.
Objektet hang meget lavt og lyste ekstremt kraftigt. Det hang helt stille i luften, og jeg undrede mig da over det, men vi satte os og snakkede om andre fænomener, jeg har oplevet.
Da vi flere minutter efter kigger derop igen, har objektet rykket sig et lille stykke, og nu opdagede vi, at det bevægede sig meget langsomt fremad og ikke i en lige linie! Det fløj lidt til højre og derefter til venstre. Den fløj hurtigere og hurtigere, men vi nåede ind og hente min mor og søster, så de også kunne se det.
Da de kom, fløj objektet hen over os og skiftede lige pludselig til 3 små lys og et stort foran. DET VAR IKKE ET FLY! Det blinkede i alle mulige farver og jeg synes, at det havde form som en firkant med en meget lysende spids.
Det kan på ingen måde have været et fly, en helikopter eller noget andet, da det ingen støj lavede. Det var en helt vindstille aften, og vi kunne ikke høre nogen lyd. Der var heller ingen hale eller noget efter objektet. Den forsvandt mod nord, stadig blinkende…
SUFOIs Kommentar: Tjek på hjemmesiden
FlightRadar24.com viser, at et Lufthansa fly (Flight LH832) på tidspunktet for observationens begyndelse befandt sig næsten stik syd for Lolland-Falster og på vej mod Københavns Lufthavn (ca. 60–70 km syd for Nykøbing Falster kl. 21.00).
Flyet kom fra Frankfurt og havde kurs øst om Nykøbing Falster mod Københavns Lufthavn. Kl. 21.05 var flyet tættest på Nykøbing Falster — ca. 8–10 km øst for Nykøbing Falster og i en højde af ca. 4 km).
Beskrivelsen af det kraftige lys stemmer fint overens med landingsprojektørerne set forfra, mens beskrivelsen af blinkende lys i rød og grøn stemmer overens med positionslysene, som kan ses, når flyet er relativt tæt på. Den lysende spids kan være flyets kabine oplyst af landingsprojektører mv.
8700 Horsens — 8. juni 2013
Stod på altanen og kiggede ud over byen. Ser et fly (går jeg ud fra) komme fra øst og flyve mod vest. Det lyser alm. hvidt lys, men kan ikke se det blinke, heller ikke, da det har passeret.
Da flyet er passeret, kommer der 3 hvid/gule lys, som roterer rundt efter hinanden ret hurtigt. De følger efter flyet i ca. 3 sek., stadig roterende rundt, som de leger, og slukker eller forsvinder.
Jeg når ikke at hente mit kamera, da det gik meget hurtigt. Flyet var ca. 8–10 min om overflyvningen fra øst til vest, og de 3 lys ca. 30 sek… for samme distance…
2791 Dragør — 8. juni 2013
Min kone og jeg var i Dragør den 8/6.
Vi sad i haven, da jeg kom til at se op. Jeg kunne se to små lyse pletter, der snirklede rundt om hinanden. Når solen ramte dem kunne man se, at de var sølvfarvet.
De var meget højt oppe kunne man se.
De fløj et par gange rundt om hinanden, derefter fløj de i hver sin retning.
2650 Hvidovre — 10. juni 2013
Jeg var på vej hjem fra min kæreste, som bor i Brøndby Strand. Jeg bor selv i Hvidovre, og står af på Friheden st. Jeg plejer som regel at tale med min kæreste hele turen hjem fra hende, og det hele og som det plejer at være. Men ren tilfældigt kigger jeg ud over „havet“.
Altså kan ikke se havet der fra, men det er den vej, at havet ligger (syd på). Jeg ser et skarpt lys ude i horisonten, og tænker, at det nok bare er et fly, der har kurs direkte mod mig, men som vender om lidt, for at lande ude i Kastrup lufthavn.
Men jeg synes, det så lidt mærkeligt ud lyset, når man tænker på, det var en flyver, så jeg bliver stående lidt på„ Menelaos boulevard“ i Hvidovre og kigger på lyset.
Jeg spørger så min kæreste, om hun kan se det fra hendes lejlighed i Brøndby Strand, og det kunne hun godt! Både fra hendes og min vinkel var det et meget skarpt lys. Man kunne slet ikke se formen på objektet, som hang i luften. Pludselig begyndte lyset at blinke alle mulige farver. Gul, blå, grøn og hvidt, og ikke nok med det, så kunne jeg pludselig se det bevæge sig til en af siderne, og der blev jeg rigtigt bange indvendig!
Min kæreste kunne ikke se, at det bevægede sig fra hendes lejlighed, men hun kunne stadig se den, og alle de forskellige farver. Så den bevægelse, jeg så må havde været væk eller imod min kæreste, da vi så objektet fra to forskellige vinkler. Og den vinkel, hun så det fra, der kunne hun ikke se den bevæge sig, fordi den måske fløj direkte mod hende, eller direkte væk fra hende. Men efter 2 minutter ca. så begyndte den at bevæge sig meget!
En ting, jeg aldrig vil glemme, er, at den fik pæn med fart på, og jeg kunne se den tydeligere end før. Den havde ca. 5 lygter under sig, som lyste i 5 retninger under sig, og den hældte lidt på siden, da den fløj med den lidt højere fart. Og det mest uhyggelige var, at jeg i få sekunder kunne se noget, der lignede rotationer fra den. For første gang kunne jeg se den tallerkenformede form. Det er nok noget af det mest uhyggelige jeg har set i mit liv!
Nok ser jeg History Channel med ancient aliens og ufo hunters, men jeg har også altid været realistisk og tænkt, at det bare nok er filmtricks. Men efter det, jeg har set i dag, så jeg ikke i tvivl om, at der virkelig er et eller andet derude. Min kæreste kunne også se den rotere fra hendes lejlighed, og de 5 lys under den.
Jeg prøvede også at tænkte på, hvad det kunne være, hvis jeg ikke skulle tænke flyvende tallerken. Men det var ikke en helikopter! Vi har jo fået lægehelikopter i Hovedstadsområdet. Men jeg kan ikke se, hvorfor den skulle flyve frem og tilbage, og lave zig-zag i luften. Desuden har den slet ikke et så skarpt lys, som går i alle retninger på én gang. Jeg har også set den før om aftenen, altså helikopteren, og det her lignede overhovedet ikke den! Laaaangt fra!
En flyver er også helt udelukket. Så jeg kan virkelig ikke se hvad det skulle være.
Det er det mest uhyggelige i mit liv, dog spænende også. Håber jeg ser den igen!
Jeg prøvede faktisk at filme den, men min mobil gad ikke filme, da der næsten ikke var mere strøm på + jeg talte med min kæreste, og det var bare så trist, der ikke var strøm på!
Men jeg forstår virkelig ikke, hvis der ikke var andre end mig og min kæreste der så den .. det var virkelig vildt.
6200 Aabenraa — 11. juni 2013
2 dage forinden var mig og min kammerat på vej hjem sammen på samme tidspunkt, da vi ser en lyskugle komme ind fra vest. Vi siger med det samme, at det er et stjerneskud eller en komet og venter på, at den går ud, men i stedet flyver den langsomt hen over os og begynder at dreje mod sydøst henover vores lejlighed og forsvinder. Det undrede vi os lidt over, men dagen efter var det glemt.
Men i går aftes, da jeg stod ude på parkeringspladsen og tilfældigvis kiggede op, så var den der igen. Så jeg skynder mig op til min kammerat og fortæller ham det, og vi banker på ved naboen for at låne hans kikkert.
Nu står vi så 3 mand og ser på den flyve over os gennem kikkert. Der var slet ingen blinklys eller nogen støj. Bare et stort kraftigt hvidt lys. Og det virkede begge gange som om den fløj i små hak.
5220 Odense SØ — 11. juni 2013
Mig og min kone var ude og ryge, hvor først to lysende „kugler“ komme tilsyne i to forskellige højder over horisonten. Efter 2 minutter kommer yderligere 2 til syne, som forsvinder samme sted som de andre.
Det var vindstille og skyfri himmel, og de havde en moderat hastighed.
4040 Jyllinge — 22. juni 2013
Sidder på terrassen, og hygger. Skyerne hænger lavt, og pludselig observerer vi et rundt gult objekt. Det er synligt i ca. 20 sek., og forsvinder et par gange i skyerne. Derfor rimelig sikker på højden på objektet.
Sikker på, at det ikke var et fly, meteor, satellit. Vinden var godt nok sydlig, men objektet var med hastigheden ikke vindbåret. Objektet bevæger sig fra syd mod nord, langs Roskilde fjord.
Har været soldat, og har oplevet angreb fra jagerfly under øvelser, og ud fra disse erfaringer vil jeg mene, at hastigheden på objektet er ca. 800 km i timen.
Har tidligere oplevet fly med gult lys, men kun set imodkommende. Aldrig fra siden. Afstand fra observationspunkt til objektet, vil jeg gætte på mellem 2 til 3 km.
4100 Ringsted —
23. juni 2013
I går aftes omkring kl. 23–24, så jeg noget der lignede en lille aftenssol — orange lys i liften og en svag rød krans udenom, flyve hen over himlen. Ingen lyd tilknyttet. Ingen blinken eller andre lys.
Først troede jeg det var en ildkugle. Da jeg fik øje på den, kom den fra syd-vest og mod nord, hvor den steg højere op og forsvandt bag noget skydække.
Den fløj først lavt som en helikopter — hvilket jeg også overvejede, men steg i højde som et fly.
Der var kun dette ene lys.
2000 Frederiksberg — 24. juni 2013
Var lige gået ud i køkkenet og åbnede vinduet for at trække lidt fris luft, da jeg blev opmærksom på et rødt blinkende lys, hvilket jeg regnede med var en flyver.
Da jeg kiggede igen, syntes jeg godt nok at den fløj lidt underligt, det virkede som om, at den stoppede op i et kort øjeblik. Fulgte den til den forsvandt bag bag ejendommen, som ligger overfor, et øjeblik efter kom den til syne på den anden side af ejendommen. Pludselig stoppede den op igen og fløj derefter mod stik nord et lille øjeblik, hvorpå den kom tilbage.
Jeg skyndte mig ind i stuen og hentede min mobiltelefon, som har kamera indbygget, og gik i køkkenet igen, hvor jeg så fik filmet en lille sekvens.
Så kom der et andet rødt lys flyvende mod det første. Dette forsvandt umiddelbart lige efter, og det første forsvandt bag en ejendom. Jeg så ikke mere til dem selvom jeg var ude og kigge flere gange.
2100 København Ø — 24. juni 2013
Har oplevet det samme lys, på ca. samme tidspunk, her så det ud som mere en et lys, og det kom fra Frederiksberg og fløj nordover (observation var fra min altan ud mod Jagtvej med udsigt til Borgmester Jensen Allé).
Var ude at trække frisk luft og så det lys, som først var kraftig rød (ligesom en fly landings lys). Da det kom tætte på, så det ud som tre røde lys. Så det første var, at det var et lille fly eller en helikopter, Rigshospitalet ligge ikke lang væk, og jeg kan se helikopter næste dagligt både nat og dag.
Men tilbage til dette lys, så begynde det at opføre sig anderledes, det var ingen lyd, og der manglede de blinkende lys, som der er på et fly eller en helikopter, der udover begynde det at at sagnet farten og holde stille i luften (som en helikopter), derefter begynde det at stige, og de rød lys slukkede et efter et (muligheden for, at de gik op i et skydække, er stor. Det var let overskyet den nat).
Det sjove var, at jeg en eller to dage tidligere oplevede præcis det samme på omkring samme tidspunkt, så mulighed for, at den enten er en helikopter eller måske en drone, der blive testet, er stor.
Har det sjovt med UFO, har altid haft en stor interesse for dette emne, da alle min familiemedlem har oplevet ting, der ligger under UFO begrebet. Det tog fart, da jeg til min konfirmation skulle læse det nye testamente og opdagede, at dette faktisk er den bedste UFO bog, der er skrevet (derefter var samtale med præsten noget så sjovt).
Men da jeg på samme tid beskæftigede mig med film, foto og lyssætning på det halve professionelle plan og siden hen på et professionelle plan, kunne jeg begynde at sortere de film, video og foto, der er, og finde en logisk forklaring, og det har givet mig den viden, at vel 99% af UFO-observationer kan forklares logisk. Og i dag med mobiltelefonkameraer bliver der ganske vist optaget flere UFOvideoer og foto, men kvaliteten, især om natten, er af en så ringe kvalitet, at det faktisk ikke kan bruges til noget, plus at der i dag flyver flere sjove menneskeskabte ting rundt i luften. Der er tale og militære og civile droner (hvor man eksperiment med swarm, både inden for militære og civile droner). Det er sikkert, at droneflyvning er ved at udvikling sig til luftens udgave af korncirkler, det vil sige, at man ikke ønsker at komme frem, da det, man har gjort, tit er ulovligt (har brugt en drone inden for bebygget område og i en alt for høj højde), og de folk der gør det, får tit et billigt grin, når de såkaldte UFOer kommer i TV med mere. Også er den kinesisk varmluftballon blevet meget udbred i vesten.
Så ja, jeg interesserer mig for UFOer, men tror ikke på UFOer, efter i flere år at have studeret dette, det eneste, der kan overbevise mig om, at UFOer virkeligt eksistere, er, hvis jeg har en nærkontakt af tredje grad, og jeg er i stand til at bevise det med prof. video og foto, ellers ikke.
Men jeg er forbavset over, hvor mange der der smider penge efter forfattere og foredragsholdere, der tit er pæne menneske med en høj uddannelse, hvis eneste formål er at tjene stor penge, ved at smide ren gas ud til folk der virkelig tro på det.
Måske skulle i skrive en artikel om droner og isæt om drone swarm flyvning, som de ses både nat og dag.
8200 Aarhus N — 28. juni 2013
Jeg arbejdede sent på en artikel til næste morgen, da lysene i lejligheden begyndte at flimre, og der var ret meget statisk elektricitet i lejligheden, som kunne både føles og lugtes.
Jeg gik hen til et stort tagvindue og så at en lysende kugle af lys, berstens farvet, gul sandsynligvis havde passeret hen over huset.
Lyskuglen var i ca. 200 meters højde og ret stort.
Den bevægede sig mod syd til den var ca 1,5 km fra huset og blev stationært under skydækket i nogle minuter.
Efter nogle minuter begyndte den lige så stille at bevæge sig i vestlig retning.
Den statiske elektricitet blev mindre after lyskuglen var ca. 500 meter fra ejendommen og aftog så langsomt.
Jeg er hobbyastronom og ret vel informeret om kognitive processer. Jeg kan ikke umiddelbart give en forklaring på fænomenet.
8471 Sabro — 28. juni 2013
Jeg stod i min have. Pludselig kom objektet til syne. Der var ingen hale eller røg.
Først troede jeg, det var et fly med tændt landingslys, men da den kom nærmere, var der tale om en stor ildkugle med en diameter svarende til 1/4 af månens.
Jeg tog tre fotos med min iphone 4 og en kort filmsekvens.
5220 Odense SØ — 29. og 30. juni 2013
Jeg stod udenfor og røg, da jeg så en hvid flad tingest komme flyvende, og den forsvandt hurtigt igen, men blev ved og komme de næste ca. to timer og hele tiden på samme sted, holdt stille og så væk.…