Obser­va­tions­be­ret­nin­ger 1. kvar­tal 2009

Jeg for­tal­te det til min kam­me­rat, som straks kun­ne se det. Vi skynd­te os op på hans værel­se, der lå på 1. sal mod syd og fri udsyn. Vi fandt en kik­kert og kun­ne tyd­ligt se, det vi kald­te „vin­du­er“, på noget, der var rig­tigt langt og rime­ligt fladt. Objek­tet bevæ­ge­de sig lang­somt fra vest mod øst i ca. 10–15 minut­ter og gled nær­mest væk fra vores syns­felt. Der gik man­ge tan­ker igen­nem os beg­ge, men det­te kun­ne umu­ligt være en Zep­pe­li­ner, for rent stør­rel­se­mæs­sigt vil­le der mindst være tale om 2–3 Zep­pe­li­ne­re, der skul­le være sat sam­men, og hvor­for skul­le den fly­ve rundt en nytår­s­af­ten over Holste­bro? (Jeg vil til sidst for­tæl­le, at jeg sel­føl­ge­lig, har for­talt om ople­vel­se til andre, men aldrig før i dag skre­vet ind til nogen, om den­ne nytår­s­af­ten i 1978. Grun­de til, at jeg gør det så man­ge år efter, skyl­des at jeg i dag kom­mer til at læse fly­ve­våb­nets arki­ver og til min sto­re glæ­de ser, at der net­op i Holste­bro, Stru­er og Ans er set noget ufor­klar­ligt på sam­me tid, det ene­ste jeg ikke med garan­ti kan huske, er det nøj­ag­ti­ge tids­punkt på afte­nen, men vil­le have sagt et sted imel­lem kl. 19.00 — 20.30.

Vi kom­mer gåen­de over græs­plæ­nen, nyder den dej­li­ge aften og kig­ger plud­se­lig op. På him­len står, hæn­ger eller fly­ver et eller andet kæm­pe­stort?

Min dat­ter bli­ver meget ban­ge, gri­ber min hånd, og vil løbe hjem, hvil­ket vi gør. Låser døren op, løber hen til det vest­vend­te vindue,o g vi ser at den „hæn­ger“ der end­nu. Vi står og betrag­ter den sto­re gen­stand i ca 5 min., hvor­ef­ter jeg i en slags afmagt rin­ger til Fly­ve­sta­tion Vær­lø­se, for noget må de da kun­ne regi­stre på en radarskærm, men­te jeg! At jeg fik den tan­ke må skyl­des, at min far har arbej­det net­op med rada­rer på Fly­ve­sta­tio­nen.

Gen­stan­den, jeg og min dat­ter så, var rund, cylin­der­for­met og nær­mest buet på „under­si­den“. På siden eller rundt om sad, hvad jeg vil kal­de vin­du­er, og fra dis­se vin­du­er strøm­me­de et stærkt, nær­mest hvidt lys. Den var meget, meget rum­me­lig, og min dat­ter og jeg snak­ke­de om, at den mindst var så stor som en jum­bo-jet, bort­set fra for­men. Øverst sad en ting, som min­de­de om frug­ten fra et ahor­n­træ, men bare kæm­pe­stor.

Jeg sav­ne­de mit kame­ra — det fulg­te med min mand, da jeg blev skilt — så jeg for­søg­te at låne hos min nabo, men hun var desvær­re ikke hjem­me. Jeg løb til­ba­ge til min lej­lig­hed, da jeg ikke vil­le gå glip af det mest sære, fan­ta­sti­ske syn jeg har set!

Sam­let vil jeg gæt­te på, at jeg tal­te med en mand fra Fly­ve­sta­tio­nen i ca. 10 min. Him­mel­le­ge­met, som jeg i dag vil kal­de for at luftskib, fik vi for­nø­jel­se af at betrag­te i omtrent 25 min., hvor­ef­ter det meget stærkt og med en „høj, tynd“ lyd for­svandt op mod nord-vest.

Hæn­del­sen kan jeg selv­føl­ge­lig tale med min dat­ter om, og det er også hændt, at jeg har for­talt om den til et par få udvalg­te, men jeg kan ikke sige mig fri for en følel­se af fru­stra­tion over at have set noget, som ikke ret man­ge kan nik­ke gen­ken­den­de til. Der­for blev jeg glad for at kon­sta­te­re at For­sva­ret har fri­gi­vet en del ind­be­ret­nin­ger, men ærge­lig over at så man­ge af de detal­jer, som jeg beskrev for man­den i tele­fo­nen, slet ikke er kom­met med.

Vi, min dat­ter og jeg så alt­så:

Klart og tyde­ligt i detal­jer, en meget, meget stor rund, cylin­drisk, nedadtil nær­mest rund, gen­stand, med lysen­de „vin­du­es­par­ti­er“, og med en ahor­n­frugt­lig­nen­de, skru­e­ag­tig gen­stand for­oven. Den­gang i 1984 tal­te vi om, at hvis der kun­ne være men­ne­sker i den, vil­le den kun­ne rum­me nog­le hund­re­de, men det er meget svært at bedøm­me stør­rel­ses-for­hold på en stor ting i luf­ten, som man aldrig før har set. Jeg husker, at min dat­ter var ban­ge under ople­vel­sen, og ikke brød sig meget om at tale om den læn­ge efter. Selv har jeg det sta­dig sært med den­ne ople­vel­se, som jeg selv­føl­ge­lig ved er helt sand, men jeg vil­le ønske, at jeg kun­ne for­tæl­le om den uden at skul­le fryg­te for at folk tror det hele blot er liv­lig fan­ta­si.

Det var hen på afte­nen, og jeg det var ble­vet ret mørkt. På tids­punk­tet har jeg har vel været omkring 9–10 år, vil jeg tro, og jeg var den aften sam­men med min lil­le­bror og sto­re­bror og min stor­brors ven nede på vores lege­plads. Vi boe­de på davæ­ren­de tids­punkt i ræk­ke­hus i Gre­ve. Lege­plad­sen var for­holds­vis lil­le og bestod af to træhu­se og en stor sand­kas­se samt tre bak­ker af asfalt i for­skel­lig stør­rel­se. Lege­plad­sen var omrin­get af buske og hæk­ke, og uden om hæk­ke­ne lå ræk­ke­hu­se­ne tæt ind til lege­plad­sen. Fra hæk til nær­me­ste ræk­ke­hus var vel omkring 4–5 meter. Jeg husker, vi stod på den stør­ste bak­ke, da hæn­del­sen ske­te, jeg mener dog også at nogen af os stod neden for bak­ken, og der var mulig­vis også andre børn til­ste­de. For­an os, ovenover det ene af de ræk­ke­hu­se, der omrin­ge­de lege­plad­sen, og det kan ikke have været mere end 10–15 meter fra os, opstod plud­se­ligt et meget stor hvidt og kraf­tigt lys. Jeg husker, at vi alle kig­ge­de på det i et styk­ke tid, hvor læn­ge har jeg dog svært ved at huske. Lyset vir­ke­de umid­del­bart til at svæ­ve lige oven over ræk­ke­hu­set for­an os (vi stod nu på den sto­re asfalt­bak­ke og kig­ge­de på det) og på et tids­punkt væl­ger vi alle at løbe rundt om huset for, tror jeg, at se om der er noget på bag­si­den af huset eller lyset. Plud­se­ligt er lyset dog væk lige­så brat, som det kom. Det var så vold­som en ople­vel­se, at vi alle storme­de hjem til vores for­æl­dre, og vist nok råb­te i mun­den på hin­an­den, at vi hav­de set en UFO.

Jeg har siden den dag for­søgt på ratio­nel vis, at ana­ly­se­re hæn­del­sen. Jeg var jo ikke så gam­mel på tids­punk­tet, så man­ge ting kun­ne have for­stær­ket ople­vel­sen.

Det, der dog sta­dig undrer mig til den dag i dag, var, at jeg ikke husker at objektet/lyset udgav nogen form for lyd eller for den sags skyld lugt, for det vil­le jeg/vi have bemær­ket. Jeg husker hel­ler ikke, at vi så det kom­me, men at det bare opstod. Det kun­ne der­for ikke have været en faldskærms­ra­ket, for det vil­le vi have både set og hørt, og lyset var sim­pelt­hen også for stort til at kun­ne være en faldskærms­ra­ket. Det kan hel­ler ikke have været en lyskeg­le, da vi sim­pel­hen var for tæt på til ikke at opda­ge, hvis det var til­fæl­det, og ræk­ke­hu­se­ne har helt fla­de tage, og der var ingen per­so­ner eller lysa­n­ord­nin­ger på taget.

Lyset var hel­ler ikke højt til him­mels, men har blot været 10–15 meter for­an os og næsten i øjen­høj­de, da vi jo stod på den høje­ste bak­ke. Jeg husker ikke lyset som haven­de en aflang form, men mere oval og ret stort, måske mere end 2 meter i bred­den og høj­den. Vi vid­ste alle, hvor­dan en raket så ud og ikke mindst lød, og det pud­si­ge var, at jeg net­op ikke husker, at lyset afgav nogen lyd, det vir­ke­de til plud­se­ligt bare at opstå ud af intet. Det kan hel­let ikke have været et kug­le­lyn, da det sim­pel­hen var for stort til det­te, og som sagt var lyd­løst. Jeg kan ikke fore­stil­le mig, at et kug­le­lyn er lyd­løst, og der var ikke optræk til uvejr den aften.

Lyset var rundt, lyd­løst og meget skar­pt, men trods alt ikke så skar­pt, at vi måt­te skær­me for øjne­ne. Lyset for­svandt lyd­løst, lige­så brat som det opstod. Jeg husker ikke, at mine øjne var på objek­tet, da det for­svandt, for det for­svandt, mens vi, i løb, var på vej om på den anden side af ræk­ke­hu­set. Ikke desto min­dre var vi ret man­ge vid­ner (i hvert fald 4) der alle sam­men så og ople­ve­de det sam­me, og jeg kan sta­dig ikke for­kla­re, hvad det var, vi så den dag for man­ge år siden. For mig for­bli­ver hæn­del­sen i hvert fald mystisk og ufor­kla­re­lig den dag i dag.

Jeg sad den mor­genstund og nød lyset som vok­se­de frem. Jeg kan se havet og Hirs­hol­me­ne ud af mit stu­e­vin­due. Havet var næsten sort, og neder­ste hori­sont var lys gul. Over den lave gule hori­sont var et bæl­te af mel­lem mør­ke sky­er, og over der et 3. bæl­te, som var end­nu mør­ke­re. Der­over var der lys­ning. Jeg så noget bevæ­ge sig i hori­son­ten. Der står en flag­stang, så i far­ten tro­e­de jeg, at det var et tid­ligt flag, eller et som ikke var taget ned dagen før. Men så slog det mig. Der var abso­lut ingen vind, som kun­ne få et flag til at stå helt rek­tangu­lært udspilet. Så jeg går hen til vin­du­et og ser nær­me­re efter. En rek­tan­gel lidt stør­re end et stort flag bevæ­ge­de sig lang­somt op og ned mel­lem de lys bæl­ter, jeg har beskre­vet. Der­ef­ter skråt op over mod øst et par gan­ge og gik der­ef­ter til­ba­ge til udgangs­punk­tet. Der­ef­ter gik det lige op over det 3. bæl­te og bevæ­ge­de sig i ret­ning af øst, hvor den stop­pe­de halvt gemt bag en lav­t­hæn­gen­de hvid sky. Der stod det så et øje­blik, hvor­ef­ter den lang­somt for­svandt. Alle bevæ­gel­ser var meget lang­som­me, og det var som at se et stort styk­ke pla­stic. Bekla­ger jeg ikke er dyg­tig nok med min pc, så jeg kun­ne sen­de et bil­le­de set fra mit vin­due. Men jeg svær­ger! DET jeg så VAR noget. Jeg ved ikke hvad. Måske et hol­lo­gram, men i hvert til­fæl­de ikke et udtryk for min fan­ta­si. DET vil jeg altid spe­ku­le­re over. Håber at det er et brug­bart input i jeres arbej­de, og jeg vil egent­lig ger­ne høre, om I har hørt om lig­nen­de hæn­del­ser.

Heste­ne står i vores stald her hjem­me. Da jeg går der om, er der mørkt, så der­for ved jeg, at der intet var, da jeg gik ind i stal­den. Jeg lader døren stå åben imens jeg ord­ner deres foder, der skal blan­des 10 span­de og væg­ten dril­ler. Jeg går lige ind for at byt­te vægt, og da jeg kom­mer til­ba­ge, ser jeg ud af øjen­kro­gen, at der er noget lys over på nabo­ens vej lige ved vores heste­fold.

Min før­ste tan­ke var, at det nok var nabo­en, som sad og snak­ke­de i tele­fon i bilen, tænk­te han var kom­met, imens jeg var inde for at byt­te væg­ten. Imens jeg ord­ner foder, og heste­ne får mad, kig­ger jeg ud ind i mel­lem og tæn­ker, at det er da under­lig, at han hol­der der, og bilen er sluk­ket. Jeg kig­ger lidt læn­ge­re og ser, at det ikke er hans bil, da omrid­set er meget stør­re, så min næste tan­ke er, at det må være trak­to­ren. Kan høre min hund løber rundt og piver. Jeg kal­der på hen­de, da jeg tæn­ker, hun har set nabo­en, og hun skal ikke til at løbe der over. Hun kom­mer ind i stal­den og er helt vild, og jeg sen­der hen­de ud igen, da jeg er ved at være fær­dig. Kig­ger så igen og kan godt se, at det ene lys er noget stør­re end det andet, og det er det røde og kan godt se, at det ikke er en trak­tor, men noget stør­re. Jeg sluk­ker lyset, da jeg er lidt nys­ger­rig over, hvad nabo­en da laver og tæn­ker, at jeg bed­re kan se det med lyset sluk­ket.

Da jeg går ud, ser jeg min hund sid­de helt stiv­net, og den kig­ger der over. Hun ple­jer at gø og løbe rundt, så under­lig opfør­sel. Jeg kig­ger der over igen, og nu er det oppe i luf­ten. Jeg når at tæn­ke, hvad fan­den, er det, der er ingen lyd over­ho­ved. Jeg roder i alle lom­mer efter min tele­fon, da jeg vil fil­me det. Opda­ger desvær­re at jeg har fået kære­stens jak­ke på, så ingen tele­fon. Jeg bli­ver lidt ban­ge, da jeg ikke kan se eller beskri­ve, hvad det er, jeg ser, og det er slet ikke logisk i mit hoved. Det fly­ver stil­le og roligt væk, og jeg kan kun se det røde lys. Den sti­ger stil­le og roligt og fly­ver skråt over imod motor­vej­en i syd­gå­en­de ret­ning.