6933 Kibæk Janu­ar eller febru­ar 1978 eller 1979

Det ske­te, da jeg var barn, så epi­so­den lig­ger en del år til­ba­ge, så jeg og mine for­æl­dre kan ikke huske det nøj­ag­tig års­tal, dato og måned. Men sel­ve hæn­del­sen står meget tyde­ligt.
Jeg var 8 eller 9 år. Års­tal­let 1978 eller 1979. Det var vin­ter med sne. Vi mener, det er janu­ar eller febru­ar. Vores nabodreng og jeg var taget om for at slæ­de på en bak­ke i nær­he­den af hans hjem. Jeg hav­de min hund med. En grav­hund, som jeg bandt til en pæl, der hvor vi slæ­de­de. Land­ska­bet er her meget bak­ket. En stor bak­ke, der er delt af en lil­le vej. Vi slæ­de­de ned af den lil­le bak­ke, så vi ikke skul­le kom­me til at slæ­de ud på vej­en. Det er ved at være mørkt, da hund­en giver sig til at pive og hive skræmt i snoren. Vi bli­ver selv­føl­ge­lig opmærk­som på den og undrer os over, hvor­for den ter sig sådan. Nabodren­gen siger så. Se der — og peger op ad bak­ken på den anden side af vej­en. Der er en stor rund lysen­de plet/cirkel, ca. 6–8 m i dia­me­ter, på sne­en. Det var lige­som at se en keg­le fra en enorm stor lom­me­lyg­te. Der var bare lige den for­skel, at lyset ikke kom nogen ste­der fra. Der var ingen lys­strå­le nogen ste­der fra. Der var hel­ler ingen lyd, dog undrer det mig, at hund­en rea­ge­re­de så stærkt, måske den har kun­ne høre eller mær­ke noget, som vi ikke opfan­ge­de.
Hvor­dan lyscirk­len kom der, så vi ikke, men den for­svandt bare på ste­det. Alt­så så vi ikke noget, der fløj eller gled væk. Den for­svandt lige så plud­se­lig, som når man tryk­ker på en lys­kon­takt. Den var der aller­hø­jest 3–4 minut­ter. Sik­kert min­dre, men det føl­tes læn­ge. Jeg var nu lige så skræmt som min hund og løb hur­tigt hjem. Lige­le­des gjor­de nabodren­gen.
Da jeg kom hjem, var jeg helt ude af den, ryste­de og græd, viste jo ikke hvad det­te var, og beg­ge mine for­æl­dre kun­ne både se og mær­ke, at jeg hav­de været ude for noget. der hav­de skræmt mig. Jeg for­kla­re­de mine for­æl­dre det lige­så snart, de have fået bero­li­get mig lidt. De vil­le derom med det sam­me for at se, om der var spor efter noget, måske i sne­en.
Jeg var ræd­selsla­gen. Vil­le ikke være ale­ne hjem­me, men bestemt hel­ler ikke med derom igen. Enden af det blev dog, at vi gik derom igen. Måske en halv til hel time sene­re. Der var intet spor efter hver­ken men­ne­sker eller andet i sne­en. Sne­en var hel­ler ikke smel­tet.
Resten af min barn­dom var jeg ban­ge for at cyk­le for­bi det­te sted, når det var mørkt, så et stort ind­tryk har det gjort, at se for mig noget ufor­klar­ligt. Hvad det var, ved jeg ikke, men da lyset ingen­steds kom fra, har jeg haft svært ved at fin­de ud af, hvad det var. Det kan ikke have været biler, da de umu­ligt kan lyse derop, samt har lyg­ter­ne en lys­strå­le. Her sid­ste år mød­tes jeg igen med nabodren­gen, og jeg sag­de… kan du huske da.…, ja det kun­ne han. Og mine for­æl­dre kan også huske, da jeg kom hjem og var skræmt.

8766 Nør­re Sne­de 27. decem­ber 1995

Det er efter­hån­den ved at være man­ge år siden, men det er en ople­vel­se jeg aldrig glem­mer. Vi var 5 kam­me­ra­ter, der skul­le til hal­bal i Jel­ling. Vi hav­de aftalt og mødes ved en af dem til en øl inden vi skul­le afsted.
Vi mødes ved kam­me­ra­ten ca. 20.00. Jeg hav­de ikke selv nogen øl med, så en klas­se­ka­me­rat og jeg selv blev eni­ge om at gå ned på Sta­toil-tan­ken, som lig­ger i kryd­set. Huset, hvor vi var, lig­ger op til den loka­le sport­s­plads, og der­for vil­le vi lige smut­te over den, for at sky­de gen­vej.
Da vi var nået halvvejs over fod­bold­ba­nen, fik jeg øje på noget mær­ke­ligt på him­me­len. Lige over vores hove­d­er var en sølv­far­vet oval­for­met gend­stand. Den var mør­kelagt, dog var der genskin fra gade­lys eller lig­nen­de. Jeg stop­pe­de op og spurg­te min kam­me­rat om, hvad det var. Vi blev hur­ti­ge eni­ge om, at det ikke var et fly eller lig­nen­de. Gen­stan­den var lyd­løs.
Efter at have obser­ve­ret gen­stan­den i ca. 5 min. gik vi vide­re. Efter at have gået nog­le meter blev vi opmærk­som­me på, at gen­stan­den bevæ­ge­de sig i sam­me ret­ning, som vi gik. Vi stop­pe­de igen, det sam­me gjor­de gen­stan­den. Vi kig­ge­de et min. eller to. Efter at gen­sta­den hav­de bevæ­get sig, vil jeg sky­de afstan­den til ca. 200–800 meter. Vi var nu ble­vet så utryg­ge ved situ­a­tio­nen, at vi sat­te i løb, og for­sat­te ned og køb­te vores øl. Da vi hav­de hand­let, gik vi sam­me vej til­ba­ge. Vi kig­ge­de igen op på him­me­len, men nu var gen­stand væk. Vi for­sat­te til­ba­ge til de andre kam­me­ra­ter og for­tal­te histo­ri­en. Det er man­ge år siden, men d en har ind­prin­tet sig.

2800 Lyng­by 4. august 1996

Obser­va­tion en del år gam­mel, men jeg skrev for­lø­bet ned og er efter en dis­kus­sion med col­le­agu­es ble­vet over­talt til at beret­te om den: Dato for obser­va­tion: 1996.08.04.
Kl. ca 18.20 Erme­lunds­stien ved Lyng­by (2800) umid­del­bart syd for Sta­toil tan­ken på Klam­pen­borg­vej så jeg UFO (UFO for mig at se, idet jeg aldrig har været istand til at fin­de en „naturlig/rationel“ for­kla­ring på obser­va­tio­nen).
Jeg blev tri­ck­et af lyden af et fly, som fik mig til at se op. (har altid inter­es­se­ret mig for fly, har selv svæ­ve­flø­jet i man­ge år, og det er for mig en helt almin­de­lig adfærd at kaste et blik opad, når et fly pas­se­rer. Det aktu­el­le var en tur­bo-prop, for­ment­lig F50. Sam­ti­dig med, at jeg så fly­et, så jeg noget næsten lodret over mig, som vir­ke­de kug­le-for­met og metal­lic far­vet, for­ment­lig lave­re end tur­bo-prop fly­et (men svært at bedøm­me). Beg­ge (fly & UFO) ændre­de i et vist omfang hea­ding under obser­va­tio­nen, fly­et til mere vest­lig ret­ning, UFOén til mere nord­lig ret­ning. Deres „kurs-kryds­nin­ger“ ske­te i en ca 90 gra­der vin­kel.
UFOén dre­je­de mod N/NV (skøn­net) og for­svandt med noget, der lig­nen­de høj hastig­hed, idet den, jo læn­ge­re den kom bort, mere og mere lig­ne­de en oval figur (kan sag­tens være kor­rekt, selv om jeg oprin­de­lig opfat­te­de en kug­le­form, det var næsten lodret nede fra). Under for­lø­bet, hvor den hastigt bevæ­ger sig bort, opfat­ter jeg dens flyv­ning som med skif­ten­de hastig­hed, eller som del­fin flyv­ning. Uden tid­tag­ning opfat­ter jeg for­lø­bet som varen­de 15–20 sekun­der, måske lidt mere.

6990 Gør­ding decem­ber 1997

Mig og min søster, kør­te for nog­le år siden på en lil­le lan­de­vej uden for lands­by­en Gør­ding i Vestjyl­land. Da vi beg­ge lag­de mær­ke til et objekt, som så ud til at svæ­ve i luf­ten inde over nog­le mar­ker læn­ge­re frem­me på vores høj­re side.
Efter at have holdt øje med objek­tet et par hund­re­de meter stand­se­de vi bilen og gik beg­ge ud for at se, hvad det var. Det, der slog os mest, var, at den stod fuld­stæn­dig stil­le i luf­ten uden at lave den mind­ste lyd. Den var for­holds­vis stor. Det er lidt svært at bedøm­me stør­rel­sen, da vi ikke ved, hvor langt væk den fak­tisk var, men vil sky­de på omkring på stør­rel­se med en mel­lem­stor fly­ver. Objek­tet lå van­dret i luf­ten, var tre­kant­for­met, sort og hav­de hvi­de lys i hvert hjør­ne samt et røde­ligt lys i mid­ten.
Efter at have stu­de­ret objek­tet i et par minut­ter, begynd­te det plu­se­ligt at fly­ve mod ven­stre for der­ef­ter at for­svin­de med en utro­lig hastig­hed. Vi har siden da dis­ku­te­ret det­te man­ge gan­ge, og vi er aldrig før kom­met til enig­hed om hvad det fak­tisk var, ind­til jeg så det­te bil­le­de i et tv pro­gram og kun­ne gen­ken­de objek­tet fra den vin­ter­af­ten. Efter at have vist det til min søster er vi beg­ge eni­ge om, at det var net­op sådan et objekt som vi har set.

2720 Van­lø­se 1. decem­ber 2005

Jeg har aldrig tro­et på ufo­er, ind­til jeg for ca. 2 år siden kom til­fæl­digt ind på noget med en base på månen, det syn­tes jeg var meget intres­sant. Og da vores ver­dens­le­de­re ikke har sagt noget til os om, at det er vores, var det en natur­lig ting også lige og se lidt om ufo­er og ali­ens… Og det var end­nu mere spæn­den­de, så jeg så en del af alle de film, der er på net­tet, og lag­de det så på hyl­den igen, ind­til en gang i novem­ber 2005, hvor jeg så kom på det igen og så »The Disclo­su­re Pro­ject«”. Hvor­dan kan de und­la­de og for­tæl­le sådan nog­le ting…? Hvis alt­så ikke alle de men­ne­sker lyver…?!
Nåh men jeg ser en mas­se på net­tet og sid­der på mit værel­se klok­ken 05.00 d. 1/12 2005 og ser de her ufo-ting på net­tet… Og lige plud­se­lig ud af den blå luft, rej­ser jeg mig op og løf­ter mine pasien­ner og ser over et vil­lakvar­ter ud for mine vin­du­er et kraf­tigt hvidt pul­sen­de lys… Lidt lige­som små eks­plo­sio­ner, eller de her „lede­lys“ man kan købe i en fyr­vær­keri­bu­tik, så det, tæn­ker jeg det, er, da der ikke var nogen lyd, ihvert­fald ikke igen­nem vin­du­er­ne. Da jeg altid har haft en inter­es­se for fyr­vær­ke­ri, vil­le jeg da lige bli­ve og se, om der ikke skul­le ske noget mere… hvis bare jeg vid­ste bed­re… Det hvi­de lys skif­ter til et lys som en bil med det lan­ge lys tændt, så det står skråt ned mod vej­en, og noget, jeg ikke kan se, løf­ter sig, og bli­ver grønt i bun­den… Og her står jeg alt­så af… sådan noget krudt har jeg aldrig set… Men den nu grøn­ne i bun­den og sor­te eller ikke til­ste­de­væ­ren­de fly­ven­de ting, begyn­der lige så lang­somt og gå mod ven­stre, eller vest, med det grøn­ne lys tændt, og går så over i ca. nord­vest, hvor det bare sluk­kes, og showet er over­stå­et… total antik­li­maks, at der er en ufo lige for­an dig… vil sky­de den til at være maks. 500 m væk, og så kom­mer der ikke engang en grand final, men bare lights out… Jeg har lige selv skul­le grub­le lidt over den, og har ikke rig­tigt snak­ket med nogen om det, kun min far, og hans reak­tion var bare „pis med dig“ agtig… men det var der, for følel­sen i krop­pen har jeg ikke prø­vet før… lidt ban­ge og nys­ger­rig på sam­me tid, fan­ta­stisk!
Håber i kan bru­ge det til noget pea­ce out!

6500 Vojens 29. sep­tem­ber 2006

Er på vej til arbej­de kl. 06.13. Cyk­ler på cykel­stien mel­lem Vojens og Hader­s­lev, nær­me­re beteg­net mel­lem lands­by­er­ne Sty­ding og Ham­me­lev. Det er meget mørkt, men dog stjer­ne­klart. Plud­se­lig kom­mer der et skar­pt lys bag­fra — tror det er en last­bil på vej­en, der kører med pro­jek­tør­ly­se­ne tændt. Dog er der ikke en lyd, og der er hel­ler ingen last­bil.
Ser så en oran­ge­rød kug­le kom­me lidt skråt bag­fra min høj­re side (syd­vest) fly­ve lige over mig for så at for­svin­de over buskene/træerne, der står på min ven­stre side (nor­døst). Der er ingen lyd — ingen skar­pe lys — ingen hale, kun kug­len. Synet varer max. 3 sek., for da jeg kom­mer fri af buske­ne (ca. 15 sek. sene­re), er der intet at se. Et min. sene­re kom­mer en mod­kø­ren­de cyk­list, som stop­per mig og spør­ger, om jeg har set det meget skar­pe lys på him­len — må sva­re, at jeg kun har fået det skar­pe lys bag­fra, og at jeg har set en rødor­an­ge kug­le fly­ve over. Han har ikke set kug­len. Vi bli­ver eni­ge om at det må være en ufo, og at den ikke var så højt oppe end­da — Jeg vil umid­del­bart sky­de på 400 meter oppe og stør­rel­sen svær at bedøm­me — men idet den fly­ver over? Udstrakt arm — på stør­rel­se med en 2 kro­ne. Månen var stør­re og stjer­ner­ne meget min­dre.
Det var ikke noget fra fly­ve­sta­tio­nen — det er jeg og den mod­kø­ren­de cyk­list eni­ge om.

4060 Kr. Såby 2. novem­ber 2006

Jeg kom kører­ne ud fra en lil­le by (Kr. Son­nerup), hvor jeg først ser en rød­lig gen­stand på him­len N‑V ret­ning ca. 30 gra­der over hori­son­ten, som jeg tro­e­de var en nødra­ket fra en båd der var i havs­nød på issefjor­den.
Der kom yder­lig to rød­li­ge gen­stan­de til syne. De dan­ner en 1/4 af en cir­ke. På det her tids­punkt dre­jer jeg mod nord ad hoved­vej 53 som går til Fredriks­und og kan se dem begyn­de at tage en anden kurs, men bli­ver for­styr­ret af en lil­le skov (strand­sko­ven) så først. da jeg er kom­met 2/3 gem­men sko­ven, kan jeg se at de har skif­tet ret­ning og befin­der sig nu over en anden skov (ryeskov) N‑Ø ret­ning ca. 25/30 gra­der over hori­son­ten. Jeg er nu kom­met helt fri af sko­ven og kan se, at nu er der kun to til­ba­ge, og de er på vej ud over Isefjor­den igen. De begyn­der nu på at tæn­de og sluk­ke skif­te­vis og sam­ti­di­ge bevæ­ge sig ver­ti­kalt og bevæ­ger sig mod nord. Jeg føl­ger dem så helt frem til Ejby, hvor min søn er hos nog­le ven­ner, hvor jeg hen­ter ham. Da han kom­mer ud til bilen viser jeg ham dem. Og vi kører ud, hvor vi kan få frit udsyn. Vi føl­ger dem så læn­ge, de er på him­len. De for­svin­der så i nord­lig ret­ning.
Jeg vil bru­ge min søns udtryk på den her ople­vel­se: SYRET!!!!!!

9632 Møl­d­rup 21. novem­be 2006

Det var sky­et og tæt på at bli­ve mørkt, og enkel­te stjer­ner kun­ne ses på him­len. Jeg kig­ge­de ud af kvistvin­du­et fra min stue og så en lysprik på him­len, der næsten lig­ne­de en fyr­vær­ke­rira­ket, der var på vej mod top­pen for at eks­plo­de­re. Jeg tænk­te umid­del­bart ikke nær­me­re over det, da det efter­hån­den er nor­malt på den­ne tid af året, at folk begyn­der at prø­ve deres fyr­vær­ke­ri af, og det sker ofte i den ret­ning i ca. sam­me høj­de (10 gra­der over hori­son­ten) og lys­in­ten­si­tet. Jeg kig­ge­de alli­ge­vel for­di jeg ven­te­de på eks­plo­sio­nen. Den eks­plo­de­re­de dog ikke efter ca. 5 sekun­ders obser­va­tion og blev sært nok hæn­gen­de ca. på sam­me sted på him­len.
Da jeg kig­ge­de nær­me­re, hav­de gen­stan­den noget, der lig­ne­de blin­ken­de tra­fik­lys, og jeg tro­e­de der­for, at det var en fly­ver, der var kom­met langt ned, men den bevæ­ge­de sig ikke rig­tig ud af ste­det, som en fly­ver gør. Gen­stan­den vir­ke­de til at være omkring 0,5 km væk, base­ret på lys­styr­ken på typi­ske fly­tra­fik­lys.
Min nys­ger­rig­hed blev for alvor vakt, da jeg opda­ge­de at den dan­se­de uro­ligt og til­fæl­digt rundt på ste­det på en måde, som hver­ken en fly­ver eller heli­kop­ter kan gøre. Jeg kun­ne se den bevæ­ge­de sig, for­di jeg kig­ge­de gen­nem gre­ne­ne på vores blad­lø­se bir­ke­træ i haven. Det var end­nu lyst nok til at skel­ne gre­ne­ne fra him­len. Jeg åbne­de vin­du­et for at kun­ne se den tyde­li­ge­re og obser­ve­re­de bevæ­gel­ser­ne i omkring et halvt minut. Bevæ­gel­ser­ne var ca. en fin­ger­bred­de sto­re, som når man hol­der sin pege­fin­ger ud i strakt arm. Der var sky­et på det områ­de, hvor gen­stan­den befandt sig.
Jeg løb nede­nun­der og kald­te på min mor, og jeg løb her­ef­ter ned i ind­kørs­len for at stu­de­re gen­stan­den, som jeg vur­de­rer, nok var nu mel­lem 0,5 og 1 km væk og sta­dig ca. 10 gra­der over hori­son­ten. Vi obser­ve­re­de beg­ge gen­stan­den i et par minut­ter og så fle­re af de usæd­van­li­ge bevæ­gel­ser. Vi var beg­ge eni­ge i at det ikke var nogen almin­de­lig fly­ver.
Gen­stan­den blin­ke­de i en ryt­me på 4 eller 5 blink skif­ten­de mel­lem røde og hvi­de lys pla­ce­ret i en rhom­be­form i hvert af dens 4 hjør­ner og et ekstra lys i mid­ten. Blin­ke­ne var sym­me­tri­ske og hver cyklus vare­de omkring 2 sekun­der. Det lig­ne­de sta­dig tra­fik­lys, men vir­ke­de lidt mere “avan­ce­ret” og en smu­le kraf­ti­ge­re.
Jeg løb der­ef­ter ind efter en kik­kert og ind efter min far. Da jeg kom ud igen, var gen­stan­den ble­vet sva­ge­re og var på vej ned bag træ­er­ne mod syd. Igen­nem kik­ker­ten kun­ne jeg ikke rig­tig se fle­re detal­jer, end da jeg først så den, og det var for mørkt til, at jeg kun­ne se en form. Jeg gæt­ter på, at den nu var mel­lem 2 og 5 km væk.
Desvær­re kun­ne min far ikke se noget, og gen­stan­den var nu ca. lige så svag som en stjer­ne. Min far og mor gik her­ef­ter inden­for igen. Jeg gik her­ef­ter læn­ge­re op ad vej­en mod sydøst for at bli­ve fri for træ­er­ne, så jeg kun­ne få udsyn ud over en mark mel­lem to går­de ned til ca. 2 gra­der over hori­son­ten.
Gen­stan­den var nu så langt væk, at jeg gen­nem kik­ker­ten kun kun­ne fan­ge enkel­te glimt. Jeg kig­ge­de regel­mæs­sigt rundt for at checke, om der ske kun­ne være fle­re gen­stan­de i andre ret­nin­ger, men der var ikke nogen.
Efter ca. 3–4 minut­ter fan­ge­de jeg et par glimt af den ca. 6–8 gra­der over hori­son­ten på vej mod sky­er­ne, og så for­svandt den.
Da vi bor på lan­det, er det svært at bedøm­me, om der var lyd, da der kører land­brugs­ma­ski­ner og biler rundt i det fjer­ne, så evt. lyd fra gen­stan­den vil­le være svært at adskil­le fra andre lyde, men jeg kun­ne ikke høre noget fra den ret­ning. En heli­kop­ter vil­le have lar­met meget mere.
Hav­de gen­stan­den ikke bevæ­get sig som den gjor­de, hav­de jeg tro­et, det var en almin­de­lig fly­ver eller en heli­kop­ter. Fak­tisk tro­e­de jeg sene­re, den var på vej til­ba­ge, men det­te var en almin­de­lig fly­ver på vej mod nord-nord-øst, og dens tra­fik­lys skif­te­de mel­lem hver side af vin­ger­ne.

5000 Oden­se C 9. decem­ber 2006

Da objek­tet obser­ve­res, tror jeg først, at det er et stjer­neskud og siger til min søn, at han skal se, men et split­se­kund efter ombe­stem­mer jeg mig, for­di lyset ikke er hvidt og lege­met er stort, men svagt oplyst og med et rødt/orange områ­de i mid­ten.
Der­for tror jeg det er en satel­lit, men lege­met bevæ­ger sig meget hur­tigt af en satel­lit, så jeg undres.
Da lege­met så et sekund sene­re laver et natur­stri­digt skar­pt sving i den vold­som­me hastig­hed, som lege­met hav­de, så må jeg give op. Jeg ser ofte stjer­neskud, fly­ve­ma­ski­ner og satel­lit­ter. Hav­de lege­met bare flø­jet i den sam­me lige bane, så hav­de jeg sta­dig spe­ku­le­ret på, hvad det var, men hav­de ikke skre­vet til jer.
Men det­te lege­me var enten meget stort, eller fløj i en lav høj­de fuld­stæn­digt lyd­løst, så det var ikke dre­vet af en for­bræn­dings­mo­tor, i hvert fald ikke som vi ken­der den.
Det var et cir­kel­rundt lege­me, med et ikke sær­lig lyst omrids og med en oran­ge­rødt cen­trum, som udgjor­de ca. 1/4 del af dia­me­te­ren, og den var hel­ler ikke sær­lig oplyst. Et stjer­neskud eller en satel­lit lyser meget kraf­ti­ge­re og kla­re­re. Lege­met blin­ke­de ikke, lyse­ne var kon­stan­te og sva­ge.
Lege­mets bevæ­gel­se på him­len var una­tur­lig. Hastig­he­den var meget stor, ca. 45° på 3–4 sek. men høj­den var svær at afgø­re, så hastig­he­den kan ikke umid­del­bart bereg­nes. Lege­met fyld­te meget mere på him­len end et fly, måske som et rute­fly i 2–3 km høj­de, men det var ikke et fly. For­men var cir­kel­rund.
Lege­met fore­ta­ger en drej­ning ven­stre om sin bevæ­gel­ses­ret­ning og kryd­ser sit egen tid­li­ge­re fly­ve­ret­ning i en vin­kel på ca. 90° og for­svin­der.
Jeg har tid­li­ge­re set lyskeg­ler lave lig­nen­de hur­ti­ge bevæ­gel­ser på him­len, og det vil være min ene­ste natur­li­ge for­kla­ring. Men det­te var ikke en lyskeg­le, lege­met var fak­tisk meget svagt oplyst, og der var ingen lyskeg­le eller lys­spor fra bevæ­gel­sen. Bevæ­gel­sen var så hur­tig, og drej­nin­gen blev fore­ta­get i en hastig­hed, som ikke kan fore­ta­ges af en fly­ve­ma­ski­ne, det er ude­luk­ket.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.