Nr. Søby, 5792 Årslev 1974/1975.
Da jeg var dreng i midt 70’erne, var jeg sidst på eftermiddagen, måske først på aftenen, på vej hjem fra en legekammerat på min cykel. Ude i horisonten ser jeg en stor orange lysende kugle, som fanger min opmærksomhed. Det ser ud til, at den står stille på himlen. Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvad det var, jeg så. Først tænkte jeg på om solen eller månen kunne se sådan ud.
Jeg var stoppet på cyklen for at iagttage fænomenet. Pludselig bevægede den sig med enorm hastighed, og det virkede lige pludselig som om, den var relativ tæt på. Men jeg kunne stadig ikke se anden form end den orange lysende kugle. Kuglen var bare blevet væsentlig større at se på. Det er umuligt at vurdere afstand på himlen, når man rent faktisk ikke ved, hvad man ser, men det virkede som om, at den var ca. 3–400 meter væk.
I en tid stod jeg og iagttog dette scenarium. Den flyttede sig frem og tilbage over himlen med enorm hastighed uden nogen form for lyd overhovedet. Pludselig dukkede en tilsvarende kugle op på himlen, så nu var der altså 2 fænomener, der optrådte på himlen. Jeg var i mellemtiden blevet klar over, at der naturligvis hverken var tale om solen eller månen. Imedens at begge stadig var synlige.
Så hoppede jeg atter på min cykel og skyndte mig hjem. Jeg tror også at jeg måske var lidt bange — jeg var på det tidspunkt ca. 10–12 år. Vore forældre var ikke hjemme, men min storebror var i huset. Jeg fik ham slæbt med ud i baghaven, så han ved selvsyn kunne se det samme som jeg. De var der stadig disse 2 orange lysende fænomener på den midtfynske himmel. Vi vidste, hvor vores forældre havde deres kamera liggende, så vi ville prøve at fotografere det, vi så. Men det virkede som om, at da vi hentede kameraet, forsvandt objekterne langt ud i horisonten, så man knapt kunne skimte dem. Så lagde vi kameraet ind igen, og så gik der ikke lang tid før, de begge igen var meget tæt på. Dette gentog sig flere gange. Efter noget tid forsvandt de begge med en enorm hastighed, men uden en lyd.
Da vore forældre kom hjem berettede vi naturligvis om vores iagttagelser, men de var nok en del skeptiske ved vore beretninger.
Næste dag var der en stor artikel på forsiden af Fyens Stiftstidende, hvori de beskrev, at der havde været adskillige UFO observationer på Midtfyn.
8600 Silkeborg november/december 1988.
Jeg kan ikke huske, om det var november eller december, men det var mørk aften og helt vindstille og stjerneklart, i tidsrummet fra 21–22. Det var i 1988. Jeg var på det tidspunkt 21 år og boede i Gødvad ved Silkeborg.
Min mor hentede mig i sin bil (jeg havde ikke nogen bil selv), og vi skulle til Resenbro, der boede min mor dengang, det ligger også ved Silkeborg. Da vi kommer mod broen ved Resenbro kro (som stadigvæk eksisterede dengang), siger jeg til mor, det er da mærkeligt, der plejer da ikke komme nogen fly over åen, og så så langt nede. På det tidspunkt fløj den. Min mor sagde, at det nok var flyveren til Grønland (den holt hun altid øje med, fordi min storbroder næsten lige var rejst til Grønland), men så kiggede vi igen, og nu stod den stille over åen. Den var ca. 2–3 meter over vandet og ca. 100 meter væk fra broen. Den var kuglerund og havde størrelse som en bordglobus, den lyste i et hvidt, meget skarpt lys. Vi holdt stille på broen og stoppede motoren og steg ud af bilen. I det samme kom der en bil fra den modsatte retning, de holdt også stille og slukkede for bilen. De blev i bilen i ca. et ½ minut.
Vi stod bare og kiggede på den. Da de andre 2 stod ud af deres bil, forsvandt den så hurtigt, at det ikke kan beskrives. Den fløj mod Gødvad og kun lige over trætoppene. Der var ingen lyd, hverken da den holdt stille eller fløj. De andre steg ind i bilen igen og kørte mod Gødvad. Jeg ville, at vi skulle vende bilen og også køre til Gødvad igen, men mor ville ikke, for som hun sagde, den er jo over alle bjerge nu. Så vi kørte hjem til mor. Vi ville ellers gerne ha’ snakket med de andre 2 i den anden bil, men de skynte sig at køre væk. Vi fortalte det til min stedfar og min lillebroder.
Min lillebroder ville, at vi skulle køre til Gødvad, men mor ville ikke. Så det blev ved, at vi havde set den over åen.
Vi har snakket om det mange gange siden, dengang vi så en ufo over åen.
Jeg var vildt fascineret af den. Jeg har altid troet på at de findes, så den var en bekræftelse for mig på, at det gør de.
Hverken mor eller jeg har haft det fremme offentlig, men det er fordi, vi ikke hvidste hvor vi skulle hendvende os.
Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Jeg har desværre ikke set nogen ufo’er siden.
Gødvad, 8600 Silkeborg 1994.
Denne beretning jeg her vil fortælle, og som jeg tit har tænkt på hændte i 1994. Min datter var på det tidspunkt 5 år. Dato og klokkeslæt kan jeg desværre ikke huske. Vi bor i Silkeborg ved Gødvad.
En eftermiddag kl. ca. 13.00 kommer min datter ind. Jeg spørger hende, hvad hun har lavet derude.
„Jeg har været ude at flyve“, siger hun. Jeg går straks med på spøgen. „Med hvem“ spørger jeg.
Så fortæller hun mig denne her beretning.
En kammerat og min datter legede over i skoven, som stødte op til vores lejlighed, og der var der kommet en ufo og spurgt, om de ville med ud og flyve. Det ville de gerne. Jeg spurgte, „hvor fløj i hen?“. Hun svarere: „Vi fløj rundt oppe over skoven og vores hus. Jeg kunne se taget på huset“. Jeg spørger igen om de snakkede med dem. „Nej ikke med mig kun med (M) navnet på kammeraten“. Jeg spurgte, hvad snakkede de om. „De ville vide, hvad blomsterne hed“, svarede hun.
I sin fortælling virkede hun meget overbevisende. Jeg var nysgerrig og spurgte så igen: „Nå hvordan kom i så ned igen, og hvor er de nu?“. Hvor til hun svarede. „De satte os af omme på engen. Og de er fløjet, for da de landede kom misser (vores kat) og snusede til dem.“
Jeg fik min datter til at tegne en tegning af hendes oplevelse. Hun tegnede en rund ufo, hvor der var en stige, der gik ned. Hun fortalte, imens hun tegnede, at det var en mand og en dame, som hjalp dem op i ufoen, og ned igen. Jeg talte med kammeratens forældre, om de havde hørt noget om en ufo, det havde de ikke. Jeg spurte i børnehaven, om de havde haft nogle lege med dette emne, men nej. Jeg har tit tænk på, om det var en livlig fantasi, elle om det var sandt. Tegningen gemte jeg, men har ikke siden kunne finde den.
8983 Hald 1998.
Denne „oplevelse“ er fra 1998, lige efter mørkets frembrud, hvor jeg skulle ud at lufte hunden og var gået ud i haven fra bagdøren, hvor jeg mod syd, kunne se ind til Randers (Gudenådalen).
Jeg fik straks øje på en vandret række blå lys med en rødorange kugle lige under. Den kom hastigt nærmere. Jeg kaldte på konen, som kom ud og så med. Den var nu næsten lige over os. Da den passerede os, kunne vi se dens blå lys foran og hvide lys bagpå, ellers var alt sort. Den orange kugle kunne vi ikke se, heller ikke bagfra, da den med sin vandrette række hvide lys forsvandt i horisonten mod nord. Den bevægede sig hele tiden fuldkommen lydløst. Da vi så den lige nedefra, virkede den firkantet. Jeg skal lige tilføje, at vi er vant til at se flyvere herude, det være sig små flyvere fra Randers Flyveplads, store passagerfly fra København til Ålborg og militærets Jetfly samt hellikoptere, og de laver alle støj, hvorimod denne var fuldkommen tavs. Det var heller ikke et svævefly, da hastigheden var som en jetjager, og størelsen må have været enorm. Hvis jeg havde taget min firkantede tegnebog og holdt op i strakt arm mod den, da den fløj hen over os, ville den ikke have kunnet dække den.
Den lignede heller ikke nogen af de ufoer, som jeg har set i blade, fjernsyn og lignende steder. Den var hverken en rund tallerken, diskos eller cigarformet, men virkede nærmest firkantet.
3450 Allerød 23. juni 2005.
Jeg har læst artiklen på forsiden af Allerød Nyt, og vil blot bidrage med at jeg Sankt Hans Aften for 2. gang så dette fænomen i luften over Allerød og Sjælsø.…
Det mest besynderlige er at hændelsen er fuldstændig lydløs — at den varer meget lang tid — at den følger vinden i de absolutte høje luftlag.
Fotoet der er gengivet i avisen dækker slet ikke over, hvordan fænomenet ser ud — for der er kun tale om en konstant lysende plet — væsentligt større end en kraftigt lysende stjerne — og med et rimeligt kraftigt lys.
Som skrevet — så jeg den sidste gang Skt Hans Aften kl. ca. 21.45 — og ca. et kvarters tid var den om at komme over nattehimlen. Jeg tror ikke der er tale om en lille varmluftsballon f.eks. med et fyrfadslys — men måske en meterologisk vejrballon (om de så har lys ombord ved jeg ikke). Jeg erindrer samtidig for år tilbage, at man kunne se forskellige satellitter passere nattehimlen — især om aftenen — og man dermed kunne følge deres svage genskin fra solen. Men der var da tale om mikroskopiske prikker der susede over himlen — og med en anden hastighed.
Jeg tror at højden for bemeldte lys sagtens kan være 12–15 km’s højde — ellers ville passagen ikke være så stabil. For billedet i Allerød er kun skabt med den lange eksponering + rystende hånd. Fænomenet er en bomstille superstabil lysplet der går over himlen.
7260 Sønder Omme 3. juli 2005.
Jeg kom kørende omkring kl. 00.20 ad Tarm Landevej fra Sdr. Omme mod Hoven. Ca. 2 km. før Hoven ser jeg et kraftigt lys, som en eksplosion bag nogle træer nord for landevejen. Jeg tænkte på, om det kunne være en eksplosion i en fabrik.
Jeg mener, at dette lys var et par kilometer fra mig, men det var meget kraftigt. Efterfølgende kom et mindre kraftigt lys, i den samme gul/orange nuance. Mens jeg kørte videre mod Hoven, så jeg efter lyset og anede det ind imellem. Jeg hørte ingen lyde i forbindelse med lyset.
I rundkørslen efter Hoven kørte jeg mod Ølgod, og ca. 1 km. efter rundkørslen får jeg på vestsiden af vejen, inde over markerne, øje på noget, der ligner en lille flyvemaskine med ild i. Den har samme retning, som jeg kører i, og ser ud til at være på vej til at lande. Jeg kører parallelt med den i et par minutter, hvorefter min vej svinger, og jeg ser det forsvinde bag træerne. Jeg føler jeg var tæt på fænomenet, men nattens mørke gør det svært at vurdere afstande.
5900 Rudkøbing 3. juli 2005.
Vi var ude at lufte hundene, og jeg havde en lygte med, som næsten mere eller mindre ikke var ret meget batteri på, men lidt var der da. Vi gik mod nord og pludselig fra øst ca. 20 meter inde i marken og ca. 10 meter oppe over os, kom der et meget skapt hvidt lys, ikke blændne, flyvene lige op over os og hen over trætoppene og forsatte mod (vest) vandet. Det nærmeste svævede langsomt og så lidt hurtiger, så forsvandt det bag træerne. Jeg kunne ikke se det mere på grund af de træer, der var der og så tæt krat. Og så var jeg ved at dø af skræk til lige med. Har respekt for det ukendte. Samtidig gik min lygte helt ud.
Så vi vendte om. Da vi kom tilbage, virkede min lygte pludslig igen og med dobbelt power på, ved ikke om batterier kan gøre det en gang imellem. Men det virkede som om, genstanden nærmest havde stået stille lige ved siden af os med slukkede lys og pludslig, da vi kommer, tænder det, næsten lige som en bil. Hvad var det vi så.
Der var ingen lyd, og den kom bare ud af det blå. Jeg ser nomalt altid nå det, som kommer oppefra, men dette her var lige som bil, der lige pludslig tændte lygterne for at forsætte med en fart fra ca 10 til 30 km, derefter kunne jeg ikke se mere, da på grund af træer mv.. Har haft en oplevesle i år, på den kant. Bare et andet lys.
Kigger ud af mit tagvindue kl. 02.30. Der ser jeg hvad jeg først troede var et fly bevæge sig fra syd mod nord i en ret linie med konstant hastighed. Efter et par sekunder går det dog op for mig at det ikke kan være et fly da objektet pludselig blusser op til mange gange den oprindelige størrelse. Efter at have bevæget sig et sekund eller to med den „nye“ størrelse accelererer objektet mod nord samtidig med at størrelsen nu formindskes, indtil det ikke er synligt mere.
Jeg kan ikke sige om det var fysisk at objektet blev større, om det kom tættere på og derved virkede større, eller om det bare var en forøgelse af objektets udstråling.
Mit eget gæt er, at det var et stjerneskud, der trængte ind i jordens atmosfære i en parallel bane. Den store „opblusning“ har så været, da stjerneskudet blev bremset så meget, at det styrtede mod jorden og brændte op i atmosfæren.
9800 Hjørring 27. juli 2005.
Det startede med en lille aflang, lys prik på himlen, den fløj nærmest skråt over himlen med en fart, der ikke lignede et flys, desuden havde den ikke de hvide streger hængende bagefter. Det var helt sikkert ikke en fugl, da den helt åbenlyst fløj ovenover nogle skyer, og der var IKKE nogle former for bevægelse på objektet. Der stod jeg og 6–7 andre personer og så på objektet, da det forsvandt igen i en sky. 2 min. senere dukker objektet op igen som et lyn fra en klar himmel og begyndte nogle, for et fly, sindssyge sving og var langt mere manøvredygtig end andre fly, jeg har set. Derefter forsvandt det igen på den, nu, klare himmel.
2000 Frederiksberg 18. august 2005.
Om aftenen d. 18. august 2005, på torvet over Frederiksberg metro-station, havde der netop været afholdt udendørs-koncerten : »musik fra undergrunden«…
Udover scenefolkene, som nu gik og pakkede sammen, var en del, indbyrdes uafhængige grupperinger, blevet hængende på torvet.
Kl. ca. 21.45 råbte én : „Se, en ufo!!“.
Alle kiggede op…og kiggede så — EN EKSTRA GANG (!!), for ingen af os havde vist set noget lignende før… ; et orange „objekt“; bevægede sig hen over hovederne på os; Både afstand og størrelse er svært at bedømme, når man IKKE kender oplysninger på bare en af delene (og når man IKKE ANER, HVAD det er man ser på), men da objektet var tættest over vore hoveder, mindede det (i TILSYNELADENDE størrelse) om en nødraket (dét talte flere af de tilstedeværende om… (hvilket alle dog samtidig vidste var totalt og aldeles udelukket…naturligvis!!)).
Det var orange med en tydelig „kugle-agtig-form“. JEG SELV opfattede det som værende lidt „uldent“ (sløret) i kanten…men med tydelig form.
Objektet blinkede ikke på nogen måde og havde ikke andre farver lys… end dette orange „faste, mættede“ lys…
Der var absolut ingen lyd!
Det fløj i en lige linie fra ca. øst — syd — øst, og mod ca. vest — nord — vest. Efterhånden som det fjernede sig mod vest, blev det mere tydeligt, at det VAR meget langt oppe på himlen… det blev mindre og mindre, og selvom farten mindede om noget der måske kunne sammenlignes med et almindeligt fly’s, tog det flere minutter før det begyndte at komme ud af syne… (før dét endelig skete, forsvandt det dog ret pludseligt.… og kom lidt igen… og forsvandt så helt!! — mystisk!!).
Forresten…det var vindstille og helt klart og skyfrit vejr!!
Vi var MANGE uafhængige personer (ca. 30 — 50, i alderen ca. 18 — 50 år!), der så dette mystiske objekt, og MIN opfattelse var — KLART — at alle måbede og kiggede forundret og snakkede om, HVOR mærkeligt det var…og folk spurgte hinanden om, hvad klokken var for „dette skal bestemt indberettes“… „det er sgu’ FOR mærkeligt“… „en virkelig ufo“…osv…!!
Det lignede absolut ikke noget af alt dét, vi er vant til at kunne observere på himlen… vi havde ikke set noget lignende før…!!!!
.…Det VAR virkeligt… og vi var mange vidner…!!
2000 Frederiksberg 18. august 2005.
Efter en udendørs koncert ved metrostationen, var der en hel del mennesker forsamlede. De fleste arbejde med oprydning, andre var musikere og publikum. Lige efter skumringen så nogle en orange lysende prik på himlen, der bevægede sig hen over Frederiksberg Centeret. Hvornår den rent faktisk kom til syne, ved jeg ikke.
Da jeg så prikken, var den i nordlig retning, (jeg har fundet retningen med et Kraks kort og et lommekompas), i ca. 50–55 graders højde.
Prikken var meget klar og lysende, ingen blinken eller lyd. Den mindede mest om en nødraket. Den bevægede sig langsomt vestover, mens den langsomt tonede ud, lidt på samme måde som fly kan gøre det. Derfor virkede det som om den bevægede sig væk fra os. Til sidst tonede den helt ud og var væk.
Der var mange, der så prikken, og reaktionerne var meget blandede. Nogle få undrede sig, andre var ligeglade, og atter andre havde en holdning midt imellem.
5220 Odense 12. september 2005.
Jeg står på terrassen kl. 21.45, da jeg hører et jagerfly og kigger op mod nord. Der ser jeg et klart, rødt lysende og lydløst rundt objekt, der har retning mod syd med et jagerfly lige i hælende. Jeg kalder på min mor, og vi står målløse og kigger. Objektet er meget lysende rødt, og det har en glidende bevægelse, som når man ser en satellit.
Jagerflyet prøver med al tydelighed at følge med objektet; flyet brøler helt unaturligt, som om piloten giver flyet mere gas, end det kan klare. Objektet forsvinder efter 1–2 min. mod syd. Ganske kort tid efter kommer der endnu et jagerfly i nøjagtigt samme retning, og lidt efter igen, endnu to jagerfly — også med fuldstændig samme retning. Vi så altså dette objekt med 4 jagerfly efter sig med korte intervaller.
Objektet havde kun en rød farve, ingen blinkende lys og ingen lyd. Det havde denne helt specielle glidende bevægelse, som et fly „af vores verden“ ikke kan bevæge sig. Det var ikke en satellit, for det var objektet for tydeligt til; det var i vores atmosfære.
Jeg kan bedst beskrive objektet størrelse til at være, som hvis der hænger en tennisbold i luften 10–15 meter fra én. Det virkede noget større end jagerflyet, der var lige efter det. Det kan have været en flyøvelse, men en fornemmelse i mig sagde noget andet; der var altså noget „ukendt“ i vores luftrum, som åbentbart skulle ses nærmere efter, hvorfor alle de fly efter objektet.
4000 Roskilde 24. september 2005.
Jeg gik mig en tur om aftenen. Da jeg nåede til busstoppesteddet lige vest for Galpestykket, så jeg udover nogle fly noget, der først lignede en meget klart blinkende stjerne, men så ud til at bevæge sig lidt, så jeg gik ud fra, at det var et langsomt flyvende fly.
Jeg gik tættere på og så, at det bevægede sig mod min retning, men nogle gange skiftede retning lidt mod nord eller syd. Det bevægede sig meget langsomt og stod af og til stille. Jeg lagde også mærket til, at det blinkende lys så ud til at være midt i en form, der lignede en lille grå trekant. Jeg tænkte straks „nå-nå, en af de legendariske Sorte Trekanter over Danmark!“ og blev ved med at kigge.
Pludselig lagde jeg mærke til, at hvis jeg fokuserede mit blik på objektet, der stadig bevægede sig ekstremt langsomt med nærmest zig-zaggende skiftende retning, i særlig lang tid, virkede det som om, alt andet, jeg kunne se, begyndte at blive mørkt. Derfor sørgede jeg også for at kigge på andre ting ind i mellem.
På nogle tidspunkter kunne jeg også se, hvad der lignede en lilla ring omkring objektet. Jeg ventede hele tiden på, at det skulle komme tættere på, så jeg kunne se, hvad det var, men pga. dens konstant skiftende hastighed, der altid var meget langsom, blev jeg på et tidspunkt træt og gik hjem for at meddele om denne observation til SUFOI.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.