5250 Oden­se SV ca. 1987

Den­ne obser­va­tion har pla­get mig i man­ge år.
Jeg har tænkt meget over, hvad det var jeg så. Jeg var på vej til aftensko­le. Året har været 1986 eller 1987, dog er jeg næsten sik­ker på, at det var i 1986. Det var ihver­ti­fald efter­år.
Jeg kom cyk­len­de ned af Fug­le­bak­ken og dre­je­de ud på Tarup­vej. Jeg kun­ne se på afstand, at lys­kur­ven lige var ved at skif­te til rød. Jeg sagt­ne­de far­ten, og kig­ge­de op på den ene lys­kur­ve, for at se om den blev grøn.
Lige oppe over hang den­ne besyn­der­li­ge ting, og jeg blev så ban­ge, at jeg kør­te ind i kants­te­nen, og var ved at fal­de af min cykel. Jeg kig­ge­de op igen, men tin­gen var væk. Der hav­de over­ho­ve­det ingen lyde været. Alt var stil­le. Men objek­tet har jeg kun­net se for mit indre blik lige siden. Det er som om, det brænd­te sig fast. Det lig­ne­de en tre­kant, men med bue­de sider. Dis­se sider bue­de indad. I hvert hjør­ne sad der noget, der lig­ne­de sto­re run­de glas. Om der var lys i, husker jeg ikke, men de var tyde­li­ge at se.
Objek­tet hang ret langt nede, jeg vil sky­de det til at have hængt ca. 1–2 meter over lys­kur­ven. Objek­tet vir­ke­de ikke vold­somt stort, jeg mener der ca. var 2–3 meter, mel­lem de 3 „hjør­ner“. Der stod en lys­mast ret tæt på, og jeg husker objek­tet som mørkt eller sølv­far­vet.

8800 Viborg ca. 1987

Jeg synes, at jeg vil beret­te om 2 obser­va­tio­ner, som jeg har haft i min barn­dom i Viborg. Den før­ste er som føl­ger:
Jeg var på vej hjem efter svøm­ning en tirs­dag aften, da en fløjtende/hvislende lyd fik mit blik til at gli­de opad. Det var rime­ligt stjer­ne­klart, kun nog­le få sky­er. Over mit hoved i nord­lig ret­ning, fik jeg øje på noget, som jeg ikke hav­de set før. Et eller andet bevæ­ge­de sig hen over him­len. Otte lysen­de prik­ker som til­sam­men udgjor­de et H. De bevæ­ge­de sig i en lang­som fart, så jeg tænk­te, at det var nok et fly. Men i løbet af et par sekun­der, sam­le­de de sig nær­mest og ændre­de ret­ning og fart. De for­svandt med høj fart mod øst. Jeg er ikke klar over hvor langt væk de var, men et halvt minut efter kom der et rute­fly, og det vir­ke­de, som om at det var tæt­te­re på end objek­tet. Der stod en mand og ven­te­de på bus­sen, og jeg spurg­te ham, om han også hav­de set det, og det hav­de han.
Den anden obser­va­tion står meget klart i min erin­dring, for­di vi var otte kammerater/fætre, der så det­te objekt på en fiske­tur ved Søn­der­sø i Viborg.
Åle­fi­ske­ri­et gik ikke så godt, så vi sad og snak­ke­de, da min ene fæt­ter gjor­de opmærk­som på noget, som nær­me­de sig fra NØ. Et lavt­gå­en­de mørkt objekt nær­me­de sig. Stør­rel­se­mæs­sigt vir­ke­de det som et stort fly, som var på vej til lan­ding, men der er ikke nogen lan­dings­plads i nær­he­den. Da det pas­se­re­de hen over hove­d­et på os, kun­ne vi se lys under bun­den og objek­tet så tre­kant-for­met ud. Der var ingen lyd fra objek­tet, og far­ten var rela­tiv lav. Da det hav­de pas­se­ret, sad vi og snak­ke­de om, hvad vi hav­de set, og en af kam­me­ra­ter­ne var sik­ker på, at vi hav­de set et af dis­se STEALTH fly, som ame­ri­ka­ner­ne har, men der er ikke nogen, som kan for­tæl­le om dis­se fly har flø­jet i dansk luftrum og så lavt.

2300 Køben­havn S ca. 1996.

Min kære­ste og jeg lå nyfo­rel­sket og kæle­de i en seng med et vin­due op til. Vi hav­de åbnet vin­du­et helt op, og vi beg­ge lå og kig­ge­de på den stjer­ne­kla­rer him­mel. Jeg husker, at jeg dre­je­de hove­d­et imod min kære­ste og skul­le til at kys­se hen­de, da hen­des ansigt plud­se­lig blev lyst op af en skarp blå/hvid far­ve. (Lidt lige­som far­ven i en blå halo­gen lam­pe.) Jeg vend­te hur­tigt hove­d­et imod vin­du­et og så noget ufor­klar­ligt.
To tre­kant­lig­nen­de vink­ler, lidt forskudt af hin­an­den, kom faren­de hen ad him­len og lige­som dyk­ke­de i en blød bue ned mod jor­den og så direk­te ud i rum­met. Det gik så stærkt, at jeg sat­te mig op, kig­ge­de på min kære­ste og spurgt hen­de, hvad hun hav­de set. Hun hav­de set lidt mere end mig. Hun hav­de set, at de lige­som fløj i bøl­ger ned mod jor­den og ud mod rum­met et par gan­ge, og plud­se­lig fløj de direk­te ud i rum­met.
Vi var beg­ge 16 år, og vi rapor­te­re­de det aldrig, da vi lige­som bare put­te­de det i glem­me­bo­gen. Men af og til når vi kig­ger op på en klar him­mel håber vi, at man atter får et glimt af det igen.

8660 Skan­der­borg 2. april 2005.

Jeg tror fak­tisk, at jeg har været så svi­ne­hel­dig at se mete­o­ret i min 10 tom­mer F5 Newton kik­kert! Lør­dag d. 2. om afte­nen var jeg net­op i mit obser­va­to­ri­um og kig­ge­de på de man­ge galak­ser i Vir­go hoben bag stjer­ne­bil­le­det Løven. Lige med et så jeg tre ild­kug­ler, (mener det var tre i for­ma­tion), med hale efter sig.
Jeg fik et helt chok, da det lyste meget kraf­tigt op, jeg kig­ge­de så bort fra oku­la­ret og op på him­len, men nu var her ikke mere at se. Jeg fik ikke note­ret noget tids­punkt, men 22:06 som I skri­ver kan godt pas­se. Posi­tio­nen der­i­mod er jeg tem­me­ligt sik­ker på, den har været ca. 12h30 min/+13grader Dek., (målt på stjer­ne kor­tet ). Min Newton har et felt på ca. 1 1/2 grad, og da jeg kig­ge­de i et 42 mm 2 tom­mer oku­lar, har jeg stort set udnyt­tet hele fel­tet.

7000 Fre­de­ri­cia 2. april 2005.

I for­bin­del­se med ild­kug­len den 02.04.05, jeg så den fra vores stue vin­due, som ven­der mod øst, går jeg ud i haven og står der­u­de for evt. at se efter røgs­por fra ild­kug­len, og lyt­te efter evt. lyd.
Da jeg har stå­et ude i haven i ca. 8–9 min., kom­mer der 5 lysen­de prik­ker frem på him­len lige over mit hoved. De kom­mer i ret­ning syd­vest og fly­ver mod nor­døst, de 4 på lige linie med ens ind­byr­des afstand den 5 i sam­me ret­ning, ca. mel­lem nr. 2 og 3 og på ven­stre side af ræk­ken med den 4. Den ind­bry­des afstand mel­lem 1 — 4 var ens og nr. 5 ca. i dob­belt afstand ude til ven­stre.
Jeg har set man­ge satel­lit­ter og fly, vi bor på ind­flyv­nings ruten til Bil­lund. De kom som 5 satel­lit­ter i tem­me­lig høj fart og for­svandt som satel­lit­ter ple­jer at gøre, de blev sva­ge­re og sva­ge­re.
Der var ingen lyd. Jeg stod der­u­de i ca. 10 min mere. Da jeg bru­ger bril­ler, kig­ge­de jeg op og så dem, og tænk­te hvad pok­ker er det. Jeg kig­ger væk og kig­ger op igen, og de var der sta­dig, der var hel­ler ingen syn­li­ge blink som fra fly.
Hvis ikke mine øjne sny­der mig, så de umid­del­bart til at være meget højt oppe, fug­le ple­jer ikke at fly­ve med så præ­sis ind­byr­des afstand. Far­ven var svag hvid/gul som sol­be­lys­ning på satel­lit­ter.

5250 Oden­se SV 11. juni 2005.

Jeg var gået ud i haven, for at sæt­te en klap­vogn i læ, da de hav­de lovet regn næste dag. Jeg kig­ge­de op på him­len og blev ret over­ra­sket over, hvor stjer­ne­klart det var. Jeg beslut­te­de mig for at stu­de­re him­len lidt. Vi har en god udsigt til syd­vest og nor­døst.
Jeg stod og kig­ge­de på en meget klar stjer­ne, den var lige over min gen­bos hus­tag. Jeg stod ca. 8 meter fra hans hus­mur. Jeg kig­ge­de på stjer­nen og vend­te mig om for at kig­ge lidt mod NØ. Der var da stjer­ner på him­len, men ikke noget udsæd­van­ligt. Jeg vend­te mig om, for at kig­ge på stjer­nen over min gen­bo­es hus igen, og der ser jeg noget ret under­ligt.. Jeg når lige at tæn­ke: „hvad.. før var der da kun 1 klar stjer­ne, men nu er der alt­så 3“. De 2 nye „stjer­ner“ lyste dob­belt så kraf­tigt som den stjer­ne, jeg lige hav­de stå­et og stu­de­ret. Lyset var meget smukt hvidt. Stør­rel­se mæs­sigt var de i sam­me stør­rel­se som den rig­ti­ge stjer­ne. Den stjer­ne, som nor­malt er på him­len stod nederst og oppe over stod de 2 nye.
Det lig­ne­de fak­tisk en tre­kant der stod på spid­sen. Så begynd­te de 2 KRAFTIGT lysen­de objek­ter at bevæ­ge sig lodret op i luf­ten. De fulg­tes ad med nøj­ag­tig sam­me afstand imel­lem, hele vej­en op, sam­ti­dig med at lyset i beg­ge blev sva­ge­re og sva­ge­re. Det gik meget lang­somt. Så var de væk. Jeg var helt rundt på gul­vet og fór ind for at hen­te noget papir til at teg­ne på, og jeg kig­ge­de også på klok­ken.
Jeg håber der er andre der har set objek­ter­ne, for det var et utro­ligt flot syn.

1430 Køben­havn K 30. juni 2005.

Jeg var net­op kom­met hjem fra nat-arbej­de og gik ud på min altan på 4. sal over Boden­hof­fs Plads, da jeg obser­ve­re­de et oran­ge lys kom­me svæ­ven­de ned ad Boden­hof­fs Plads ca. 30–40 meter oppe. Da det sej­le­de for­bi mig, vil jeg anslå, at jeg var omkring 10 meter fra det. Gen­stan­den var på stør­rel­se med en fod­bold, mulig­vis stør­re, hvis jeg hav­de været en meter fra den.
Den skin­ne­de med et kraf­tigt rødor­an­ge lys, som gav den form som en såkaldt mor­gen­stjer­ne eller jule­stjer­ne, dvs tak­ket. Den bevæ­ge­de sig stil­le og lys­løst op ad gaden, pas­se­re­de mig og fort­sat­te ud over Køben­havns havn. Hastig­he­den var ca. 15 km i timen. Da den var omkring Kon­gens Nytorv ændre­de den stil­le kurs mod vest. I sam­me øje­blik kom en magen til fra sam­me sydøst­li­ge ret­ning, og den opfør­te sig helt iden­tisk med den før­ste, hvad angår i høj­de, hastig­hed, lys­styr­ke, stil­hed og kurs. Den fulg­te nøj­ag­tig sam­me bane som den før­ste. Beg­ge „ufo­er­ne“ var meget smuk­ke. De var tyde­lig­vis sam­men.
Her er ikke tale om fejl­ob­ser­va­tio­ner af mete­o­rer. De fly­ver ikke så lang­somt eller så langt nede — i så fald vil­le Køben­havn have lig­get i rui­ner. Det var hel­ler ikke nød­blus. De bevæ­ger sig højt oppe på him­len, hvor­ef­ter de fal­der. De to ufo­er fløj hori­son­talt i sam­me høj­de over Køben­havn, mens jeg kun­ne føl­ge dem. Boden­hof­ss Plads er meget stil­le om nat­ten. Man kan høre en knap­penål fal­de, og det er 100 pct. sik­kert, at gen­stan­de­ne var helt lyd­lø­se. Det kan hel­ler ikke have været bal­lo­ner, hvis de hav­de haft motor, vil­le jeg have hørt det, og hvis de bare var fyldt op med heli­um og en bræn­der, vil­le de ikke kun­ne hol­de så ste­a­dy en kurs, men vil­le være ble­vet rusket i af vin­den. De blev helt klart dre­vet frem af noget hidtil ukendt. Og jeg er ikke Chri­sti­ans­havns lands­bytos­se. En ild­kug­le eller kug­le­lyn kan hel­ler ikke bevæ­ge sig så deter­mi­ne­ret, dvs føl­ge en helt fast­lagt kurs, hvori der ind­går et sving til ven­stre, som lige­le­des blev udført ens.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.