Obser­va­tions­be­ret­nin­ger 1. kvar­tal 2002

Og så så jeg plud­se­lig en cigar­for­met ret stor lysen­de tin­gest, der kom fra høj­re, alt­så fra køben­havns­si­den, og med stor fart fløj den ind over områ­det ved Ama­ger Fæl­led. Lige ud for, hvor vi stod, gjor­de den brat ophold, stod stil­le og steg så lidt opad, for så at sæt­te fart på og bevæ­ge sig mod ven­stre, men ikke ret langt. Så kom den lige så hur­tigt til­ba­ge. Det gjor­de den fle­re gan­ge.

Vi var mål­lø­se over det vi så, for så kvikt var der bestemt ingen fly der kun­ne manøv­re­re. Men den­gang hav­de vi ikke hørt om UFO­er, og vi har i åre­nes løb snak­ket man­ge gan­ge om det, vi så den­gang.

Sene­re har jeg aldrig været i tvivl om at det net­op var en UFO, for godt nok holdt mili­tæ­ret til på fæl­leden, men det hav­de ingen rela­tion til det, var vi helt sik­re på. Ja det er så min for­tæl­ling, og jeg er glad for at have ople­vet det.

Vi var en mas­se børn som lege­de og spil­le­de rund­bold nede på græs­plæ­nen ved den blok vi boe­de i. Man­ge af vores for­æl­dre sad ude på alta­ner­ne og nød aftenkaf­fen (jeg tror det var en fre­dag eller lør­dag). Langt oppe, som små stjer­ner, kan vi se man­ge man­ge små røde kug­ler, som fly­ver ind og ud mel­lem hin­an­den. Vi kan ikke høre en lyd. Det vir­ker som om der er fle­re hund­re­de. Vi stil­ler os alle op og kig­ger og undrer os over det­te fæno­men. Alle snak­ker om, at det da ikke kan være fly, når vi intet kan høre, og så man­ge kan da hel­ler ikke fly­ve mel­lem hin­an­den.

Da vi har stå­et et styk­ke tid, måske en halv time, hører vi plud­se­lig en hvis­len til høj­re for os. Ca. 200 meter til høj­re for os lig­ger der en anden 4 eta­gers blok. Over den­ne blok kom­mer nu en kæm­pe rød kug­le flyvende.….kuglen vir­ker lige­så høj som blok­ken, alt­så så høj som et højhus. Den fly­ver lige­som om sin egen akse sam­ti­dig med. at den dri­ver fremad i meget hur­tig fart. og den ene­ste lyd vi kan høre, er den­ne hvis­len. Plud­se­lig for­svin­der den op og ud i him­mel­rum­met.

I mel­lem­ti­den er det ved at tyn­de ud i de små røde „kug­ler“ oppe i him­len. De er sta­dig så små som stjer­ner, og vi kan ikke høre en lyd. Plud­se­lig ser jeg 2 af dem kom­me fly­ven­de fra hver sin ret­ning imod hin­an­den. De stand­ser, da de når hin­an­den. Den ene kug­le svæ­ver et styk­ke over den anden. Plud­se­lig „smel­ter“ de sam­men til en kug­le og fly­ver vide­re.

Det­te stod på imel­lem 1 til 2 timer, før det hele var over­stå­et. Hvor kug­ler­ne for­svandt hen, kun­ne vi ikke se, det tyn­de­de lige­som bare ud i dem. Er der andre der har obser­ve­ret den­ne hæn­del­se, eller har hørt om andre, der har set det, så kun­ne jeg mæg­tig godt tæn­ke mig at høre nær­me­re. Har SUFOI evt. fået hen­ven­del­ser omkring det­te fæno­men en gang midt i halvfjer­de­ser­ne, så er jeg også MEGET inter­es­se­ret i at høre nær­me­re om det­te.

Det var helt stjer­ne­klart, og meget mørkt. Jeg kan huske, at det var ret koldt, og at der var en del sne. Plud­se­lig ser vi på him­len, næsten lige over vores hove­d­er, en lysen­de plet, der bevæ­ge­de sig med stor fart. Plet­ten lyste nær­mest hvidt. Min far begynd­te at tale om en „sput­nik“ — alt­så en satel­lit, eller at det måske var et stjer­neskud.

Men plet­ten var bare en hel del stør­re end en sput­nik typisk syner, og den bevæ­ge­de sig alli­ge­vel for lang­somt til at kun­ne være et stjer­neskud. Vi stop­pe­de op, for­di det var lidt under­ligt. Plud­se­lig stop­pe­de plet­ten op — helt op! Vi var ved at tabe både næse og mund! Der hang den i et styk­ke tid, for der­ef­ter at ændre ret­ning 90 gra­der! Her­ef­ter fort­sat­te den med sam­me hastig­hed som før, den stop­pe­de. Den for­svandt bag hori­son­ten mod nord.

Vi dis­ku­te­re­de, hvad det kun­ne være. Der var ingen motor­støj — og det var en meget stil­le aften. Jeg har siden tænkt over, hvad det har kun­net være.…men kan ikke fin­de nogen svar. Jeg er siden uddan­n­net inge­ni­ør, men intet, jeg har lært her, har kun­net for­kla­re vores obser­va­tion. Den ene­ste for­kla­ring må være en UFO.….ikke nød­ven­dig­vis fra „Mars“, men i ordets betyd­ning — et uiden­ti­fi­e­ret objekt.

Det fly­ver gan­ske lang­somt tværs over vej­en uden en lyd, og uden andet at se end det oran­ge lys. Objek­tet var tem­me­ligt stort, fyld­te både vej­en og ind over trætop­pe­ne. Da det var flø­jet væk, star­te­de jeg igen knal­ler­ten og kør­te frem for at se det, mens det fløj vide­re. Men der var intet at se, det var væk.

Jeg ved godt det er en gam­mel obser­va­tion, men den opta­ger mig sta­dig meget. Skæb­nen har vil­let, at vi har købt net­op den ejen­dom, her før jul, over hvis jor­de, det for­svandt over,s å nu kig­ger jeg meget intenst efter fle­re, især da jeg ved, der har været fle­re obser­va­tio­ner i områ­det.

Min obser­va­tion var 2 meget lysen­de røde kug­ler, der bevæ­ge­de sig i en uens­ar­tet bane op og ned lige over hori­son­ten. Da det var om dagen, var jeg forun­dret over den lys­styr­ke de hav­de. De 2 lysen­de objek­ter har været i en afstand af ca. 10 km fra mit obser­va­tions­sted. Objek­ter­nes bevæ­gel­ses­møn­ster, som var utro­lig uens­ar­tet, da de både gik op og ned og omkring hin­an­den, ude­luk­ke­de de fle­ste typer fly og nødra­ket­ter!!.

For­stør­rel­se på den kik­kert, jeg anvend­te til at star­te med, var 7X. Men det var ikke nok til at se, hvad der var bag de lysen­de objek­ter. Der­for hen­te­de jeg hur­tigt mit teleskop med en for­stør­rel­se på 150X. Med det­te kun­ne jeg se en metal lig­ne­de figur bag det røde skær.

Da jeg kortva­rigt (3sek) skif­te­de et oku­lar ud for bed­re at kun­ne skel­ne detal­jer, for­svandt objek­ter­ne helt fra den ellers bre­de hori­sont, jeg hav­de udover Sla­gel­se omegn.

Jeg ved, at der dagen efter den­ne ople­vel­se blev rap­por­te­ret om UFO- obser­va­tio­ner på Vest-sjæl­land. Mere ved jeg desvær­re ikke. Den dag idag er jeg sta­dig meget forun­dret, idet jeg igen­nem de sid­ste man­ge år, som ivrig ama­tør-astro­nom og ikke siden har ople­vet nogen lig­nen­de.

Vi gik på gaden, i et almin­de­ligt vil­lakvar­ter i den lil­le provins­by, da vi fik øje på et tre­kant-for­met objekt, som kom fly­ven­de lyd­løst og hur­tigt over him­me­len en sol­be­skin­net efter­mid­dag i juni eller juli. Det bemær­kel­ses­vær­di­ge var, at objek­tet var svært at afstands­be­døm­me. Om det var 50 meter eller 2 kilo­me­ter væk er sta­dig uvist. Men et er sik­ket: Objek­tet var helt ude af syne efter 1 minuts tid — uden en lyd — og uden de karak­te­ri­sti­ske hvi­de „haler“, som et fly til tider kan træk­ke hen over him­me­len. Ende­ligt skal det bemær­kes, at det var som om alt blev under­ligt stil­le, da objek­tet var syn­ligt. — Om det var ren ind­bild­ning, eller om objek­tet vir­ke­lig for­må­e­de at sæt­te en stop­per for fug­le-kvi­der og vin­dens susen, vides ikke. Men ople­vel­sen, som jeg sta­dig tæn­ker over, fandt sted — det er gan­ske vist!

På det tids­punkt boe­de jeg nede ved hav­nen i Vej­le (Fjord­mar­ken). Jeg og en venin­de skul­le have været til Grøn Kon­cert, men vi beslut­te­de os til at bli­ve hjem­me. Så vi var ikke påvir­ke­de af alko­hol. Jeg hav­de en ter­ras­se, som jeg gik ud på. Det var sta­dig lyst. Jeg fik øje på et rundt objekt, som kom svæ­ven­de over nog­le blok­ke tæt på, hvor jeg boe­de.

Nu er det nog­le år siden, men jeg kan huske, at objek­tet ikke var sær­lig højt oppe, det var tyde­lig at se. Det svæ­ve­de på en spe­ci­el måde, lidt i zigzag. Nog­le gan­ge holdt det stil­le, men sta­dig i bevæ­gel­se, og så svæ­ve­de det igen.

Jeg kald­te på min venin­de, og vi betrag­te­de det. Det lig­ne­de en sølv­far­vet kug­le, men til tider så det ud som om, at det var sort i bun­den. Måske dre­je­de det sig rundt om sig selv? Det var metal­lisk, enkelt gan­ge syn­tes solen at reflek­te­re i det. Det var lyd­løst.

Det lyder mær­ke­ligt, men vi for­nem­me­de beg­ge, at hvad det end var, så var det klar over vores iagt­ta­gel­se. Der er en kæm­pe­stor skor­sten på den vej, jeg boe­de, og objek­tet stand­se­de brat op lige over den. Som om det var nys­ge­rigt og ikke vid­ste, hvad en skor­sten var for noget. Det så tem­me­lig besyn­der­ligt ud.

Så ske­te det mest for­bløf­fen­de, det som fik os beg­ge til at være sik­re på, at det måt­te være et eller andet ukendt, ikke af jor­disk oprin­del­se. Det for­svandt opad, brat opad, utro­ligt hur­tigt. Man når næsten ikke at blin­ke med øjne­ne, og man syn­tes at det hele føl­tes så uvir­ke­ligt. Vi var beg­ge ryste­de resten af den dag, og jeg føl­te mig lidt æng­ste­lig med at skul­le sove ale­ne hjem­me.

Et par dage efter hør­te vi i radio­en, at der hav­de været andre obser­va­tio­ner i Vej­le og omegn, den selv­sam­me dag. Nød­ven­dig­vis ikke af den sam­me UFO. Af og til morer vi os lidt over det. Der var jo Grøn Kon­cert den dag. Måske vil­le ET nede og høre noget musik.

Kort før gen­stan­den er vin­kel­ret på mit syns­felt deler den sig, og bli­ver til i alt fire min­dre, for­sat klart lysen­de gen­stan­de. Efter at have kryd­set mid­ten af mit syns­felt for­svin­der alle fire gen­stan­de helt, lige så plu­des­ligt som de duk­ke­de op.

Jeg vil umid­del­bart vur­de­re høj­den på gen­stan­de­ne, da de for­svin­der, til at være 35–40° set fra bilen. Min sam­le­ver, som jeg fik gjort opmærk­som på fæno­me­net, så det også helt tyde­ligt. Der­for er jeg gan­ske sik­ker på det ikke var lys­re­flek­ser fra bag­fra kom­men­de biler.

Sam­ti­dig var det for­sat tem­me­ligt lyst og klart, så jeg er også rime­lig sik­ker på, at det ikke var et fly, som evt. for­svant i dis. Der var i øvrigt hel­ler ikke noget blin­ke­de lys, som man nor­malt ser på fly.

Jeg iagt­tog en meget kraf­tigt hvidt lysen­de gen­stand, der med stor hastig­hed bevæ­ge­de sig imod nord/nordøst. Plud­se­lig blev der lige­som skudt ud af den 3–4 lidt min­dre gen­stan­de. De var lige­le­des hvidt lysen­de og kort tid efter sluk­ke­des lyset i såvel „moder“-genstanden som i de „afskud­te“.

Jeg — der er pen­sio­ne­ret major i hæren — er helt over­be­vist om, at der ikke var tale om et fly, der­til var hastig­he­den for stor, lige­som der ikke kun­ne kon­sta­te­res nor­ma­le fly-blink. Jeg er ikke istand til at vur­de­re fly­ve­høj­den på gen­stan­de­ne.

Lyset bli­ver nu sva­ge­re og sti­ger op i en cir­kel fra syd til øst og vide­re til nord. Nu hen­ter jeg mit foto­gra­firap­pe­rat, men nu er det slut. Lyset var som en prik og sva­ge­re til sidst, som vi så det. Vi har man­ge fly­ve­ma­ski­ner og ind imel­lem heli­kop­te­re om dagen og afte­nen, men de fly­ver med blin­ken­de lys og læn­ge­re væk, ikke med kon­stant lys.

Vi har i 5 år boet på 7 sal i Hjal­le­se og aldrig set noget til­sva­ren­de, det har jeg altid holdt øje med. Det var ikke over­sky­et. Afstand er svært, måske 500 m fra. Lyd vil­le kun­ne høres med åbent vin­due.

(Note: Da jeg kom hjem tjek­ke­de jeg DMIs lyn­ra­dar, og ingen lyn var ble­vet obser­ve­ret i tids­rum­met 18–22.)

Vi kom­mer ned i en dal, og objek­ter­ne for­svin­der imid­ler­ti­dig ud af syne. I mel­lem­ti­den snak­ker vi om, at min far og mor for en uge eller 2 siden obser­ver­de net­op sam­me fæno­men.

Da vi så kom­mer ud i et åbent områ­de, ser vi nu 3 objek­ter. De er MEGET tyde­li­ge på den mør­ke him­mel. Der er nog­le stjer­ner, og månen lig­ger i ryg­gen af obser­va­tø­rer­ne og er „halv“. Det er meget tyde­ligt at se, at objek­ter­ne ikke bli­ver belyst, men selv udsen­der det kraf­ti­ge lys. De mysti­ske „bag­grunds-lys­glimt“ obser­ve­res hele tiden under hele hæn­del­sen.

Lidt efter for­svin­der 2 af objek­ter­ne plud­se­ligt. Det ser ud som om de „fader“ ind i bag­grun­den, men alli­ge­vel ret hur­tigt. Vi synes det er meget mær­ke­ligt det her, og da en rund­kør­sel duk­ker op med en vej, der har ret­ning mod objek­ter­ne, beslut­ter vi os for at køre imod dem. Vi er måske 1–2 kilo­me­ter fra hjem­met, og vi over­ve­jer, om vi skal hen­te mit video­ka­me­ra og almin­de­li­ge kame­ra. Vi beslut­ter os dog for at fort­sæt­te mod lyse­ne.

Antal­let af objek­ter vari­e­rer meget, og 3 gan­ge obser­ve­res der 7–8 lys på en gang. Fle­re biler føl­ger efter os, dog uden at jeg kan være sik­ker på, at det er efter lyse­ne. På et tids­punkt kom­mer vi for­bi en sø, og van­det oply­ses klart af objek­ter­ne. 2 af objek­ter­ne, (så ud som om de var de mind­ste) er meget tæt på hin­an­den. De 6 andre svæ­ver rundt omkring dem i en irre­gu­lær klyn­ge. Ret­nin­gen er direk­te nord eller lidt nor­døst for os nu. Høj­den anslår jeg til fra ca. 3x trælinj­en og 20–25 trælinjer op til det øver­ste objekt.

Vi er nu på Nord­kyst­vej­en nord­vest for Allin­gaa­bro, og end­nu en rund­kør­sel duk­ker op. Min far siger, at lyse­ne befin­der sig over „Hevring-lej­ren“, et mili­tært områ­de. Der­for tager vi i rund­kørs­len en vej, der går mod Hevring. De 7 af lyse­ne er nu for­s­vun­det, og et enkelt er til­ba­ge. Det til­ba­ge­stå­en­de lys ser nu ud som det daler lige­så stil­le ned i en under­lig­gen­de skov, og vi ven­der om, og kører til­ba­ge.

Da vi ankom­mer til rund­kørs­len nord­vest for Allin­gaa­bro, obser­ve­rer vi nu objek­ter­ne i en øst­lig ret­ning, et godt styk­ke væk. De er sta­dig meget kraf­ti­ge og pul­se­ren­de, og de under­li­ge „lyn-glimt“ obser­ve­res igen. Vi dre­jer til ven­stre ud ad Nord­kyst­vej­en, der net­op går i en øst­lig ret­ning. Da vi fra den­ne nemt kan kom­me hjem igen, beslut­ter vi os for at føl­ge lyse­ne lidt. Det ser ud som om de er et godt styk­ke væk, og vi beslut­ter os for at køre hjem.

Hvad det var, ved jeg desvær­re ikke, men flot var det! Per­son­lig bag­grund og oplys­nin­ger: Jeg er meget inter­es­se­ret i uvejr, og har der­for erhver­vet mig et video­ka­me­ra og kame­ra til at „fan­ge“ lyn med. Jeg kan huske, jeg hav­de en dis­kus­sion tid­li­ge­re på dagen med en mete­o­r­o­log fra Ber­lin. Vi snak­ke­de om mulig­he­den for tor­den­vejr den føl­gen­de efter­mid­dag, og jeg fulg­te der­for lyn­ra­da­ren tæt. Ingen tor­den­by­ger kom dog i nær­he­den af Dan­mark hele dagen, og som sagt hav­de der hel­ler ikke fore­kom­met lyn mel­lem 21–22. Min mor arbej­der på Gl. Estrup, der lig­ger lige i nær­he­den af Auning, og vi bor så på Gl. Estrup. 2 obser­va­tio­ner er gjort af objek­ter­ne fra den­ne loka­tion på andre tids­punk­ter.

Da det­te dre­je­de helt over i øst, lag­de jeg mær­ke til en kug­ler­und gen­stand, der fløj med en høj hastig­hed mod øst. Jeg sag­de til mine kam­ma­ra­ter „prøv lige at dyrk det der!“, og den ene sag­de, „jeg kan godt se det, hvad fan­den er det“. Da den var kom­met et pænt styk­ke mod øst, dre­je­de den blødt 90 gra­der og for­svandt nær­mest ud i hori­son­ten, sam­ti­dig med at den steg lidt i høj­den.

Det skal lige til­fø­jes, at jeg gan­ske vidst hav­de fået en del at drik­ke, men min kam­ma­rat er nær­mest afholds­mand. Min anden kam­ma­rat nåe­de desvæ­re aldrig at se det, da det ikke vare­de mere end 5–10 sek.

Jeg er ikke helt sik­ker på de giv­ne ret­nin­ger og vink­len, da det er før­ste gang, jeg nogen­sin­de har set noget lig­ne­de. Jeg har altid haft en logisk måde at for­kla­re de ufor­klar­li­ge ting, jeg har set på himel­bu­en, men det her fore­kom­mer mig sær­de­les ufor­klar­ligt. Sær­ligt den måde, den svin­ge­de ud i „rum­met“ på, har over­be­vist mig om, der var tale om noget sær­ligt. Jeg har også tjek­ket for lyn og lig­nen­de, men der var intet at se hos dmi. At det kun­ne have været disko­ly­set er også ude­luk­ket, da det var dre­jet helt over i den mod­sat­te side.

Min mor og min bror obser­ve­re­de et dif­fust lys på him­len i faldskærms­ra­ket høj­de, eller lidt under heli­kop­ter­høj­de. Det hav­de ingen fast form, men lyset var dog klart afgræn­set. Det hav­de lil­le eller ingen spred­ning. De før­ste 30 sek. til­t­og lyset i inten­si­tet, der­ef­ter stod lyset stil­le på him­len ca. 1 minut, der­ef­ter blev lyset sva­ge­re og sva­ge­re, og fæno­me­net for­svandt mod øst, men vi kun­ne ikke kon­sta­te­re, om det bevæ­ge­de sig. Hver­ken min mor eller bror kun­ne bedøm­me stør­rel­sen eller for­men på objek­tet. Vej­ret var stjer­ne­klart og vindstil­le og solen har skin­net hele dagen.

Selv tror jeg måske, det var et kug­le­lyn de så? men tror ikke, at de fore­kom­mer på vore bred­degra­der eller i dis­se vej­r­for­hold. Som nævnt så jeg ikke selv fæno­me­net, men jeg har tol­ket min mor og brors for­kla­ring så godt jeg kun­ne, og da jeg selv deler inter­es­sen for ufo­er, var det nær­lig­gen­de at skri­ve til jer. Jeg har kun nedskre­vet det, de var 100% sik­re på at de så.

Da vi kom til mit bar­ne­barns hjem, vir­ke­de det som om, at objek­tet stod stil­le i luf­ten, men ind imel­lem hop­pe­de det til siden. Vi hen­te­de min dat­ter og en kik­kert. Når vi så i kik­ker­ten, var det tyde­ligt, at der blin­ke­de en mas­se for­skel­li­ge far­ver rundt om objek­tet, lige­som et skar­pt hvidt lys dan­ne­de en tyde­lig kon­tur af objek­tets form — nær­mest seks­kan­tet i grund­for­men med noget i ret­ning af en rund spids for oven — hvis man kan beskri­ve det sådan.

Det var fan­ta­stisk at se objek­tet i kik­ker­ten, da det helt tyde­ligt trå­d­te frem i den­ne form. Jeg bad min dat­ter om at rin­ge hjem til min hjem­me­bo­en­de søn og for­tæl­le ham det, så han kun­ne gå ud for at se det. Selv kør­te jeg hur­tigt hjem, men måt­te kon­sta­te­re, at objek­tet var væk.