Astronomiske objekter og fænomener samt de satellitter og andre rumfartøjer vi selv har opsendt, er hyppigt årsag til ufo-oplevelser. Men ved hjælp af de hjemmesider og tjenester på nettet, du finder links til i boksen nedenfor, kan du forholdsvis nemt tjekke, om der er en astronomisk eller rumfartsmæssig forklaring på din ufo-observation.
Gode links:
- Arecibo Observatory – Verdens største radioteleskop ligger på Puerto Rico i nærheden af byen Arecibo.
- Dansk Selskab for Rumfartsforskning
- Heavens Above – En hjemmeside der giver information om synlige satellitter, internationale rumstation (ISS) overflyvninger, og himmelske begivenheder.
- National Aeronautics and Space Administration (NASA)
- Night Sky Network – NASA’s netværk af astronomiklubber og et godt sted at finde begivenheder, sammenkomster og ressourcer til at lære mere om nattehimlen.
- Rummet – En læringsportal om rummet og universet.
- Space.Com
- Sky & Telescope – En hjemmeside der tilbyder nyheder, artikler, og vejledninger om astronomiske begivenheder og observationer.
- Stellarium – Et gratis planetarium-program, der viser en realistisk 3D-himmel på din computer. Det er fantastisk til at identificere stjerner, planeter og andre himmelfænomener.
- Stjerneskud.info – Her samles og præsenteres observationer af klare stjerneskud (ildkugler) over Danmark.
- Tycho Brahe Planetarium
- Universe Today
Astronomiske objekter er tit årsag til UFO-oplevelser
Mange UFO-oplevelser kan tilskrives observation af naturlige astronomiske fænomener som f.eks. planet-konjunktioner og astronomiske objekter som stjerner, planeter og meteorer, der ses under usædvanlige forhold.
Tæt konjunktion af Venus og Jupiter gav læssevis af ufo-rapporter
Et godt eksempel på dette var den tætte konjunktion af Venus og Jupiter på aftenhimlen i det tidlige forår i 2022. Det er en astronomisk begivenhed, der sker med nogle års mellemrum. Men netop fordi den denne gang foregik på aftenhimlen, resulterede den i forholdsvis mange ufo-rapporter og henvendelser til politi og flyvevåben. Særligt i Sverige.
Her rapporterede folk om fly, spionballoner med videre på himlen, der fløj rundt med kraftige lys tændt. Eller hang stille og overvågede området. Politiet i flere byer i Sverige modtog adskillige opkald om “mystiske lys på himlen”, og flyvevåbnet blev kontaktet af bekymrede borgere, som mente, at de havde observeret russiske spion- eller jagerfly. Særligt efter Rusland valgte at invadere Ukraine d. 24. februar 2022.
Også herhjemme modtog vi hos Skandinavisk UFO Information mange ufo-rapporter i denne periode. Bl.a. fra en dame som var kørt rundt i sin hjemby, og havde taget billeder fra flere forskellige steder af et mystisk flyvende objekt med to kraftige lys på hver side.
Alle disse observationer kunne dog forklares med Venus og Jupiters tætte placering på aftenhimlen, fordi det skabte et spektakulært syn på nattehimlen, der ikke plejede at være der.
Et godt eksempel på en astronomisk begivenhed som gav masser af ufo-oplevelser, var den tætte konjunktion af Venus og Jupiter på aftenhimlen i det tidlige forår i 2022.
Typiske astronomiske objekter, der giver ufo-oplevelser:
Blandt de mest almindelige astronomiske objekter, der giver ufo-oplevelser, skal især nævnes:
- Planeter: Specielt Venus, Jupiter og i nogle tilfælde også Mars kan være meget lysstærke og hænge lavt på himlen – hvilket kan forårsage, at folk tror der er tale om et ufo.
- Kraftige stjerner: Lysstærke stjerner som f.eks. Sirius kan også give anledning til, at folk får en ufo-oplevelse. På samme måde kan de tre stjerner i Orions bælte skabe en illusion af, at der hænger en flyvende tallerken på nattehimlen på en skyet aften eller nat, hvor resten af stjernebilledet er overskyet.
- Meteorer og ildkugler: Skaber typisk et lys, der bevæger sig hurtigt på himlen, og kan synes at falde ned ”i nærheden” af observatøren. De pludselige og for ildkugler ret intense lys kan let skabe indtrykket af et landende eller forulykket ufo.
Vores egne rumskibe skaber også ufo-oplevelser
På samme måde kan rumstationer, satellitter og opsendelser af disse skabe ufo-oplevelser, fordi de lysende objekter på himlen virker usædvanlige og mystiske for de fleste.
To af de mest almindelige kilder til sådanne oplevelser herhjemme er Den Internationale Rumstation (ISS) og Starlink-satellitterne fra SpaceX.
Den Internationale Rumstation (ISS)
ISS er et stort forskningslaboratorium i kredsløb om Jorden, der ofte ses som et hurtigt bevægende og meget klart lys på nattehimlen.
ISS reflekterer sollys, og kan derfor være meget lysstærk, især lige efter solnedgang eller lige før solopgang. Samtidig varierer den i højde eller har tilkoblet transportmoduler, som øger reflektionen. Derfor kan lysstyrken variere endog meget kraftigt.
Mange mennesker, der ser dette klare lys bevæge sig hurtigt og jævnt over himlen, kan fejlagtigt tro, at de har set en ufo.
ISS har masser af reflekterende solpaneler, og skiftende banehøjde og besøgende rumkapsler er med til at ændre lysstyrken på den internationale rumstation.
Starlink-satellitter
SpaceX’s Starlink-projekt har sendt tusindvis af små satellitter op i lavt kredsløb omkring Jorden med det formål at skabe et globalt, rumbaseret distributionsnet for internettet.
Disse satellitter kan ofte ses i lange rækker, kaldet “tog”, når de lige er blevet opsendt. Denne synkroniserede bevægelse af mange lysende punkter på himlen kan virke meget usædvanlig. Eller få folk til at tro, at der er tale om et meget stort, samlet objekt. Derfor har det ført til mange ufo-rapporter.
Samtidig kan overskydende raketbrændstof og rakettrin som brænder op i atmosfæren skabe virkelig spektakulære syn på himlen. Således har vi hos Skandinavisk UFO Information fået både beretninger og billeder, der ligner en roterende, portalagtig åbning på himlen. Eller et meget stort flyvende objekt med et glødende halo omkring.
De mange regelmæssige opsendelser har gjort SpaceX raketrester og Starlink satellit-tog til nogle af de mest hyppige årsager til ufo-rapporter i de seneste år.
Starlink satellittog på vej hen over himlen.
Tjek, om din ufo-observation har en astronomisk eller rumfartsmæssig forklaring
Har du set noget usædvanligt på himlen?
Og kan du huske det nøjagtige tidspunkt for observationen, og hvor på himlen du har observeret det? SÅ kan du forholdsvist nemt tjekke, om der er en astronomisk eller rumfartsmæssig forklaring ved at bruge de hjemmesider og tjenester, du finder links til i boksen øverst på siden.
Giver det dig ikke en forklaring, er du altid velkommen til at indsende oplysninger om din ufo-oplevelse til os hos Skandinavisk UFO Information.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.