Beskrivelse
Jeg troede, jeg skulle skrive en bog om fødslen af de flyvende tallerkener.
Men da jeg begyndte at grave i de originale kilder fra tiden før, under og efter Kenneth Arnolds berømte observation i 1947, fandt jeg noget langt mere overraskende.
Jeg opdagede nemlig, at ufo-debattens persongalleri og deres argumenter, spekulationer, holdninger, frygt og håb grundlæggende ikke har ændret sig siden 1947. Og at fortællingen om ufoerne følger de samme mønstre som andre stærke fortællinger.
Desuden fandt jeg ud af, at:
- Kenneth Arnold også var verdens første ufo-efterforsker.
- En pulp fiction-redaktør støbte kuglerne til vore dages disclosure-retorik, før ufoerne blev født.
- Rumskibshypotesen dukkede op i de allerførste avisartikler om Arnolds observation.
- En enkelt forkert beslutning i Flyvevåbnet skabte den mistillid, som folk stadig har til dem i dag.
- Fortællinger former vores syn på verden på en selvforstærkende måde.
Så med bogen her får du ikke alene historien om, hvordan de flyvende tallerkener blev født. Men også om, hvordan du skaber levedygtige fortællinger, der kan holde sig evigt aktuelle og relevante på tværs af generationer.
Udkommer medio oktober 2026.







